Magasinet Indflydelse nr. 1/2007

Global Contact: Next Stop Mellemøsten

Ny etape af Next Stop Mellemøsten til sommer. Rejseskildring fra workcamp i Palæstina.

Redaktion: Jacob Nue Møller

I juli 2006 blev projektet Next Stop Mellemøsten skudt i gang. Målet er at skabe dialog mellem danskere og arabere/muslimer og nedbryde gensidige fordomme. ”Medierne og politikerne fremstiller efterhånden hele den arabiske verden som fjender. De er ved at opbygge et terrortæppe på linje med de værste år af den kolde krig. Vi graver os ned og frygter det værste, mens vores uvidenhed vokser. Uvidenhed er kimen til fremmedangst. Det vil vi gerne gøre noget ved” siger Peter Christiansen, der er kampagnechef i Mellemfolkeligt Samvirke.

Sidste år rejste 50 danskere til Syrien, Iran og Jordan, hvor de bl.a. mødtes med kvindeorganisationer, ungdomsbevægelser, politikere og menneskerettighedsforkæmpere, og til sommer bliver der taget hul på endnu en etape af Next Stop Mellemøsten. I den forbindelse vil landene Palæstina, Israel, Marokko og Libanon også blive integreret i projektet. Se det endelige program med datoer på http://www.globalcontact.dk

Fordomme på kryds og tværs

Gitte og Sarah er rejseledere på workcampen i Palæstina og Israel. Workcampen byder på en lang række spændende oplevelser og giver deltagerne mulighed for at udfordre deres egne fordomme.

”Turens mål er bl.a., at de danske deltagere og vores mellemøstlige værter skal lære hinandens baggrunde lidt bedre at kende. Vi får afprøvet gensidige fordomme og forhåbentlig skabt grobund for et fortsat venskab og samarbejde på tværs af geografiske og kulturelle skel,” siger Gitte.

Next Stop Mellemøstens målsætning er at skabe dialog og forståelse. Derfor skal deltagerne møde repræsentanter for konfliktens forskellige parter, så de også får et indtryk af de fordomme og relationer, der eksisterer mellem konfliktens parter.

”Under turen til Israel og Palæstina vil vi besøge forskellige politiske og religiøse organisationer. Vi møder mennesker fra både den israelske og den palæstinensiske side af konflikten – og også repræsentanter for den kristne tro. Deltagerne får mulighed for med egne øjne at danne sig et indtryk af konflikten. Planerne er stadig på tegnebrættet, men hensigten er at møde folk fra næsten hele det politiske og religiøse spektrum.”

Deltagerne får også mulighed for at være turister i en del af verden, der er rig på kultur og historie.

”Vi skal selvfølgelig også have tid til at bade i det Døde Hav, hænge ud i Tel Avivs kulturelle smeltedigel og mærke historiens vingesus i Jerusalems gamle gader,” slutter Gitte.

Al Quds/Jerusalem – en verden i flammer

Kathrine Jensen var i juli 2006 to uger i Palæstina med Mellemfolkeligt Samvirke. Dagen før afrejsen invaderede Israel Libanon, så hun landede med nerverne uden på tøjet i Tel Aviv. Det blev til to intense uger, hun aldrig glemmer.

Af Kathrine Jensen

Hvorfor bruge to uger af sin dyrebare sommerferie på at arbejde i et af verdens brændpunkter? Det kan man med rette undre sig over, og netop det spørgsmål fyldte da også meget den morgen i Kastrup Lufthavn, hvor jeg sad og ventede på det fly, som skulle føre mig til min workcamp i den palæstinensiske del af Jerusalem. Aftenen forinden havde Israel reageret på Hizbollahs tilfangetagelse af en israelsk soldat ved at invadere det sydlige Libanon. Konflikten mellem Israel og Palæstina indeholder alle de komplekse kulturelle og politiske problemstillinger, som også kendetegner konflikten mellem Mellemøsten og Vesten generelt. Det var et ønske om at se konflikten indefra, om at forstå og om at få et nærværende indblik i den mellemøstlige kultur, der gav mig lysten til at bruge to uger af min sommerferie på en workcamp i den palæstinensiske del af Jerusalem.

Ved ankomsten til Jerusalem mødte jeg de 20 andre deltagere fra hele verden, som jeg skulle tilbringe de næste 14 dage med. Vi blev installeret i et lokale på et palæstinensisk ungdomscenter, der normalt blev brugt som børnehave for kvarterets børn. Om dagen malede vi vægge og rækværk i ungdomscentret, lavede vægmalerier og ryddede op på den tilhørende legeplads. Om eftermiddagen og om aftenen var vi på besøg hos palæstinensiske og israelske freds- og menneskerettighedsorganisationer, tog på tur til Olivenbjerget eller hyggede os på centret.

En af de største oplevelser var besøget i en palæstinensisk flygtningelejr lige uden for Jerusalem. Lejren har eksisteret siden 1967, da en stor del af den palæstinensiske befolkning i Jerusalem blev fordrevet fra byen. Beboerne har stadig nøgler og skøder på deres huse i Jerusalem og håber en dag at kunne vende hjem. Men lige nu er lejren afskåret fra byen af israelernes såkaldte ”sikkerhedsmur”, som de bygger mellem de palæstinensiske selvstyreområder og Israel. Lejren har ikke været udvidet, siden den blev oprettet i 1967, selv om der i dag bor langt flere end dengang.

Workcampen i Jerusalem blev til 14 dage af mit liv, som jeg aldrig glemmer. Den har givet mig venner rundt om i hele verden og indsigt i en kultur og en politisk konflikt, som jeg før kun havde viden om gennem de sparsomme og ofte farvede oplysninger, vi får gennem medierne. Hvis man rejser til Palæstina med forventningen om en befolkning i krise og en kultur milevidt fra den europæiske, bliver man overrasket.

Palæstinenserne adskiller sig på mange måder ikke meget fra os, og de formår at leve et næsten normalt liv på trods af de betingelser, som konflikten med Israel hver dag udsætter dem for. Som de selv siger: ”I Palæstina er selve det at leve et oprør mod omstændighederne”.