Ny OECD-rapport kritiserer dansk u-landsbistand

Efter OECD's kritiske rapport om dansk u-landsbistand foreslår MS bl.a., at bistanden sættes op til 1 "ren" procent af BNI, og at bistanden især går til Afrikas fattigste lande.

I mange år har dansk u-landsbistand fået topkarakter i sammenligning med andre lande. OECD’s nye rapport om dansk udviklingspolitik kommer fortsat med megen ros, men der er bestemt en mere kritisk linie i rapporten.

OECD’s kritik kan inddeles i følgende punkter:

1. OECD kritiserer de mange politiske initiativer, der truer med at undergrave de langsigtede strategier og lægge pres på administrationen.

2. OECD mener, at Danmark er meget lidt risikovillig i forhold til at udvikle nye udviklingsprogrammer. Der hentydes til Rigsrevisionens store indflydelse på dansk udviklingsbistand og på regeringens behov for at kunne fremvise resultater for Folketinget. Det betyder, at der eksperimenteres for lidt, hvilket hæmmer udviklingen af nye måder at arbejde på og modtagerlandenes ejerskab til programmerne.

3. OECD noterer sig, at u-landsoplysningen er blevet reduceret og pålagt egenfinansiering. Der opfordres til igen at styrke dette område i samarbejde med NGO’erne.

4. Danmark er faldet til nr. 5 på listen over højeste u-landsbistand i forhold til BNI. OECD advarer om, at det kan være svært at fastholde denne plads, og opfordrer til at man ikke reducerer yderligere.

5. OECD opfordrer Danmark til at øge indsatsen i svage stater i Afrika i stedet for at bruge 65 % af midlerne i forholdsvis velfungerende stater. Man mener, at Danmark har særlige forudsætninger for at hjælpe her, hvor behovet er enormt. Hermed går man direkte ind i den igangværende diskussion om en ny Afrika-strategi, hvor regeringen har afvist at øge støtten til svage stater markant.

6. OECD kritiserer de store nedskæringer i de personalegrupper, der skal administrere udviklingsbistanden (25 % mellem 2001 0g 2004). Man peger på, at yderligere reduktioner vil forringe bistanden, og at der allerede er problemer i administrationen af den humanitære bevilling (nødhjælp), og at ambassaderne er under betydeligt pres efter decentraliseringen.

7. OECD kritiserer, at Danmarks program for ’blandede kreditter’, der årligt koster 280 mill. kr., fortsat er bundet til danske virksomheder, og opfordrer til at der gennemføres en analyse af, om ikke dette program kan opnå bedre resultater ad andre veje.

Mellemfolkeligt Samvirke hilser rapporten velkommen. Det er godt, at vi har et system, hvor vi får andre lande til at se os efter i kortene og hejse advarselsflag, hvor det er nødvendigt. Det kan hjælpe os med at forblive ’verdensmester i udviklingsbistand’.

Vi er enig i kritikken og ser frem til, at udviklingsministeren nu indleder en dialog om, hvordan vi løser de problemer der peges på og kommer med udspil, der kan få tingene på rette kurs.

Vi foreslår:

1. Sæt u-landsrammen op til 1 ’ren’ procent (renset for diverse tilskud til terrorbekæmpelse, gældseftergivelse og flygtningearbejde i Danmark) og brug de nye penge til en særlig indsats i svage stater i Afrika.

2. Afsæt nye midler til u-landsoplysning og igangsæt konsultationer med NGO’er og andre om, hvordan vi skaber en moderne folkeoplysning på dette område.

3. Øg risikovilligheden og forklar Rigsrevisionen og Folketinget, at et snævert fokus på kortsigtede resultater og for rigide krav til økonomiadministration kan forringe udviklingsbistandens relevans.

4. Tag skridt til at sikre, at der er tilstrækkeligt med fagfolk til at administrere udviklingsbistanden – især på ambassaderne.

For uddybende kommentarer kontakt:

MS' Generalsekretær Frans Mikael Jansen: 2028 0844
MS' Pressemedarbejder Jacob Nue Møller: 7731 0054