Højrefløjen vinder valget i El Salvador

Højrefløjskandidaten Tony Saca fra partiet Arena vandt en klar sejr på 57 pct. mod 36 pct. til FMLNs kandidat Schafik Hándal i et roligt valg med en historisk høj valgdeltagelse på 60 pct. FMLN er dog det største parti i parlamentet. Efter valget står El Salvador reelt nu tilbage med kun to partier på hver sin yderfløj.

Arenas kandidat Tony Saca vinder valget

Fra tidligt morgen troppede vælgerne op fra nær og fjern ved de 385 valgsteder for at tilkendegive deres mening om, hvem der skal være El Salvadors næste præsident. Der var kø og trængsel ved mange af valgstederne, men folk stod heroisk i kø og ventede på at afgive deres stemme. Termometeret nåede helt op på 40 grader i de varmeste dele af landet - hvis man altså var så heldig at befinde sig i skyggen. Mange valgsteder havde ikke forholdene i orden på det punkt, men overlod både vælgerne og de valgtilforordnede til den bagende sol. Men vælgerne trodsede alle odds og stemte massivt, og stemmeprocenten nåede op over 60 pct. Et historisk højt niveau i et land, hvor kun omkring 40 pct. af vælgerne plejer at stemme.

Nationale og internationale observatører godkender valget

Søndagens valg var det mest observerede valg i El Salvadors historie. Omkring 1.500 internationale observatører var til stede for at sikre valgets gennemsigtighed og legitimitet. Mere end det dobbelte af, hvad der var ved valget i 1994, der ellers fik stor interesse fra udlandet, da det var det første valg efter underskrivelsen af fredsaftalerne, og det første valg, hvor FMLN stillede op som politisk parti. MS-partneren COCIVICA bidrog også med internationale valgobservatører, cirka 35 af slagsen, heriblandt repræsentanter fra andre latinamerikanske demokratiorganisationer, flere nordiske ambassadører og adskillige MS’ere. Herudover lykkedes det for første gang COCIVICA at få akkrediteret sine knap 400 nationale observatører, primœrt medlemmer af de 34 borgerkomitéer, man arbejder sammen med rundt omkring i landet.

Artiklens forfatter Lisbet Elvekjær, der arbejder for MS' partner COCIVICA, sammen med salvadoranske kollegaer på valgdagen.

Valgdagen forløb roligt, og der blev kun rapporteret om mindre uregelmæssigheder. De mange vælgere, især først på dagen, skabte en del trængsel, og mange af valgstederne kunne ikke garantere hemmelig afstemning, da man kunne gå lige bagom stemmeboksen og således se, hvad folk stemte. Men de valgtilforordnede havde styr på deres arbejde, og der var kun ganske få tilfælde på landsplan, hvor en vælger ikke kunne stemme, fordi han ikke befandt sig på valglisten, eller fordi en anden havde stemt i hans sted - et problem, der ellers har vœret udbredt ved tidligere valg. Det nye enhedsdokument, DUI’en, og det nye valgregister med foto af hver vælger, levede således op til forventningerne om et mere sikkert og troværdigt system.

Det nye valgregister med fotos var med til at skabe et troværdigt valg.

Klokken 17 lukkede valgstederne, og optællingen kunne begynde. Der blev trængsel ved valgbordene, både af repræsententer for de politiske partier, og af internationale observatører. Spændingen steg, efterhånden som stemmerne blev læst op: ”ARENA, FMLN, ARENA, FMLN, ARENA, ARENA”, lød det fra valgbordene, og efter et stykke tid stod det klart, at ARENA førte. Men spørgsmålet var, om forspringet var stort nok til at sikre en sejr i første valgrunde. 

