Nye udfordringer
Mellemfolkeligt Samvirkes formand Søren Hougaards mundtlige beretning til MS’ generalforsamling den 8.-9. september 2007
08. september 2007
|
En verden i hastig forandring
Vi befinder os i en verden i hastig forandring, en forandring der går så hurtigt, at det kan være vanskeligt at forudsige, hvad der venter os om det næste hjørne.
Verden er fortsat præget af stor global skævhed og fattigdom, ikke mindst i de lande hvor Mellemfolkeligt Samvirke arbejder, og med den økonomiske vækst vi ser i den rige del af verden, bliver det til stadighed mere og mere absurd, at der ikke for alvor gøres noget for at udrydde fattigdommen.
Uretfærdige handelsvilkår og manglende investeringer er af afgørende betydning for den skæve verden. Der er ikke for alvor villighed hos EU, WTO og G8 til at ændre på disse forhold. Mange fattige lande trues fortsat af krav om frihandel uden beskyttelse af deres egen sårbare produktion samtidig med, at den rige verden ikke afvikler deres egne støtteordninger og protektionisme.
Krigen mod terror, Irak-krigen og udviklingen i Mellemøsten har en meget uheldig afsmittende virkning på hele det internationale samfund. Tidligere fundamentale internationale spilleregler og menneskerettigheder sættes ud af kraft af de såkaldt demokratiske stater med en selvfølgelighed, som må vække en stærk bekymring blandt demokrater og humanister. Genève-konventionen, folkeretten og torturkonventionen er nu institutioner, som verdens eneste supermagt ikke mener skal overholdes for enhver pris.
De fjendebilleder, der i disse år skabes imellem den vestlige og den muslimske verden, vil skabe alvorlige problemer og true fred og sikkerhed i mange år frem i tiden, hvis vi ikke finder nye måder at håndtere vores relationer. Det bliver mere og mere klart for verdenssamfundet, at Irak-krigen har været en katastrofe, som har skabt mange flere problemer, end den har løst. Man kan ikke løse ideologiske eller religiøse modsætninger eller skabe demokrati med militære midler. En mindre uretfærdig og konfliktfyldt verden kræver udvikling, større lighed, dialog og mellemfolkeligt samarbejde. Man må håbe, at denne voksende erkendelse vil føre til ændringer i vestens strategi og vil genetablere og udvikle de internationale spilleregler og demokratiske institutioner, med bl.a. et reformeret FN i en ny central rolle.
Udviklingen i verden er heldigvis også præget af en række positive træk. Efter at Afrika i de sidste 10-15 år er gledet ud som ’det glemte kontinent’, har vi i de sidste par år set hvordan Afrika for alvor er ved at komme tilbage på det globale verdenskort. Der er en stigende interesse for handel, investeringer og bistand lige fra EU over Kina til Bill Gates. Kontinentet er blevet globaliseret på godt og ondt. Den danske regering har fulgt denne udvikling, og vi har set en markant ny interesse for udviklingen i Afrika – bl.a. i form af en ny dansk Afrika politik. Desværre er den nye interesse især vendt imod de bedre fungerende stater og de stater, der har store naturressourcer som olie og mineraler.
Den nye danske Afrika politik tager ikke i tilstrækkelig grad udgangspunkt i de fattigste og dårligst fungerende stater. Der spilles på det kendte og det sikre, i stedet for i højere grad at arbejde i de svage stater, hvor fattigdomsproblemerne er størst, og behovet for hjælp til statsopbygning er mest afgørende.
Der er også brug for, at den fornyede interesse for udviklingspolitik og for Afrika også fører til en stigning i den danske bistand. Det er positivt, at regeringen efter flere års nedskæringer igen har koblet dansk u-landsbistand til vores egen velstandsudvikling med målet om, at den skal udgøre 0,8 pct. af vor bruttonationalindkomst. Men en ny OECD-rapport viser, at vi efterhånden er faldet til en femteplads på listen over lande, der relativt yder mest. MS ønsker, at vi igen lægger os i spidsen og hæver bistanden til 1 pct. – og til en ”ren” procent renset for tilskud til terrorbekæmpelse, gældseftergivelse og flygtningearbejde i Danmark.
Den fornyede interesse for udviklingsspørgsmål er særlig markant blandt unge, der har et globalt udsyn, en kulturel nysgerrighed og en social og humanistisk interesse i en bedre verden. MS oplever et boom i interessen for vore rejse- og udviklingstilbud. I 2007 alene sender MS 700 unge på uddannelses- og arbejdsophold i Syd. Seks politiske ungdomsorganisationer kom i foråret med et fælles udspil om større og bedre udviklingsbistand.
