Demokratiet viser vejen

Der er ingen vej uden om demokratiet, hvis der skal skabes bedre forhold for oprindelige folk. Det vurderer en af MS’ samarbejdspartnere på det tredje, kontinentale topmøde om emnet.

De religiøse rutialer er en vigtig del af samværet på det tredje, kontinentale topmøde for oprindelige folk. Her åbnes dagens møderække med en tilbedelse af Moder Jord. Foto: Christian Korsgaard

Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika
 

Topmøder er ikke bare pjat – heller ikke når de afholdes af oprindelige folk.

Daniel Pascual er helt klar i mælet, når han skal retfærdiggøre hvorfor Maya-ruinerne Iximche i Guatemala i disse dage lægger græs til 1.800 delegerede fra de amerikanske kontinenters oprindelige folk.

”Det er utrolig vigtigt at afholde et topmøde netop nu. Vi har ikke haft lejlighed til at mødes siden 2004 og der er sket meget i specielt Sydamerika siden. Evo Morales er kommet til magten i Bolivia og hele den omdannelse af staten som han står for, er en erfaring som vi må dele og lære af,” forklarer Pascual, som til dagligt leder bondebevægelsen CUC – en af Mellemfolkeligt Samvirkes partnerorganisationer i Guatemala.
 

Sætter politisk dagsorden i Guatemala 

”Men topmødet er også vigtigt for Guatemala som land. Vi står over for et præsidentvalg i september i år, og en begivenhed som denne er med til at sætte den politiske dagsorden. Vi får gjort politikerne opmærksomme på at vi er her og at vi har krav, ideer og rettigheder,” uddyber Pascual.

At landets mest kendte ’indianer’ – som de oprindelige folk i virkeligheden ikke bryder sig om at blive kaldt – ikke deltager, bekymrer ham ikke. Indtil for få dage siden var det ellers planlagt, at Nobelprisvinderen Rigoberta Menchú skulle deltage. Men på grund af sit kandidatur til præsidentvalget gik hendes deltagelse i vasken.

”Vi havde på forhånd meldt ud at vi ikke ville have politikere med på topmødet, for vi vil ikke have at de misbruger det i valgkampen. Derfor er Rigoberta Menchú ikke velkommen, og det er skammeligt. Hun havde alle tiders mulighed for at samle de oprindelige folk og sammen med os andre bygge en politisk vision. Men nu er hun på egen hånd søgt ind mod den politiske midte og har derved distanceret sig fra de oprindelige folks bevægelser. Så hun er ikke vores kandidat. Ikke i år. Det betyder ikke, at hun ikke kan blive det ved valget i 2011, men denne gang er hun det ikke,” vurderer Daniel Pascual.
 

Generelle vendinger præger 

Om politikerne finder ud af hvad det er for krav de oprindelige folk egentlig har, må tiden vise. Topmødet ender fredag med en deklaration og folkelig march i Guatemala By, men ellers er det begrænset hvad der indtil nu er sluppet ud til offentligheden. De guatemalanske medier hæfter sig mest ved Rigoberta Menchús fravær, og ved det faktum at topmødets anden store profil, den bolivianske præsident Evo Morales, heller ikke er dukket op.

Ret beset er det nu også topmødets to største nyheder. Efter to dages oplæg og debat i femten arbejdsgrupper om alt lige fra spiritualitet over militarisering af oprindelige folks territorier og til alternativer til globaliseringen, har grupperne fremlagt resultater som i forbløffende grad ligner noget man har set før. ’Nej’ til genmanipulerede afgrøder, USA og transnationale selskaber. ’Ja’ til autonomi, respekt og oprindelige folks deltagelse i den demokratiske proces.

Intet nyt under solen. Alligevel er Daniel Pascual optimist.

1.800 delegerede fra ikke mindre end 24 amerikanske stater er strømmet til topmødet. Her ser en deltager fra Ecuador skævt til fotografen... Foto: Christian Korsgaard

”Formålet med topmødet er at at sætte gang i debatten om hvordan vi som oprindelige folk kan medvirke til at nytænke staten i de lande hvor vi bor. Det handler dybest set om det vi kalder ’det etniske tema’, som har vores kosmovision som omdrejningspunkt. Som oprindelige folk deler vi den overbevisning at alt i nauren hænger sammen. Det man gør ét sted, påvirker det der sker andre steder, både i forhold til vand, biodiversitet, økosystemer og ressourcer. Derfor siger vi nej til eksempelvis privatiseringer og minedrift, for jorden tilhører os alle og selv de mineraler der findes i jorden tjener et formål. Ikke det økonomiske formål man normalt antager, men et formål som hænger sammen med hele naturen. Naturen tilhører os alle, derfor skal naturen også komme os alle til gode,” pointerer Pasual.

Men det er lettere sagt end gjort, for hvis de oprindelige folks måde at tænke på skal omsættes i politik, så kræver det grundlæggende forandringer i statsapperatet. Og det er verden nok ikke helt klar til endnu, erkender bondelederen.

”Netop derfor er de erfaringer som Bolivia i denne tid gør sig, så vigtige. I Bolivia har Evo Morales bevist, at en person med rod i de oprindelige folk kan komme til magten ad demokratiets vej, og derefter gennemføre de nødvendige forandringer i statsapperatet. Det er en vigtig erfaring,” pointerer han.
 

Morales versus Bush 

Af samme grund beklager Daniel Pascual og de øvrige arrangører dybt, at Evo Morales er udeblevet fra topmødet. Hans deltagelse er vigtig for alle de delegerede, men den guatemalanske regering prioriterer ikke de oprindelige folks spørgsmål særlig højt, og har afvist at tage sig af sikkerheden omkring Evo Morales’ besøg. Det til trods for, at 60 procent af Guatemalas befolkning tilhører oprindelige befolkningsgrupper.

Samme sikkerhedsproblem havde regeringen imidlertid ikke for tre uger siden, da  George W. Bush besøgte Guatemala og paradoksalt nok lagde vejen forbi Iximche, hvor de 1.800 delegerede nu på fjerde dag forbander ’den neoliberale globalisering’ langt væk. Dengang var det helt store sikkerhedsapperat sat i sving og alle politikere var på pletten for at sole sig i det medieshow der fulgte den amerikanske præsident.

Den samme politiske interesse har topmødet ikke kunne tiltrække sig, men Daniel Pascual er alligevel helt sikker på at mødet er besværet værd. Successen skal bare ikke måles i dag eller i morgen, men over længere tid. Derfor er det helt fundamentalt at der etableres en permanent kommisson der kan arbejde videre, således at man ved det næste topmøde kan komme endnu videre med de spørgsmål som optager de 50 millioner oprindelige folk på de amerikanske kontinenter.