Resultatet

Klokken 19.30, to en halv time efter valgstedernes lukning, kunne Tony Saca træde frem og proklamerede sig som El Salvadors nye præsident. Og tendensen var klar hele vejen igennem: ARENA’s kandidat vandt så stort, at der ikke blev behov for en anden valgrunde. Efter optælling af 90 pct. af stemmerne, siger de foreløbige resultater godt 57 pct. af de gyldige stemmer til Saca, godt 36 pct. til Schafik Hándal, 4 pct. til koalitionens kandidat, Héctor Silva, og knap 3 pct. til PCN’s kandidat, Rafael Machuca. Selv i FMLN’s højborge såsom San Salvador og Chalatenango var ARENA’s sejr overbevisende.

En meningsmåling, offentliggjort dagen før valget, havde ellers spået FMLN en kneben sejr i anden valgrunde, så spændingen var stor lige til det sidste. Men her, dagen derpå, er det kun PCN, der med spænding venter resultatet af fintællingen, der forventes klar om et par dage, nemlig for at se, om det 43 år gamle parti bukker under for spærregrænsen på 3 pct. Den tidligere så populære borgmester fra hovedstaden, Héctor Silva, har allerede opgivet håbet om at slæbe sig op over grænsen, og eliminerer dermed to partier, nemlig det to år gamle CDU, samt landets ældste parti, PDC, der var ved magten i 1980’erne med Duarte ved roret. El Salvador står således nu tilbage med kun to partier, der placerer sig på hver sin yderfløj.

Dagen derpå rakte Saca hånden ud til sine modstandere og inviterede opositionspartierne til samarbejde, samt udtrykte ønske om at regere i en stemning af social harmoni. Hándal har nægtet at lykønske Saca, men har accepteret resultatet, som han dog mener er hverken legitimt eller demokratisk, da det baserer sig på en valgkamp, bygget på frygt og afpresning. Desuden lover Hándal kamp til stregen i parlamentet, hvor FMLN er det største parti med 31 pladser i forhold til ARENA’s 27. Her vil man ved hjælp af stemmer fra andre partier blokere for ARENA’s politik, og dermed gøre det svært for den nye præsident at regere.
For FMLN har valgets resultat medført refleksion internt i partiet, og dagen efter valget blev der holdt et maratonmøde, hvor yngre og mere moderate krœfter i partiet forlangte udskiftninger i partitoppen. Hándal kommer fra den ortodokse fløj, der sidder tungt på magten i partiet, og denne fløj mener, at det svidende valgnederlag udelukkende skyldes eksterne kræfter, såsom ARENA’s valgkamp, der havde held til at tilsvine og miskreditere FMLN. Den mere moderate fløj, der blandt andet tæller Oscar Ortíz, Hándals modkandidat ved det interne valg om præsidentkandidatposten, mener derimod, at partiet er nødt til at forny sig, hvis det vil gøre sig håb om nogensinde at komme til magten. 

COCIVICA

COCIVICA glœder sig over den høje valgdeltagelse, men med en blandet smag i munden. For spørgsmålet er, hvad årsagen til valgdeltagelsen har været. At man denne gang udregner stemmeprocenten på baggrund af et nyt og slankere valgregister, kan kun forklare et par procentpoint af forskellen; og kampagner for at motivere folk til at stemme, som bl.a. COCIVICA har gennemført op til valget, kan nok også kun forklare en lille del. 

De omkring 20 procentpoints forskel i forhold til de tidligere valg må have andre forklaringer, som der sikkert vil blive analyseret flittigt på i de kommende måneder. Sandsynligvis har meningsmålingernes spådomme om praktisk talt dødt løb mellem de to hovedkandidater fået folk op af sofaen ud fra en vurdering af, at ens stemme kunne være udslagsgivende. Og sandsynligvis har valgkampens skrækkampagner også haft den ønskede virkning og drevet mange til valgstederne af frygt for at miste arbejde, pengeoverførsler fra familien i USA, eller for indførelsen af et diktatorisk regime som i Cuba eller Venezuela. Hvis denne sidste forklaring viser sig at være den vigtigste, må dette valg anses for en tilbagegang for demokratiet i El Salvador.