Der laves i disse dage mange analyser af den politiske situation i Danmark efter dannelsen af et nyt politisk parti og udsigten til et snarligt valg. Set med u-landsbriller er der noget der tyder på, at vi efter et valg kan få et andet ”u-landsbistands flertal” end det, der i dag bestemmer politikken. Vi skal i den kommende tid bruge kræfter på at afkræve partierne løfte om at hæve bistandsprocenten og sikre, at bistandsmidlerne udelukkende bruges til udviklingsbistand. Efter et valg skal vi bruge kræfter på at fastholde partierne på deres løfter.
Kravene om egenfinansiering og den øgede konkurrence mellem danske u-landsorganisationer har banet vejen for en stadig mere populistisk tilgang til oplysning om forholdene i udviklingslandene. U-landsorganisationerne overgår hinanden i smarte ’salgsfremstød’, og det er som om man ikke tror, at danskerne kan forholde sig til problemstillinger, som ikke kan relateres til et enkelt individ, en ged eller et stykke skolekridt. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder også på at gøre vores budskaber mere konkrete og skarpe, men vores historie om demokrati, indflydelse til de fattige og en politisk tilgang til fattigdomsbekæmpelse bør kunne forklares på en måde, så den er forståelig uden at forfladige budskabet.
Som en modvægt til den kommercialisering vi ser på indsamlingsmarkedet, er der brug for midler til sober og grundig u-landsoplysning. I en globaliseret, men skæv verden er det en public service forpligtigelse at oplyse borgerne om u-landsspørgsmål. Mellemfolkeligt Samvirke vil fortsat lægge pres på regeringen om at afsætte midler til dette formål, og vi anser det som vores opgave at spille en væsentlig rolle i at tilbyde den slags oplysningsarbejde som modvægt til den kommercielle og den statsstyrede u-landsinformation.
Erhvervslivet viser også øget interesse for u-landsområdet både gennem øget handel og investeringer. Enhver virksomhed med respekt for sig selv har i dag en såkaldt ”Corporate Social Responsibility” politik eller en "CSR", som det blot kaldes i de kredse. Det er positivt og vigtigt, at erhvervslivet går ind og tager ansvar, når de opererer i u-landene. Men de enkelte virksomheders CSR politik kan ikke erstatte globale færdselsregler for miljø, demokrati og menneskerettigheder. I bund og grund kan bogstaverne CSR med rette også oversættes til at betyde ”Corporate Self Regulation”.
Kina er den nye store spiller og investor i Afrika. Det store land investerer betydelige beløb i infrastruktur og råstofudvinding. Kina stiller ikke som den vestlige verden politiske betingelser for investeringerne og hænger sig ikke i spørgsmål om demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse. Nej, Kinas vilkår for investeringer måles op i hvilken adgang, de kan få til Afrikas naturressourcer, og her ikke mindst olie.
I Zambia var bygningen af en ny Verdensbank-finansieret vej i international licitation. Vinderen blev den Kinesiske Folkehær, som tidligere har stået for flere infrastruktur projekter i Afrika. Kineserne vandt på prisen, hvilket ikke var så svært, da det var straffefanger, der blev sat til at udføre arbejdet. De zambianske bygningsarbejdere, som har ret til at stå i fagforening og forhandle løn og arbejdsvilkår med deres arbejdsgivere, måtte stå og se måbende på, at de kinesiske straffefanger byggede deres hovedvej. Globalisering vil nogle sige. Ja, vil jeg så sige, men hvis varemarkedet og arbejdsmarkedet skal være globalt, så må vi også have nogle globale færdselsregler, som sikrer grundlæggende demokratiske rettigheder til de fattige mennesker, der er globaliseringens produktionskraft.
Kina er blevet en behændig støtte for Afrikas værste despoter og udemokratiske ledere. Disse ledere har fået en platform, hvor de kan udfordre demokratiske samarbejdslande og undertrykke deres egen befolkning, uden at det betyder, at elitens økonomiske råderum indskrænkes. Det er en farlig udvikling, som kræver stærke internationale alliancer mellem demokratiske afrikanske stater også inden for civilsamfundet.
Mellemfolkeligt Samvirke indkaldte i samarbejde med dansk LO og Folkekirkens Nødhjælp samarbejdspartnere inden for kirkerne, fagbevægelsen og NGO’erne i SADC i maj måned til et møde om krisen i Zimbabwe. Sådanne regionale og internationale samarbejder imellem progressive civilsamfundsorganisationer er nødvendige, hvis vi skal gøre os håb om at få indflydelse på den politiske udvikling i lande som Zimbabwe.
