Unge er hårdest ramt i Zimbabwe

”Kutambanuka” betyder ”Vi vil høres” på shona. Udtrykket bruges af unge i Zimbabwe. Med støtte fra MS sætter organisationen Youth Ahead fokus på unges rettigheder og muligheder for at ytre sig i et kriseramt land.

Livet er ikke let for de mange millioner af unge, som udgør 75 pct. af Zimbabwes befolkning på 13 millioner. I et land med verdens højeste inflation og en arbejdsløshed på over 80 pct. er især de unge under hårdt pres.

”De fleste unge oplever en hverdag præget af fattigdom, vold, kriminalitet, arbejdsløshed og mangel på uddannelsesmuligheder. Mange er desuden forældreløse, fordi begge forældre er døde af aids eller udvandret til nabostaterne for at finde arbejde,” fortæller Simba Chikomo fra organisationen Youth Ahead Zimbabwe.

Siden 1996 har organisationen arbejdet for at beskytte de unge mod politisk misbrug og hjælpe dem til en bedre fremtid ved at engagere dem i alternative aktiviteter og undervise dem:

”Vi lever i et samfund, hvor unge ingen status har. De lever meget isoleret. Forældreløse unge er ofte overladt til at klare sig selv, hvis de ikke har en anden familie at støtte sig til”, fortæller Simba Chikomo.

Derfor kan det være mere end svært at bevare troen på sig selv og fremtiden. Den økonomiske krise i landet har forværret situationen for de fattigste og øget antallet af unge, som rejser illegalt til nabostaterne for at finde arbejde. Mange bliver ofre for menneskehandel – trafficking – hvor de arbejder under slavelignende forhold. De unge kvinder tvinges ud i prostitution og hindres i at kontakte lokale myndigheder og rejse tilbage.

Politisk misbrug af unge

”Unge i Zimbabwe mangler et frirum, hvor de kan være sig selv og udtrykke sig”, siger Simba Chikomo. Han påpeger, at landets krise har ført til politisk misbrug af unge. I de få ikke-statsstyrede aviser kan man læse, hvordan zimbabwiske sikkerhedsstyrker rekrutterer arbejdsløse unge og misbruger dem som tæskehold, der intimiderer uskyldige civile og oppositionstilhængere i hjemmet eller på arbejdet.

De unge bliver hjernevasket og tvunget til at tage stoffer for at kunne udføre systemets beskidte arbejde. Efter 27 år ved magten har den 83-årige præsident Robert Mugabe meddelt, at han er klar til at fortsætte i endnu en periode på otte år. Mange frygter, at det politiske misbrug af unge vil stige, jo tættere man kommer på præsidentvalget i 2008.

En nation af unge ledere

Youth Ahead Zimbabwe forsøger at bevidstgøre de unge om deres demokratiske rettigheder, og hvordan de kan få indflydelse på deres egen livssituation.

”Vi fortæller dem, at de f.eks. har ret til uddannelse, hospitalspleje og at ytre sig. Vi har et informationscenter, hvor vi oplyser om hiv/aids, metoder til konfliktløsning, stoffer og meget andet. Vores mål er at skabe en stærk generation af unge ledere, som kan være med til at opbygge et nyt Zimbabwe”, forklarer Simba Chikomo. Han tilføjer, at deres budget er på ca. 380.000 kr. om året, og at de ville kunne udrette meget mere med flere ressourcer.

De unge undervises i praktiske fag som svejsning, volleyball, tøj og design – og i hvordan man skaber og styrer sin egen forretning. På kurset Education for Living bliver der skabt et forum, hvor unge bliver bevidstgjort om Zimbabwes politiske og økonomiske situation. Her inviterer Youth Ahead lokale politikere fra både det regerende parti ZANU-PF og oppositionspartiet MDC til dialog med de unge. Formålet er at diskutere initiativer, der fremmer konfliktløsning og forebygger vold. Desværre har det endnu ikke været muligt at have kandidater fra begge partier til stede samtidig i det samme rum pga. den fjendtlige stemning mellem de rivaliserende partier.

”Den største politiske udfordring er, at politikerne ikke holder, hvad de lover de unge – deres snak er ofte tomme løfter. Ved at oplyse politikerne og de unge om hinanden lærer vi begge parter at kommunikere. Dermed mindsker vi brugen af politisk vold og krænkelserne af de unges rettigheder”, slutter Simba Chikomo.

Fire unge fra Youth Ahead i Kuwadzana

Lidt uden for Harare ligger den fattige township Kuwadzana. Her er størstedelen af befolkningen unge mellem 15 og 30 år.

Lidt uden for Harare ligger den fattige township Kuwadzana. Her er størstedelen af befolkningen unge mellem 15 og 30 år. Kvarteret er kendt for at være et sted, hvor sikkerhedsstyrkerne hyrer og misbruger arbejdsløse unge som politiske tæskehold. Og her driver MS-Zimbabwes partnerorganisation Youth Ahead nogle af sine ungdomsprojekter. ”Indflydelse” mødte fire unge deltagere og spurgte dem om deres liv, og hvad de ville gøre, hvis de havde indflydelse.

