Demokratiske fødselsveer

At indføre demokrati tager tid – lang, lang tid. Hvorfor det gør det, blev deltagerne i MS-debatmødet lidt klogere på i går aftes, hvor professor Jørgen Elklit debatterede demokrati og udvikling med Frans Michael Jansen.

”Min datter er jordemoder, og hun siger, at man skal passe på med at sætte fødsler for tidligt i gang. Sådan er det også med demokratiudvikling.”

Med ovenstående konstatering åbnede Jørgen Elklit i går aftes det sidste arrangement i forårets debatrække under overskriften Demokrati og Udvikling.

40 forventningsfulde mennesker var mødt op i Mellemfolkeligt Samvirkes kantine for at høre debatten mellem den internationalt anerkendte demokratiekspert Jørgen Elklit, der er professor på Århus Universitet og Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, som har mere end 20 års erfaring i opbygning af demokrati i det sydlige Afrika og Nepal.

Dagens tema var hvordan man opbygger demokratier og hvad der er det vigtigste fundament for at skabe demokrati.

I sit oplæg påpegede Jørgen Elklit, at en succesfuld demokratiseringsproces ikke blot drejer sig om at afholde frie valg. Selve valghandlingen er i virkeligheden blot en lille del af en langt mere omfattende proces, idet rammerne for demokratiet først skal forhandles på plads. Først og fremmest er et lands politiske institutioner nødt til at være funktionsdygtige og troværdige, hvis projektet skal lykkes, men et lands valglove, politiske kultur, partisystem og grundlov spiller også en væsentlig rolle. Lige så vigtigt er det imidlertid, at holdningerne hos den politiske elite såvel som hos den almindelige befolkning er pro-demokratiske – folk er nødt til at tro på projektet, ellers er demokratiet dødfødt fra starten.

Frans Michael Jansen fulgte op på denne pointe ved at fremhæve at demokrati som regel ikke er de fattiges projekt. Fattige mennesker er ofte mere interesserede i stabilitet og tryghed, så en omvæltning til demokrati virker ikke nødvendigvis tiltrækkende ud fra deres perspektiv, især hvis landet har en historie med urolige magtskifter. Hvis vi vil opbygge demokrati i Afrika er det derfor nødvendigt at vise, at et magtskifte ikke nødvendigvis betyder uro og at de demokratiske spilleregler ikke sættes ud af kraft. Et demokratis fødsel kan derfor sagtes vare 2-3 præsidentperioder eller længere, før der er opbygget en tillid til systemet og dets politiske aktører.

Den efterfølgende debat var livlig med stor spørgelyst fra de fremmødte og diskussionen kom vidt omkring i verden med eksempler fra Nepal, Sydafrika, Zimbabwe, Uganda og Irak. Irak blev fremhævet som et eksempel på en udefra påtvunget demokratiseringsproces, hvor der dels mangler tillid og opbakning fra befolkningen og hvor selve processen i Jørgen Elklits vurdering har været alt for forjaget. ” I Danmark begyndte vi allerede at diskutere demokrati i 1830’erne og man kan sætte spørgsmålstegn ved hvornår vi egentligt blev færdige: Grundloven i 1901? Eller den reviderede grundlov i 1953?  Det danske demokrati har været undervejs i generationer. I Irak har man forsøgt at gøre det på et år – det kan ikke undre at projektet indtil videre ikke er særlig vellykket.”

Hvis du kunne have lyst til at deltage i lignende arrangementer, skyder Mellemfolkeligt Samvirke den næste debatrække i gang allerede d. 7. juni. ”Karavanen” er en række tematorsdage om ungdom og forandring i Mellemøsten, der i løbet af juni vil berøre emner som feminisme, musik, sufisme og radikaliseringen af unge muslimer i Mellemøsten. Tjek kalenderen her på hjemmesiden for detaljer om arrangementerne.