Politiken 9. juli 2007, debat, side 7
12. juli 2007
Mellemfolkeligt Samvirke bakker helt op om øget samhandel og regionalt samarbejde som afgørende brikker i udviklingen på det afrikanske kontinent. Men vi støtter til gengæld ikke tanken om, at de omfattende liberaliseringer skal ske på EU’s betingelser – uden at tage hensyn til den sparsomme og ustabile produktion i de fattige lande.
Hvis der skal blive tale om reel samhandel, kræver det overgangsordninger og tid til, at de afrikanske lande kan udvikle det regionale samarbejde. Kort sagt ønsker EU med EPA’erne at forankre sin adgang til de tidligere kolonilandes markeder og ser det som en mulighed for at sikre, at de spirende afrikanske markeder ikke bliver overtaget af andre – f.eks. Kina.
EU forsøger således at spille med musklerne og presse de afrikanske lande til at give fri markedsadgang for bl.a. det stærkt subsidierede europæiske landbrug og europæisk servicevirksomhed. Modydelsen er en markedsadgang til EU-markedet, som de afrikanske lande endnu ikke er i stand til at udnytte. At denne anklage ikke bare er tvivlsom konspirationsteori, fremgår af et internt kommunikationspapir fra EU. Her står det sort på hvidt »… at hvis de tidligere kolonilande ikke underskriver EPA’erne, så vil EU fjerne støtten til regional integration og samarbejde omkring kvalitetsstandarder, der kan fremme verdens fattigste landes eksport«.
Til trods for at EPA’erne måske peger den rigtige vej og er flot formuleret, bør PN alligevel tage et skeptisk kig på, hvordan forhandlingsmandatet forvaltes. PN’s meget positive linje over for EPA’erne afspejler sig dog, heldigvis, ikke hos partifællerne i Socialdemokratiet.
EU har tommelskruer på ulande
Forleden svarede den tidligere danske udviklingskommissær Poul Nielson på Mellemfolkeligt Samvirkes kritik af de igangværende bilaterale handelsaftaler mellem EU og de tidligere kolonilande (EPA’erne). Han gør sig til fortaler for EPA’erne, fordi han mener, at de vil fremme den handelsmæssige integration mellem de afrikanske lande.
Af Nils Brøgger Jakobsen og Trine Pertou Mach, Mellemfolkeligt Samvirke12. juli 2007
Mellemfolkeligt Samvirke bakker helt op om øget samhandel og regionalt samarbejde som afgørende brikker i udviklingen på det afrikanske kontinent. Men vi støtter til gengæld ikke tanken om, at de omfattende liberaliseringer skal ske på EU’s betingelser – uden at tage hensyn til den sparsomme og ustabile produktion i de fattige lande.
Hvis der skal blive tale om reel samhandel, kræver det overgangsordninger og tid til, at de afrikanske lande kan udvikle det regionale samarbejde. Kort sagt ønsker EU med EPA’erne at forankre sin adgang til de tidligere kolonilandes markeder og ser det som en mulighed for at sikre, at de spirende afrikanske markeder ikke bliver overtaget af andre – f.eks. Kina.
EU forsøger således at spille med musklerne og presse de afrikanske lande til at give fri markedsadgang for bl.a. det stærkt subsidierede europæiske landbrug og europæisk servicevirksomhed. Modydelsen er en markedsadgang til EU-markedet, som de afrikanske lande endnu ikke er i stand til at udnytte. At denne anklage ikke bare er tvivlsom konspirationsteori, fremgår af et internt kommunikationspapir fra EU. Her står det sort på hvidt »… at hvis de tidligere kolonilande ikke underskriver EPA’erne, så vil EU fjerne støtten til regional integration og samarbejde omkring kvalitetsstandarder, der kan fremme verdens fattigste landes eksport«.
Til trods for at EPA’erne måske peger den rigtige vej og er flot formuleret, bør PN alligevel tage et skeptisk kig på, hvordan forhandlingsmandatet forvaltes. PN’s meget positive linje over for EPA’erne afspejler sig dog, heldigvis, ikke hos partifællerne i Socialdemokratiet.