dansk english Facebook Twitter

Når skolen ikke bliver bygget

Netværket Kocisonet – en af MS-Ugandas partnerorganisationer – arbejder med nærdemokrati og har det sidste år haft succes med at holde lokale embedsmænd og politikere ansvarlige for byggeri af skoler og veje i det nordvestlige Uganda.

Af Vibeke Quaade, informationsmedarbejder MS-Uganda. Fotos: Sidsel Lee Winthrop.

05. juli 2007

Kocisonet: Grace Akandru er koordinator i netværket Kocisonet - en sammenslutning af civilsamfundsgrupper i Koboko i det nordvestlige Uganda, der arbejder for nærdemokrati og borgerindflydelse.
Kocisonet: Grace Akandru er koordinator i netværket Kocisonet - en sammenslutning af civilsamfundsgrupper i Koboko i det nordvestlige Uganda, der arbejder for nærdemokrati og borgerindflydelse.

I månedsvis gik folk forbi byggegrunden, hvor en halvfærdig mur stod og så forladt ud. Alle vidste, at det var en skole, der skulle opføres for at skabe ordentlige rammer for at undervise børn fra 6 til 13 år. Folk vidste, at der i begyndelsen var penge til at bygge skolen, men at de formentlig nu var blevet brugt til noget helt andet. Rygterne ville vide, at de splinternye biler, som skoledirektøren og hans sekretær kørte rundt i, nok var betalt med pengene til skolen. Men ingen var sikker eller kunne bevise noget. Kun at skolen ikke var færdig, selv om den allerede figurerede i lokalplanerne som Mundrugoro Primary School.

Det er Grace Akandru fra netværket Kocisonet, der fortæller historien. Hun er koordinator for denne sammenslutning af civilsamfundsgrupper i Koboko i det nordvestlige Uganda og en af den slags kvinder, der ikke gør meget stads af sig selv. Men som energisk trækker læsset og både kan rykke hurtigt ud og stå for det lange, seje træk. Grace ryster på hovedet. Det er tydeligt, at hun finder historien fuldstændig absurd. Skolen blev først bygget færdig, da nogen begyndte at stille spørgsmål.  Og det gjorde Kocinet i 2006 sammen med et medlem i netværket, Anti Corruption Coalition Koboko.

Svindelnumre
Da fundamentet blev støbt, og de første mursten blev lagt til skolen i september 2005, var det planen, at den skulle stå færdig i løbet af et år. Men i december-januar begyndte det at gå lidt langsomt. Færre og færre arbejdere kom på byggepladsen, og i maj 2006 stoppede byggeriet helt og aldeles. Folk begyndte at beklage sig – især dem som forventede, at deres børn skulle starte i skolen.

”Forældrene kom og beklagede sig til os i Kocisonet, og sammen med Anti Curruption Coalition Koboko meldte vi sagen til en klageinstans”, fortæller Grace Akundru.

Klageinstansen var det såkaldte Inspectorate General of Government (IGG) – en kombineret efterforsknings- og anklagemyndighed, som alle ugandere i princippet kan gå til, hvis de har mistanke om svindel og korruption. Men for menigmand, der måske ikke kan læse eller skrive, kan det være noget af en udfordring at skulle fremføre sin mistanke om andres svindelnumre over for myndighederne. Derfor indberettede Kocisonet og antikorruptionskoalitionen på forældrenes vegne sagen for IGG. IGG fandt frem til, at udbetalingen til anden fase af skolen var blevet stoppet, fordi sponsorerne havde en mistanke om, at pengene blev brugt til andet end at bygge for. IGG fik så redet trådene ud mellem bygherren og sponsorerne, og i oktober 2006 begyndte byggeriet igen. Nu er det så færdigt, at to klasseværelser er taget i brug og skolen forventes at stå helt færdig her i juli.

”Det kunne helt klart betale sig at gå til IGG. Nu mangler der kun småting som vinduesrammer, før skolen er helt færdig”, siger Grace Akundru.

Gang i borgerindflydelsen
Sagen om Mundrugoro Primary School var Kocisonets første. Netværket blev dannet kort tid inden i september 2005 for at give alle civilsamfundsgrupper i Koboko en fælles platform i deres arbejde med at sikre almindelige menneskers rettigheder og indflydelse på lokale beslutningsprocesser.

Koboko er et nyt distrikt, som tidligere hørte det til det store Arua-distrikt. Men Koboko ligger i det øverste nordvestlige hjørne ved grænsen til Sudan og Congo, og mange ressourcer og investeringer nåede aldrig helt derud. Vejene var værre end andre steder, vand- og elforsyninger svigtede konstant, og klinikker og skoler var af en standard, så man tror, det er løgn.

Da Koboko blev et selvstændigt distrikt i 2005, lå det derfor lige for fra starten at prøve at skaffe borgerne indflydelse på de lokale beslutninger. Det var på den baggrund, at Kocisonet blev oprettet – for at grundlægge et nærdemokrati baseret på borgerindflydelse og i god regeringsførelse på lokalt plan.

”I begyndelsen forstod folk ikke, hvad Kocisonet kunne tilbyde. For dem havde ord som ”god regeringsførelse” og ”demokrati” noget med eliten og regeringen at gøre. De færreste vidste, at Uganda har en politik om decentralisering, som går ud på, at borgerne skal deltage i beslutningsprocesserne”, fortæller Grace.

Forandring nedefra
Derfor var den første udfordring at forklare, at Kocisonet ikke var en donororganisation, man kunne søge om penge, men derimod en platform, som organisationer og almindelige mennesker kunne bruge som afsæt for at hjælpe sig selv og hinanden med at få styr på den lokale administration i Koboko.

