Vores arbejde
Flere forældreløse børn støttes
Pengene fra DM i Indsamling muliggør nu opstart af endnu et projekt for forældreløse børn
Tekst: Jeppe Bo Pedersen31. januar 2008
Takket være den massive støtte fra DM i Indsamling, har vi allerede kunnet sikre skolegang til 293 forældreløse børn i Tanzania via organisationen WAMATA.
Nu har WAMATA fået sikret sin økonomi af en stor amerikansk donor, hvorfor Mellemfolkeligt Samvirke i stedet vil kanalisere de resterende midler til et andet projekt, hvor midlerne er alt for få og behovet langt større.
Målgruppen er ligeledes forældreløse børn i Tanzania, og vi er ved at etablere samarbejdet med den nye partner. Inden længe vil man derfor kunne følge projektet og vores bestræbelser på at sikre en fornuftig fremtid for nogle af verdens fattigste børn på disse sider.