I takt med at verden bliver mere globaliseret, bliver der også mere og mere brug for at progressive dele af civilsamfundet kan tale med én stemme. En velkoordineret politisk røst, der er repræsentativ for progressive folkelige kræfter i Nord og Syd, vil kunne blive en vigtig og magtfuld faktor på den internationale scene. Der er også behov for grundig dokumentation for at underbygge vores krav og understøtte de internationale kampagner, der kan engagere brede folkelige bevægelser. Udviklingen viser, at statsledere kan presses i deres beslutninger, og her må civilsamfundet være parat til at udfordre de globale spørgsmål, vise en anden vej og komme med alternative løsninger.
Action Aid International har taget et første skridt til at danne et netværk, der kan udgøre en sådan kraft. Det er endnu for tidligt at vurdere, om der er tilstrækkelig vilje og kraft til at få visionen gennemført, men jeg mener, at det bestemt er værd at give det en chance og afprøve, om Mellemfolkeligt Samvirke sammen med Action Aid International vil kunne skabe en sådan international folkelig og demokratisk organisation. Under alle omstændigheder har MS brug for at komme mere med på den internationale scene, hvis vores politik om at forbinde det lokale med det nationale og det internationale reelt skal have en betydning.
MS har udviklet sig meget gennem tiden, vi må være parat til at ændre os, når der opstår nye muligheder og udfordringer. I de sidste 10-15 år har vi arbejdet med partnerskaber og forsøgt at skabe et ligeværdigt forhold imellem os og vores partnere i Syd. Der er meget at være stolte over, og vi er kendt for at gå et skridt længere end mange andre NGOer i vor respekt for de organisationer, som vi samarbejder med. Men vi har også været kritiseret af vores partnere og lokale rådgivningskomiteer (PAC) for ikke selv at være demokratiske - ikke at give tilstrækkelig magt og indflydelse til Syd. Måske er det på tide at ændre vores rolle lidt og trække os lidt tilbage og give nationale NGOer en større råderum. Med vores nye demokratifokus vil vi have rigtig meget at byde på som organisation, og vi vil fortsat kunne være en vigtig partner og støtte i det konkrete arbejde.
En beslutning om at blive medlem af Action Aid er en vigtig beslutning, som vi ikke bare skal tage fra den ene dag til den anden. Derfor lægger bestyrelsen op til, at vi over det næste år går i nærmere dialog med Action Aid International om, hvad en optagelse mere konkret vil betyde, og til at få afklaret, om vi reelt har de samme visioner for fremtiden. På generalforsamlingen har vi afsat tid til at tage en grundig diskussion af mulighederne i to workshops i eftermiddag, og i morgen bliver der mulighed for igen at diskutere punktet, når vi skal diskutere og vedtage den rullende politiske plan. Vi har besøg af fire folk fra Action Aid. Og jeg vil opfordre alle til at tage en snak med dem – ikke bare på workshoppene, men også i pauserne.
Udviklingsbistanden udvikler sig meget i disse år. Den såkaldte "Paris Deklaration", som blev vedtaget for et par år siden på et møde imellem udviklingslandene og donorerne, sætter på mange måder en ny ramme for bistandssamarbejdet. Vi har kritiseret, at den aftalte ramme er alt for statsfikseret og i for høj grad giver legitimitet til magthaverne i samarbejdslandene og ikke lægger op til folkelig deltagelse og folkelig indflydelse på politikken. Det ser ud til, at vi bliver hørt på dette punkt, og vi kan forvente en revision på mødet i Acra i 2008. Men de nye toner inden for udviklingsbistanden slår også igennem i forhold til civilsamfundet. Vi bliver mødt med krav om harmonisering, indbyrdes samarbejde, større ejerskab hos partnerne i Syd og større grad af målbare effekter af vores arbejde. Danida er ved at udarbejde en revideret civilsamfundsstrategi, og rammerne for NGOernes arbejde ændrer sig med stor hast i disse år, hvor en stor del af donorlandenes støtte til civilsamfundet i Syd vil blive givet gennem programmer i samarbejdslandene. Også det er en udfordring for MS.
MS året der gik
Det har været et godt år for MS. Vi har alle sammen god grund til at føle os glade og stolte. Efter nogle svære år med nedskæringer og indskrænkninger er økonomien blevet stabiliseret, en ambitiøs nyorientering af foreningen er godt i gang, der er en engageret stemning blandt de ansatte, som er vokset til ca. 50 årsværk i København, og der er blevet inddraget markant flere frivillige aktivister i arbejdet på alle områder. Den vellykkede første landsindsamling i december 2006, det hastigt voksende rejseprogram og den succesrige Fair Fælled Festival er positive eksempler på denne udvikling.