Distriktets befolkning omfatter 130.000 mennesker. For at nå dem alle arrangerede netværket offentlige møder for at forklare, hvad de kunne. De lavede også radiotalkshows, hvor lytterne kunne ringe ind og stille spørgsmål. Efterhånden fik de skabt en forståelse for, at Kocisonet gik ud på at løfte i samlet flok, så borgerne får mulighed for at præge beslutningerne nedefra.

”Men det holdt hårdt”, fortæller Grace. ”Folk blev ved med at spørge, hvorfor vi henvendte os til de små organisationer og almindelige mennesker og ikke til lederne, når det nu var dem, der havde magt til at ændre på tingene – og til at bruge offentlige midler til private projekter.”

Følg op på budgetlinjerne
Derfor er hun også glad for, at netværket så hurtigt har fået succeshistorien med Mundrugoro Primary School. Men fremover ønsker hun at gå mere strategisk til værk for at hjælpe borgerne til indflydelse på de lokale planer. I følge loven skal prioriteringen af de lokale budgetter starte med en høring i landsbyerne, hvor folk fremsætter deres ønsker og behov. Men i Koboko er der kun er afsat 5000 kr. til at høre alle borgere i alle landsbyer – og det er alt for lidt til, at det kan foregå som tiltænkt. Derfor er det i virkeligheden distriktets embedsmænd, som laver alle planer og budgetter ved skrivebordet.

Og derfor prøver Kocisonet nu at komme ind og få en fremtrædende plads i selve planlægnings- og budgetfasen for at sikre, at folk reelt bliver hørt, og at lokalforvaltningens dispositioner bygger på realiteter og ikke kun skrivebordsarbejde. Det betyder ikke, at netværket vil holde sig væk fra enkeltsager som byggeriet af Mundrugoro Primary School. Men de ønsker bare at være bedre rustet til at kunne følge enkeltsagerne til dørs – for som Grace Akundru siger:

”Hvis man har været med fra starten og ved, hvad der står i de enkelte budgetlinjer, så er det også lettere at kontrollere, om aktiviteterne foregår som planlagt.”

Svigt: Færre og færre arbejdere kom på byggepladsen, og i maj 2006 stoppede byggeriet helt og aldeles. Undervisningen er nu begyndt i de næsten færdige lokaler.
Svigt: Færre og færre arbejdere kom på byggepladsen, og i maj 2006 stoppede byggeriet helt og aldeles. Undervisningen er nu begyndt i de næsten færdige lokaler.
Skolens rektor i de halvfærdige lokaler.
Skolens rektor i de halvfærdige lokaler.

Støtte til nærdemokrati i Uganda
Inspireret af den danske model om kommunalt selvstyre har Uganda gennemført en decentralisering med overførsel af økonomiske ressourcer og ansvar til distrikts- og kommuneplan. På papiret er strukturen på plads, så alle fra de mindste landsbyer til rådhusenes teknokrater kan give deres besyv med. Men i virkelighedens verden er ressourcerne for få og viljen blandt de lokale politikere for lille til, at der er tale om et virkeligt nærdemokrati. 70-80 pct. af de centrale tilskud til de lokale myndigheder er øremærkede til centralt definerede projekter, og skattegrundlaget er de fleste steder meget ringe, fordi folk simpelthen er for fattige. De lokale budgetter udarbejdes på rådhusenes skriveborde uden indflydelse fra almindelige borgere, og de fleste udviklingsprojekter – skoler, veje og hospitaler – prioriteres af kommunale teknokrater og ikke af folk selv. Derfor har den lokale elite det sidste ord, stærkt styret af den centrale regerings prioriteringer. Og derfor er der nok at tage fat på med at sikre de fattige reel indflydelse på de lokalpolitiske beslutninger. Siden 2001 har MS-Uganda støttet partnerorganisationers arbejde med borgerrettigheder og lokal indflydelse. MS-Ugandas nye strategi sætter nærdemokrati og anti-korruptionsarbejde i centrum. MS-Uganda har arbejdet sammen med netværket Kocisonet siden starten af 2005. Kocisonet har i Koboko pt. 29 medlemsorganisationer.

Korruption i skolevæsenet
Uganda bruger knap 20 pct. af deres budget til uddannelse. I 1997 blev der indført gratis skolegang fra 1.-6. klasse, og antallet af elever er fordoblet de sidste 10 år. Men mange falder fra undervejs, og i de seneste år er kvaliteten af undervisningen forringet betydeligt. Problemet er, at mange penge går i de forkerte lommer. Korruption foregår i det skjulte og bliver sjældent afsløret. Men undersøgelser viser, at skoleinspektører, embedsmænd og bygningskonstruktører tjener på fiktive lærere og elever, på snyd med skolepenge, videresalg af skolemad og ved at bygge i en dårligere kvalitet. Den slags svindel udgør det største antal sager ved klageinstansen IGG. Korruptionen foregår ofte i et samarbejde mellem offentligt ansatte, bygherrer og skoleinspektører, som deler penge afsat af til fiktive lærere og elever og øremærket til skolebygninger.  Som resultat bliver eleverne ofte undervist under åben himmel med op til 185 elever pr. klasse. Og skolerne bliver ikke bygget eller forfalder hurtigt, fordi der er sparet på kvaliteten.

Send til en ven   Print siden  
Indflydelse nr. 2/2007
<a href="sw76971.asp" target=_top>Retur til oversigten</a>