Demokrati er mere end en stemmeseddel
Som dansker i Uganda kan man ikke andet end at sætte pris på, hvor langt vi herhjemme er nået med demokratiet. I Uganda er man først nu ved at udbrede, at demokrati er meget mere end at sætte et kryds på en stemmeseddel.
Af Simon Ankjærgaard11. juli 2007
»I naboskolen opdager du, at der er masser af møbler. Du havde ellers fået at vide af regeringen, at der ikke var råd til møbler i år. Hvad gør du?«
Sebabmda Abdallah er lærer på Kibuli Demo School i den ugandiske hovedstad Kampala. Han har netop fået fat i demokratipakken fra danske Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og er nu i gang med at stille eleverne nogle fiktive, demokratiske dilemmaer. Øvelsen er vigtig i bestræbelserne på at lære de ugandiske børn, hvad deres demokratiske rettigheder og pligter er - og at demokrati er større end dét at sætte et kryds ved parlamentsvalgene. Demokrati er en livsstil, som det blandt andet hedder i MS' materiale.
»Historisk set har det ugandiske uddannelsessystem fokuseret på paratviden og evnen til at svare faktuelt korrekt til eksamen. Man har ikke fokuseret på at udvikle de evner, der gør en person uafhængig, deltagende og demokratisk. Helt op til universitetsniveau er der mennesker, der ikke ved, hvad demokrati er - og hvordan man forstår og håndterer verden,« fortæller Alex Jurua, der er projektkoordinator i MS Uganda, »Det er et spørgsmål om at formidle dét system af værdier, der gør at vi på sigt kan få et politisk system med ærlighed, gennemskuelighed og ansvarlighed.«
Konflikt og stærke mænd
Og det er der brug for i et land som Uganda, der så sent som sidste år gennemførte sit første flerpartistyre og som har haft en lang historie med konflikt og stærke mænd ved magten. Den nuværende præsident Museveni har siddet på magten siden 1986 - og før ham sad mænd som Milton Obote og Idi Amin. Selvom der er en verden til forskel på tiden under Amin og Obote og den nuværende under Museveni, så møder Ugandas regering stadig kritik for sin behandling af oppositionen. En behandling, der blandt andet fører til - i omverdens øjne - mærkværdige anholdelser af oppostionens politikere.
Og netop derfor, siger Alex Jurua, er det vigtigt at vi begynder med arbejdet nedefra. Alle ugandere skal vide, hvad demokratiet indebærer og hvilken rolle, de hver især kan spille.
I klasselokalet har en skov af hænder rejst sig. Eleverne byder ind på en løsning af det demokratiske dilemma.
»Man kan rapportere sagen til den uddannelsesansvarlige i nærområdet,« siger en.
»Jeg ville klage til ministeren,« siger en anden.
»Man kunne også bare immigrere,« lyder det - en smule desillusioneret, måske - fra en tredje.
At blive hørt
Netop dét med at blive hørt er en vigtig forudsætning for styrkelsen af demokratiet - lokalt såvel som nationalt. Det mener journalist Felix Osike også. Han har været i Danmark som et led i et udvekslingsprogram for danske og ugandiske journalister og mødtes forleden med Axel Thrige Laursen, der er formand for Østerbro Lokaludvalg.
»Det var spændende at høre, hvordan de lokale udvalg i København i følge loven skal høres, når politikerne har planer om noget, der griber ind i deres lokalområde. Det sker ikke i Uganda, overhovedet ikke,« siger han - inden han tager flyet hjem til Kampala og til den statsejede avis, New Vision, som han han er ansat ved. Hér sidder nyhedschef John Kakande blandt andet. Han noterer sig, at landet er i bevægelse på vej mod mere demokrati.
»Vi rykker os, men det går lidt langsommere end vi havde håbet på,« siger han.