Nicaragua som fugleland - en udfordring for gør-det-selv-folk!
I denne tidsalder, hvor antallet af berejste feltornitologer stiger næsten fra dag til dag, kan man stadig sige "Nicaragua" til sine fuglevenner, og være næsten sikker på at vennerne vil ligne et stort spørgsmålstegn i ansigtet. "Hva'for noget? - det lyder besværligt - er det ikke der, der er krig?" vil være de flestes svar. Nævner man derimod andre mellemamerikanske lande som Guatemala, Belize eller Costa Rica, vil reaktionen være anderledes positiv; folk der kender lidt til Mellemamerika vil sikkert straks give sig til at snakke begejstret om guaner, quetzaler, bellbirds, manakiner, kolibrier, papegøjer, tangarer osv., og mange vil også kunne fortælle om imponerende maya-tempelruiner i junglen.
Tekst: Jørgen Peter Kjeldsen02. april 2002
Guatemala, Belize og Costa Rica er glimrende beskrevet som fuglerejsemål i artikler i engelske, amerikanske og hollandske fugleblade (-og der har også været et par artikler, i al fald om Costa Rica, på dansk). Der findes udmærkede fieldguides til disse lande (Guatemala og Belize bliver dækket af Mexico-guiden). Og hvis man ikke selv vil stå for arrangementet, findes der et utal af alternative muligheder for at tage med på en arrangeret tur.
Som fuglekigger i Nicaragua bliver det hele lidt mere bøvlet og besværligt! Hvis man vil være sikker på at kunne bestemme fuglen man står med i Nicaragua, bliver man nødt til at være dækket ind med fieldguides fra både Mexico og Costa Rica. Og man er endnu værre stillet med hensyn til hjælp til at finde interessante lokaliteter. Går man til kilden, hvor mange henter inspiration til deres rejser i disse tider, nemlig Internettet, er det også svært at finde kvalificeret information om Nicaragua som fugleland. Surfer man ind på den yderst populære og meget dækkende hjemmeside med fugle-rejserapporter The Americas Natural History Trip Report Repository, også kendt som "Blake's Trip Reports" og slår op under Nicaragua, finder man blot 1 (én) rapport, skrevet af en forretningsrejsende, som opholdt sig i landet et par dage. Artiklen omhandler udelukkende observationer fra en hotelhave i hovedstaden Managua, i mandens fritid mellem møderne! Det siger lidt om kendskabet til Mellemamerikas største land, når man sammenligner med antallet af rapporter fra de andre lande (Guatemala 11, Belize 15, Honduras 6, Costa Rica 44 og Panama 15). Kun det overbefolkede land El Salvador på størrelse med Jylland er ikke repræsenteret med en eneste rejserapport. Især på grund af El Salvadors og Nicaraguas meget blodige fortid er økoturismen endnu stort set ukendt (og konventionelle turister ser man heller ikke mange af). Disse lande har ikke de spektakulære mindesmærker fra tiden før Columbus, som har gjort, at Guatemala altid har været langt mere søgt af turister, selv under de mest grusomme militærregimer. Belize og Costa Rica har været længst fremme både med naturbeskyttelse og markedsføring internationalt, og da begge lande samtidig har haft stabile politiske forhold, har det betydet, at det er her, øko- (og dermed fugle-)-turismen er slået stærkest igennem. Panama er også kommet godt med de seneste år, og også Honduras besøges af væsentligt flere turister end Nicaragua, og kan byde på en langt bedre infrastruktur, organiserede reservater osv.
Hvorfor Nicaragua?
Hvorfor så overhovedet overveje Nicaragua? Der var ikke megen hjælp at hente med hensyn til lokalitetsbeskrivelser og lignende, da jeg for snart 2 år siden flyttede bopælen til dette land. Jeg måtte simpelthen trække i arbejdstøjet og ud i felten og gøre mine opdagelser og erfaringer selv! Og det har jeg så gjort - og jeg har opdaget, at dette lands naturkvaliteter bestemt ikke er mindre interessante end de mere kendte landes. (At naturrigdommene udhules dag for dag på grund af kortsigtede økonomiske interesser, korrupte politikere og dårlig planlægning er en anden snak - det kommer der måske en artikel om på et senere tidspunkt). Det gælder også for fuglene, at Nicaragua er et rigt land. Og der er meget at opdage endnu! Det er således karakteristisk, at jeg med mine iagttagelser, udelukkende gjort i fritiden, har kunnet føje 9 arter til den officielle landeliste. Og som en yderligere illustration af, hvor uudforsket landet er: da en tysk herpetolog gav sig til at undersøge padde- og krybdyrfaunaen i Nicaragua, fandt han på under 24 måneder 2 nye arter slanger, som var helt ukendte for videnskaben, foruden at han dokumenterede tilstedeværelsen af en lang række arter, som ikke tidligere var kendt fra dette land.
Eksotiske stednavne: Alamikangban ved Prinzapolka-floden
Det skal dog siges, at jeg i kraft af mit arbejde har haft gode betingelser for at kunne bidrage med ny viden om landets fuglefauna. Jeg arbejder som udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke blandt miskito-indianere i den nordøstlige del af landet, i det område som naturgeografisk kendes under betegnelsen "Moskito-kysten" eller rettere "La Mosquitia". Nærmere bestemt i landsbyen Alamikangban ved Prinzapolka-floden. Det er et område karakteriseret af stor økologisk diversitet, hvor forskellige naturtyper mødes - åben fyrreskovssavanne, våd og tæt regnskov, galleriskov langs floderne, mangroveskov nær kysten, samt laguner og store sumpområder. Og området er stort set uudforsket. Fra min bolig har jeg mulighed for til fods at komme rundt i nærområdet omkring landsbyen, og jeg har via arbejdet været på enkelte længere ture på floden. Jeg har også fundet nogle gode stier lidt længere væk fra landsbyen, som går igennem relativt uforstyrret skov. Det er her, det har vist sig med størst tydelighed, hvilket potentiale området har, når jeg f.eks. på næsten alle mine ture i regntiden, hvor der er blød mudder på stierne, har kunnet finde spor af storvildt som Tapir og Jaguar. Den meget sjældne Giant Anteater (Kæmpe-Myresluger) skulle ifølge pålidelige informationer også findes her. Den har jeg ikke set, men jeg har en enkelt observation af arten Richmond's Squirrel, en endemisk egern-art som kun findes på Nicaraguas Atlanterhavsside. Ifølge en 10 år gammel oversigt over Nicaraguas biodiversitet skulle arten ikke være set siden 1968, og betragtes som akut udryddelsestruet. Om fugle-storvildtet: se under arts- og lokalitetslisten senere. Med omkring 3 meter nedbør om året er området "moderat" fugtigt. Regntiden falder fra maj til december, men til tider trækker den ud til januar/februar.
Resten af landet
En del af tiden opholder jeg mig i Managua, hvorfra jeg har gjort en del udflugter i weekenderne, mest til forskellige vådområder/sumplokaliteter, da de fleste af skovene på Stillehavssiden af landet for længst er blevet ryddet. Reservatsystemet er endnu i støbeskeen, men der eksisterer nogle få godt beskyttede regerings-reservater nær hovedstaden omkring de mest kendte vulkan-toppe, og enkelte små private reservater.
Note: Se også artiklen på Jørgen Peter Kjeldens egen website, hvor den blandt også indeholder en detaljeret gennemgang af fuglearter og fugleudflugtsmål i Nicaragua: