To poler nærmer sig fælles holdning
EU og Mellemamerika indleder nu forhandlinger om en såkaldt samarbejdsaftale om frihandel, bistand og udvikling. Vi tjekker civilsamfundets og forretningsverdenens holdninger.
Af Christian Korsgaard, Informationsmedarbejder MS-Mellemamerika05. juli 2007
”Europa hjalp os, da der skulle skabes fred her i regionen, men fred alene gør det ikke. Der skal også strukturelle forandringer til, og derfor har vi brug for jer. I er ikke færdige med os endnu, for de problemer, som ledte til krigene, er her stadig, og vi ønsker ikke at gentage historien.”
Ordene kommer fra Haydee Castillo, kvindesagsforkæmper og indædt modstander af den frihandelsaftale, som EU og de fem mellemamerikanske lande nu begynder forhandlinger om. Men hun er også realist.
”Vi kan ikke bare løbe væk fra aftalen. Den kommer uanset hvad vi gør, med eller uden vores deltagelse. Så kan vi jo lige så godt være med til at påvirke den,” svarer hun på spørgsmålet om, hvorfor civilsamfundets organisationer går i dialog om indholdet af en aftale, som de er imod.
|
|
”Vi kan sagtens klare os på verdensmarkedet. Mellemamerika er konkurrencedygtigt. Problemet er, at vores konkurrencedygtighed kun kommer et mindretal til gode,” vurderer frihandelstilhængeren Roberto Artavia. Den udmelding forholder denne lille pige på et marked i Guatemala sig særdeles afslappet til. Foto: Esther Flytkjær Hansen.
|
Haydee Castillo ved, hvad hun taler om. For blot to år siden underskrev de fleste af de mellemamerikanske lande frihandelsaftalen CAFTA med USA, og selv om den folkelige modstand mod aftalen i flere lande var stor, så tromlede politikerne den igennem. Derfor griber organisationerne nu arbejdet en smule anderledes an.
”Sidst befandt vi os i det, man kalder ”rummet ved siden af”, men denne gang vil vi være med ved selve forhandlingsbordet, så vi sikrer os, at det bliver en aftale, som også tilgodeser små virksomheder og bønder, ikke kun storkapitalen,” forklarer hun.
Den holdning har Roberto Artavia ikke meget til overs for. Fra sit rektorkontor på det hæderkronede handelsuniversitet INCAE, hvor mange af Latinamerikas ypperste forretningsfolk i årenes løb har fulgt undervisningen, melder han klart ud om civilsamfundets deltagelse i forhandlingerne:
”Det er vigtigt, at civilsamfundets organisationer er der, men det skal være i rummet ved siden af, hvor de officielle forhandlere kan konsultere dem, og hvor der sker en meningsudveksling. Men de må forstå, at vi er i en forhandlingssituation, hvor ikke alle kan få opfyldt deres krav.”
Ny vej må prøves
Dette være sagt, så er Castillo og Artavia faktisk et langt stykke hen ad vejen enige om frihandelsaftalens sociale og politiske betydning. Eller rettere sagt: om samarbejdsaftalens betydning. Aftalen kobler nemlig handel, menneskerettigheder, demokrati og udviklingsbistand. Og det ser begge som et plus.
”Det er vigtigt, at vi ser tingene i helheder her. Mellemamerika er et fragmenteret område med få rige, lidt flere i middelklassen og en stor overvægt af fattige. Frihandelsaftalen med EU vil ikke ændre på det billede, hvis ikke vi tager højde for de fattige fra starten. Europas udviklingsmodel med fokus på fællesskab, fordelingspolitik, miljø og ikke bare handel vil passe os godt,” vurderer Roberto Artavia.
Han mener, at samarbejdsaftalen kommer på det helt rigtige tidspunkt, fordi Latinamerika i disse år er på jagt efter nye ideer til, hvordan der skabes en mere balanceret udvikling. Han er ked af, at mange atter vender sig mod ”den genopstandne Fidel Castro”, fordi det er en model, som allerede er afprøvet. Men han forstår også godt, at mange nu melder pas i forhold til den neoliberale politik, som ikke har skabt bedre levevilkår for de fattige.
Gamle kolonier bekymrer
Heller ikke når snakken falder på landbrugs- og eksportstøtte, er der den store uenighed at spore mellem Castillo og Artavia. Begge er kede af de konkurrenceforvridende støtteordninger og de sanitære krav, som EU anvender til at begrænse importen. Men hvor Castillo mener, at det bør tages op under forhandlingerne med EU, er Artavia mere skeptisk.
”Det betyder intet, at vi skriger op. Støtteordningerne bliver ændret den dag EU, USA og Japan vil det, ikke før. Den diskussion hører slet ikke hjemme i en bilateral forhandling, men i Verdenshandelsorganisationen. Og hvis den danske, subsidierede mælk kommer fattige nicaraguanere til gode, så vil det heller ikke røre mig det fjerneste,” siger Artavia, som hellere vil tænde advarselslamperne på et helt andet område.
”Det er helt fundamentalt, at EU ikke giver os en aftale, som giver os dårligere vilkår, end de tidligere europæiske kolonier får gennem de igangværende EPA-forhandlinger. Disse lande har samme karakteristika som os, og vi må sikre os, at EU ikke giver dem bedre vilkår, når vi engang har en aftale på plads med EU,” påpeger Artavia.
Samarbejdsaftalen mellem EU og Mellemamerika
Frihandelsaftalen mellem EU og de fem mellemamerikanske lande går for alvor i gang i august. Officielt kaldes det for en samarbejdsaftale, fordi den ud over handel også indebærer en dialog om menneskerettigheder, demokrati og udviklingsbistand. Samhandlen mellem de to regioner er i dag ikke overvældende stor og klart til EU’s fordel. Hver gang EU køber for to euro i Mellemamerika, køber Guatemala, Honduras, El Salvador, Nicaragua og Costa Rica for tre euro i EU.
Hvem siger hvad?
To citater fra en modstander og en tilhænger af frihandel. Men hvem siger hvad?
_____________________________________________________________________
Citat 1:
”Social og institutionel udvikling bør ikke underordnes handel. Det er dét, vi i virkeligheden bør lære af Europa. Vores udviklingsmodel er meget amerikaniseret og fungerer ikke rigtig. Vi har ikke opnået den nødvendige sociale sammenhængskraft og institutionelle udvikling i denne cowboy-model. Vi har brug for en model, som retter sig mere mod det fælles bedste. Så lad os sikre os, at vi lærer noget af EU, som vi virkelig kan bruge – inden vi forhandler subsidier og kvoter.”
_____________________________________________________________________
Citat 2:
”Vi skal have løst den politiske krise i Mellemamerika, og derfor skal vi have hjælp til at ændre vores måde at bedrive politik på og opbygge institutioner på – og til at bekæmpe korruptionen. De mange store investeringer har ikke ført til mindre fattigdom, for hvis vi skal gøre noget ved fattigdommen, må vi være enige om hvilken strategi, vi skal følge. Ellers rammer vi ikke de strukturelle problemer. Og det indebærer også, at vi skal forbedre vores konkurrencedygtighed.”
_____________________________________________________________________
Svar: Citat 1: Roberto Artavia, tilhænger. Citat 2: Haydee Castillo, modstander.