Sport bryder alle grænser

Gilbert Chikwanaha

Gilbert Chikwanaha er 22 år og volleyballtræner.

”De unge har hverken uddannelse, arbejde eller mulighed for at dyrke fritidsaktiviteter. De har ingenting og lever meget isoleret. Mange har ikke råd til at købe tøj eller mad. De unge har ikke nogen udviklingsmuligheder.

Men vores boldspil holder os sammen og i gang, for sport skaber fællesskab. Når vi spiller volleyball her i Kuwadzana, spørger de unge tilskuere, om de må være med. På den måde får vi flere og flere med i vores projekter.

Vi motiverer dem til at være innovative og selvkørende. De lærer at være produktive og sætte sig konkrete mål i livet. Gennem sporten kan de tjene penge og få et frirum til at udtrykke sig sammen med andre. Vi motiverer dem til at fortsætte med at dyrke sport på professionelt plan. Mange er droppet ud af skolen og er forældreløse. De lever under usle kår hos onkler eller bedsteforældre.

Jeg ville skabe et samfund, hvor unge har selvværd og muligheder for at udvikle sig. Jeg ville starte med at udvikle sports- og fritidsaktiviteter. Vi lever i et kriseramt land, hvor alle har brug for at blive frisket lidt op. Jeg tror på, at man kan bruge sport, for sport bryder alle grænser. Man behøver hverken at være uddannet eller rig for at udøve sport.”

Youth Ahead giver håb

Bridget Chaitwa

Bridget Chaitwa er 25 år og tøj- og designelev.

”Jeg bor sammen med mine tre søskende og min mor, som er sælger. Min far døde i 2003. Jeg lærte Youth Ahead at kende, da de kom i mit kvarter og fortalte om deres aktiviteter for unge og handicappede.

Jeg kan rigtig godt lide være her. Man møder mange forskellige mennesker, som man snakker godt med. Ellers ville jeg have siddet hjemme og lavet ingenting. Youth Ahead giver mig håb for fremtiden. Jeg har lært at beskære og designe tøj. Jeg kan faktisk få et job med det.

Jeg ville sikre stabile priser på varer, hjælpe handicappede børn og de fattigste. Det største problem i Zimbabwe er mangel på penge. De unge går ikke i skole, fordi forældrene ikke har råd til at betale skolepenge. Det ville jeg gøre noget ved.”

Penge er vigtige!

Overton

Overton er 19 år og svejse- og dramaelev.

”Jeg har lært at bruge drama til at formidle viden til lokalsamfundet om f.eks. hiv/aids og vold i hjemmet. Youth Ahead tilbyder kurser i Vision Building, hvor unge mødes for at diskutere deres muligheder. Situationen i Zimbabwe gør det umuligt for unge at ytre sig frit. På shona siger vi ”zvinhuzvaama” – der er noget galt. Men siger man det højt, risikerer man at blive slået ned af politiet.

Den økonomiske situation er meget vanskelig, men ngo’ernes støtte giver os mulighed for at få en uddannelse. Penge er vigtige. Mange unge vil gerne starte deres egne projekter, og det kræver penge – eller at vi støtter den nuværende regering politisk. Youth Ahead giver os mulighed for selv at søge midler hos donorer.

Jeg er en ”B-educator”, dvs. jeg opsøger unge i ghettoerne og motiverer dem til at handle og tage ansvar for deres eget liv. Uden Youth Ahead var jeg nok selv endt som kriminel og på stoffer og uden nogen fremtid.

Jeg ville helt klart gøre noget ved den enorme korruption som første prioritet. Jeg ville starte med at bekæmpe korruption, hvor den starter på det personlige plan. Ved at bekæmpe denne form kan man komme langt.”

Kvinder har lavt selvværd

Mavis Kudsoi Magogo

Mavis Kudsoi Magogo er 24 år og tøj- og designelev.

”Jeg kommer fra Masvingo og har kun gået i folkeskolen. Da mine forældre døde i 2000, flyttede jeg og mine fire søskende over til min mosters familie.

I Youth Ahead møder jeg mange forskellige unge og får mulighed for at udvikle mig. Det gør mig glad at være sammen med andre og deltage i workshops. Vi udveksler ideer, og det får mig til at glemme, hvor meget jeg savner mine forældre. Når jeg tænker på dem, kan jeg blive så ked af det, at jeg får lyst til at begå selvmord.

Jeg ville fokusere på at hjælpe kvinder og unge. De unge betragtes som ingenting eller opfattes som ballademagere. Og kvinder – især piger – har lavt selvværd og bliver ofte set ned på i vores kultur. Jeg ville give disse grupper støtte og udviklingsmuligheder ved at danne en komite med forskellige ngo’er, der kunne støtte projekter med oplysning om f.eks. hiv/aids, vold i hjemmet og misbrug af børn.”