Topmøde siger nej til Rigoberta

Slutresolutionen fra det kontinentale topmøde for oprindelige folk byder ikke på mange overraskelser – måske lige bortset fra det der ikke står i den. Topmødet vendte nemlig fingeren nedad til nobelprismodtager og præsidentkandidat Rigoberta Menchú.

Deltagerne på de oprindelige folks topmøde vendte åbenlyst ryggen til den guatemalanske nobelprisvinder og præsidentkandidat, Rigoberta Menchú. ”Et stort nederlag for de oprindelige folks bevægelse,” vurderer en observatør. Foto: Christian Korsgaard

Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika

Lige til det sidste var der tvivl om hvorvidt nobelprimodtager Rigoberta Menchú ville tale ved til det tredje, kontinentale topmøde for oprindelige folk.

Så sent som torsdag verserede der rygter om at hun ville dukke uanmeldt op, men i sidste ende valgte den ’indianske’ præsidentkandidat altså at blive væk fra det møde som hun da heller ikke var blevet bedt om at deltage i. Og det var måske godt det samme, for topmødets deltagere endte med tage afstand fra hendes kandidatur.

Stor modstand

Den klare afvisning af Rigoberta Menchú kom i forbindelse med vedtagelsen af topmødets slutresolution, hvor en gruppe deltagere fra netop Guatemala forslog de 1.800 deltagere fra 24 amerikanske stater, at topmødet skulle udtrykke sin støtte til Menchús kandidatur. Det skete umiddelbart efter at det var blevet vedtaget at udtrykke støtte til det haitianske folk og bede FN trække sine fredsbevarende styrker tilbage fra landet. Så politisk stillingtagen var ikke problemet.

Men Rigoberta Menchú var for meget for de delegerede, som reagerede voldsomt på forslaget. Modstanden kunne både ses og høres, så forslaget faldt til jorden med et brag – og Rigoberta Menchú står dermed uden den oficielle støtte fra den befolkningsgruppe hun hævder at repræsentere og hvis interesser hun hævder at kæmpe for.

Nederlag for de oprindelige folk

”Det var en taktisk og politisk fejl at bede topmødet om støtten,” siger salvadoraneren Jorge Urbina, MS’ udviklingsarbejder i den guatemalanske bondeorganisation CUC, der står som medarrangør af topmødet.

”Gruppen der foreslog det vidste godt at de ikke ville opnå noget. Så hvorfor foreslå det? Det eneste de har opnået er, at fremstille de oprindelige folk som en splittet gruppe der end ikke kan bakke op om et præsidentkandidatur fra deres egne rækker. Det her er et stort nederlag for de oprindelige folks bevægelse,” lyder Urbinas analyse.

MS Mellemamerikas partnerorganisationer ønsker nu at arbejde tættere sammen om de spørgsmål som optager de oprindelige folk. Et første møde er allerede i støbeskeen. Foto: Christian Korsgaard

”Hvis jeg havde været hendes rådgiver, så ville jeg have rådet hende til bare at dukke op. Folk er kritiske over for Rigoberta Menchú, men når først hun står der på scenen, så er hun et ubestridt samlingspunkt. Hun ville have fået støtten hvis hun selv havde bedt om den,” vurderer Urbina.

Rigobertas fald fra stjernerne

Den tidligere så populære Rigoberta Menchús fald fra stjernerne har været undervejs længe. I tiden efter hendes modtagelse af Nobels Fredspris i 1992 var hun umådeligt populær. Prisen blev givet for hendes arbejde for oprindelige folk og for fred i løbet af den guatemalanske borgerkrig.

Men siden er hun blevet stærkt upopulær blandt mange mayær i Guatemala, som føler at hun har distanceret sig fra de oprindelige folks bevægelse, er blevet ’professionel indianer’ og med sin deltagelse i regeringsinitiativer har medvirket til en uberettiget legitimering af regeringens politik – eller mangel på samme – over for de 60 procent af befolkningen som de oprindelige folk udgør i Guatemala.

Slutresolution uden overraskelser

Men selvom topmødets deltagere ikke kunne blive enige om at støtte Rigoberta Menchú, så kunne de dog blive enige om en række andre ting, som fredag morgen blev fremlagt i topmødets slutresolution.

Den indeholder blandt andet en beslutning om at oprette et permanent, kontinentalt råd, som skal arbejde videre med de mange inputs som topmødet har givet. Rådet vil bestå af en repræsentant fra hver af de 24 lande, men hvordan det rent praktisk skal arbejde, og hvordan de 24 personer skal udvælges, står hen i det uvisse.

Samtidig blev det besluttet også at arbejde videre på regionalt plan, for på den måde at tage højde for de regionale forskellige og interesser der – fællesskabet og enigheden til trods – eksisterer blandt de 50 millioner personer der på de amerikanske kontinenter betegner sig selv som oprindelige folk.

Derudover indeholder resolutionen som forventet en række generelle vendinger om kulturel respekt, folkelig deltagelse, nej til privatiseringer og globalisering, samt en fordømmelse af både Bush og USA.

Men støtte til en præsidentkandidat med rod i det ’oprindelige miljø’ blev der ikke plads til. Hvordan det vil påvirke Rigoberta Menchús muligheder vil stå klart i september, når Guatemala går til valg.