Nye kvindelige ledere styrker Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke ansætter Birte Hald som ny international chef og Vibeke Vinther som ny kommunikationschef - begge fra 1. august 2007.
15. juni 2007De nye ansættelser vil bidrage til at bringe Mellemfolkeligt Samvirke på forkant med udviklingen inden for dansk og internationalt udviklingsarbejde.
Med ansættelse af Birte Hald og Vibeke Vinther som henholdsvis international chef og kommunikationschef vil Mellemfolkeligt Samvirke få to utroligt dygtige, erfarne og velanskrevne ledere. De to nye ledere har en bred og lang erfaring fra udviklings- og kommunikationsarbejde både i Danmark og udlandet. Med deres erfaring og uddannelsesmæssige baggrund vil de fra første færd bidrage til yderligere at styrke Mellemfolkeligt Samvirke. Begge starter deres arbejde i Mellemfolkeligt Samvirke pr. 1. august.
"De nye ansættelser er en markant styrkelse af Mellemfolkeligt Samvirke. Vi får et meget stærkt og kompetent ledelsesteam med en bred sammensætning af kompetencer og en balanceret kønsfordeling. Det er vigtige forudsætninger for, at vi kan fortsætte den igangværende proces med at styrke og udvikle Mellemfolkeligt Samvirke sammen med vores øvrige medarbejdere," udtaler Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
|
|
Birte Hald - ny international chef i MS.
|
Birte Hald
Birte Hald har en lang ledelsesmæssig erfaring på mange niveauer. Denne erfaring bliver vigtig, når hun skal styrke den strategiske udvikling, som Mellemfolkeligt Samvirke er i gang med i syd. Birte bliver også central i arbejdet med at opbygge Mellemfolkeligt Samvirke som en vidensorganisation med klare kompetencer inden for temaer som lokaldemokrati, antikorruption og jordrettigheder.
Uddannelse:
Generalist baggrund med fransk og spansk fra Handelshøjskolen
Overbygningsbifag i u-landspædagogik fra Københavns Universitet
Master degree i Afrika studier
Arbejdserfaring:
20 års erfaring fra udviklings- og nødhjælpsarbejde, bl.a.:
- to års arbejde som kooperantkoordinator i Nicaragua (1989-90) for IBIS,
- tre år i Mozambique for UNDP/OCHA.
- etablerede FNs Emergency Unit, som nødhjælpskoordinator for FAO
- det sidste år som Representative for IFRC.
- ti år for Folkekirkens Nødhjælp hvor fokus var på nødhjælpsarbejde
- fem år for Dansk Røde Kors, siden 2005 souschef i International Afdeling og i dag derudover regionalrepræsentant for Mellemøsten
|
|
Vibeke Vinther - ny kommunikationschef i MS, foto: Lena Vind-Andersen.
|
Vibeke Vinther
Vibeke Vinther bliver chef for Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med at udvikle en større gennemskagskraft i vores eksterne kommunikation. Der bliver god brug for Vibeke Vinthers lange erfaring, profesionelle tilgang og ledelsesmæssige kunnen i dette arbejde. Især bliver hendes erfaring med at opbygge og advisere Red Barnets kommunikation og pressearbejde af stor værdi for arbejdet i Mellemfolkeligt Samvirke.
Uddannelse:
Har læst til Cand. Mag. i spansk og international udvikling på universiteter i henholdsvis Århus, Ålborg, Salamanca i Spanien og Rosario i Argentina.
Arbejdserfaring:
13 års erfaring med kommunikation og udviklingsspørgsmål:
- programkoordinator i Ibis (94-96)
- kommunikationsrådgiver for Ibis i Sydamerika – bosat i Bolivia (1997-2000)
- informationschef Red Barnet (2000-2007)
- kommunikationschef Psykiatrifonden 2007- i dag
For uddybning og kontakt:
MS' generalsekretær Frans Mikael Jansen: 2028 0844MS' pressemedarbejder Jens Jonatan Steen: 2944 6023 email: jjs@ms.dk



