Skoven er på vej til Kina!
Skovene i Tanzania har det ikke godt. Stigende befolkningspres med deraf øget behov for både brændsel og skovland til andre formål truer mange skovarealer. Dertil kommer en enorm stigende eksport af tømmer.
|
I Tanzania dækker skove ca. 40 % af landets areal og ca. 85 % af den fattige landbefolkning er i større eller mindre grad afhængig af de ressourcer skoven byder på. Over 90 % af al den energi der bruges til madlavning i hele landet er baseret på træ. Heldigvis for skoven er der ikke så mange steder behov for opvarmning af huse og hytter!
Men skoven har det ikke så godt. Stigende befolkningspres med deraf øget behov for både brændsel og skovland til andre formål truer mange skovarealer. Dertil kommer en stigende eksport af tømmer – især af hårdt træ, de såkaldte eksotiske arter som Tanzania har over 25 af.
Kina er den helt store opkøber af tømmer og Tanzania er nu Afrikas sjette største leverandør til Kina med en stigning i eksporten på over 1400 % siden 1997.
Med støtte fra den norske bistandsorganisation NORAD har det tanzanianske ministerium med ansvar for skovene gennemført et studie af eksport handelen med træ – og har fundet frem til nogle chokerende tal for uholdbar skovhugst og korruption. Bl.a. viser studiet, som er gennemført af TRAFFIC, at kun ca. 1 % af værdien tilfalder landsbybeboerne for at fælde og transportere træet, og at kun ca. 4 % af værdien tilfalder de offentlige myndigheder. Med andre ord ender op til 96 % af værdierne i lommerne på korrupte regeringsfolk og politikere inklusive ministre og i lommerne på de firmaer som deler i porten. Og der er ikke tale om småbeløb. Studiet har beregnet at alene i 2005 svarede det ’forsvundne’ beløb til prisen på ca. 10.000 klasseværelser – eller ca. 350 mio. Kr. I en kommune bare ville kommunekassens samlede indtægter have været firedoblet hvis de retsmæssige afgifter var blevet betalt.
Studiet afslører også at de fleste af de firmaer der foretager træopkøb og eksport har tætte forbindelser til meget højtstående politikere i både Tanzania og ofte også i modtagerlandene. Den officielle import statistik i Kina viser ca. 10 gange større import fra Tanzania end den officielle eksport statistik fra Tanzania viser!
Og hvad kan der så gøres for at rette op på denne dramatiske og triste situation? For det første boer donorerne begynde at interessere sig meget mere for hvordan Tanzania administrerer sine egne ressourcer og ikke kun dem de får fra donorerne. Tanzania er ikke et fattigt land – men et land med en masse fattige mennesker. Landet har en meget rig natur og kun dårlig ledelse og administration gør at denne rigdom ikke kommer befolkningen til gode.
Derudover skal alle venner af Tanzania tvinge regeringen til at følge landet egne love som på det her område er ganske udmærkede. Bl.a. åbner lovgivningen mulighed for at landsbyerne selv får ansvaret for at administrere skovene. Det sker i få områder og det er ikke så svært at forstå hvorfor der i regeringssystemet er stor modstand imod at udbrede denne form for tilsyn med skovene!
MS Tanzania støtter lokale initiativer til mere landsby-administration af skove og andre natur ressourcer, og den støtte vil blive øget i de kommende år i erkendelse af hvor store ressourcer der unddrages udviklingsarbejdet. For det er ikke kun skovene der tømmes uden at komme landet til gode. Det samme billede tegner sig desværre for minedrift, jagt og fiskeri. Med pressens og civil samfundsorganisationers hjælp er det lykkedes i nogle områder at fravriste korrupte politikere og embedsmænd herredømmet over ressourcerne. Den kamp må forstærkes hvis ikke Tanzania skal forblive et potentielt rigt land med en masse fattige mennesker!