Handelsaftaler: Giv u-landene reel adgang til vores markeder
Giv u-landene reel adgang til vores markeder, skriver MS' formand Søren Hougaard og MS-medlem Trine Pertou Mach i et debatindlæg i Politiken.
Af Søren Hougaard og Trine Pertou Mach27. juni 2007
Langt det største fokus på EU handler lige nu om traktatforhandlinger og regeringskonference. En vigtig politisk pointe, der fremhæves i disse forhandlinger, er EU’s rolle på verdensscenen.
Uafhængigt heraf er EU samtidig ved at forhandle en række handelsaftaler på plads rundt omkring i verden. Vi så gerne, at den danske regering bruger det momentum, der er skabt omkring EU’s handelspolitik, til at forbedre adgangsforholdene for de fattigste lande til EU’s markeder.
Sammenbruddet i WTO-forhandlingerne og det netop afholdte G8-mødes manglende reelle hjælpeinitiativer for de fattigste lande gør kun dette endnu vigtigere.
De fattigste lande taber til stadighed terræn i den globale konkurrence, og EU’s beslutning om at målrette bilaterale handelsaftaler med vækstøkonomier i Asien kan yderligere marginalisere de mindst udviklede lande (de såkaldte LDC-lande). Vi vil derfor foreslå, at den danske regering aktivt arbejder for en forbedring af markedsadgangen for produkter fremstillet i disse LDC-lande. Dette kan ske gennem en reform af EU’s Everything But Arms-initiativ (EBA) fra 2001. Processen er startet, og det er vigtigt, at Danmark arbejder for mærkbare og reelle markedsåbninger for LDC-landene.
EBA-initiativet går kort fortalt ud på, at 49 af verdens fattigste lande fritages for told ved eksport til EU’s markeder på alle varer bortset fra våben (og nogle landbrugsprodukter). Ordningen er uden kvoter og anses for at være den hidtil mest ambitiøse handelslettelse fra den rige verden til de fattigste lande. Alligevel har ordningen kun begrænset virkning ud over noget ekstra eksport af landbrugsvarer.
Men hvis de fattigste lande skal have del i den økonomiske udvikling, er det nødvendigt, at de også får mulighed for at producere og eksportere forarbejdede varer. Her er EBA-initiativet ikke godt nok.
De europæiske forbrugere og virksomheders krav til produkter er høje, og ofte kan LDC-landene ikke på egen hånd producere industrielt forarbejdede varer, der indfrier kravene.
LDC-landene kunne imidlertid i flere tilfælde godt indgå som et led i globale produktionskæder.
Men på de produkttyper, hvor landene typisk ville kunne indgå i produktionskæderne, er der krav om, at 40-50 procent af værditilvæksten skal finde sted i et regionalt LDC-land for at komme under EBA-ordningen.
Dermed er ordningen de facto uden betydning for at tiltrække udenlandske investeringer til de fattigste lande.
Vores forslag er at lempe reglerne i en række sektorer, således at det bliver attraktivt at investere i montageproduktion og let fremstilling i disse lande, så de samtidig kunne få fordel af EBA-initiativet.
Vi plæderer ikke for at åbne en ladeport til EU’s markeder, blot et produkt har fået et stempel i et fattigt land.
Men vi ser gerne en målrettet reform, der sikrer reelle investeringer i de fattigste lande med henblik på, at de kan få gavn af den globale udvikling.
Hermed vil EU kunne få en mere legitim rolle på verdensscenen.