I det forløbne år har MS styrket sit udviklingsarbejde gennem udvikling af strategier på vigtige områder – først og fremmest er der sket en strategisk udmøntning af det vedtagne fokus på demokrati og indflydelse til verdens fattigste. Efter dialog med de rådgivende råd i vores samarbejdslande – bl.a. med repræsentanter for vore partnerorganisationer – blev der i januar 2007 vedtaget en ny ramme for de fremtidige partnerskaber og aktiviteter.
Den betyder, at halvdelen af udviklingsarbejdet skal koncentreres om at fremme lokalt demokrati og fattiges indflydelse på lokale beslutningsprocesser. Derudover kan der vælges særlige temaer som antikorruption, jordrettigheder, konflikthåndtering og fair trade. For alle temaer skal der især arbejdes med kvinders særlige vilkår, og de unge er blevet udpeget som en vigtig målgruppe.
I forlængelse af denne ramme er der udviklet nye strategier for alle samarbejdslande, ligesom en strategi for arbejdet i Mellemøsten og Nordafrika er under opbygning.
Denne strategiske udmøntning åbner mulighed for at udvikle MS til en vidensorganisation med særlige kompetencer på de valgte områder. Det vil placere MS som en relevant partner for organisationer, som ønsker at arbejde for demokrati og indflydelse til verdens fattigste. Der vil blive lagt vægt på at fastholde det mellemfolkelige aspekt, der ligger i udsendelse af udviklingsarbejdere og frivillige.
Foreningen har også udviklet en kønspolitik, der omfatter alle dele af MS’ arbejde og organisering, for at sikre lige vilkår for kvinder og mænd. Nu gælder det så bare om at implementere denne kønspolitik. Dette har vi bl.a. mulighed for at gøre i morgen, når vi skal vælge en ny bestyrelse.
Ligesom udviklingsarbejdet er blevet fokuseret, er også arbejdet i Danmark blevet fokuseret med en strategi, der årligt fastlægger kampagner med klare mål og aktiviteter. I det forløbne år er der ud over nærdemokrati blevet sat fokus på Mellemøsten, fair trade og den eskalerende konflikt i Zimbabwe. I kampagnearbejdet indgår en mere moderne tilgang til medlemsarbejdet med et landsdækkende netværk, som kan støtte de valgte temaer og planlægge lokale aktiviteter. Vi ønsker at oprette netværksgrupper i en række byer, hvor lokale frivillige kan deltage og præge foreningens arbejde.
Fundraising har haft topprioritet med landsindsamlingen i december som den største kampagneaktivitet – en stor succes med 2000 aktive og et resultat på 2,6 mio. kr. Medlemmerne har også regelmæssigt bidraget med store beløb. Sammen med overskuddet på rejseprogrammet og anden fundraising har det indfriet kravet til MS om øget egenfinansiering.
MS som medlemsforening
Vi diskuterer stadig, hvordan MS skal være som medlemsorganisation. Ja, heldigvis gør vi det.
En del af jer betvivler, at det var en rigtig beslutning vi tog på vores repræsentantskabsmøde i april 2005, hvor vi besluttede at ændre foreningsstrukturen fra repræsentantskabsmodellen til den nuværende generalforsamlingsmodel. Med strukturændringen afskaffede vi de geografisk baserede regionsråd til fordel for en struktur med MS-grupper, som både kan være geografisk baserede og temabaserede.
Begrundelsen for at lave disse ændringer var, at vi ønskede mere medlemsaktivitet og flere MS græsrødder, der vil bidrage til at gøre MS til en sprudlende aktiv medlemsforening.
Der var ingen, der argumenterede med, at MS skulle gøres mere centralt styret, eller at medlemmerne skulle have mindre indflydelse på vores forening. Tværtimod.
Det er mit håb, at denne generalforsamling, som tidligere generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder – og forhåbentligt fremtidige generalforsamlinger – vil stå fast på, at MS er en medlemsforening – ikke kun af navn, men også af gavn.
Skal MS være en stærk aktør i Danmark – og det skal vi – så kræver det ikke alene et stærkt professionelt sekretariat i Borgergade, men også et aktivt foreningsliv ude i de danske provinsbyer. Vores politiske power kan ikke kun måles i, hvor dygtige vi er til at indsamle penge, eller hvor gode vi er til at lave professionel kommunikation. Politisk power i Danmark kræver også, at vi er mange, og at mange af os er aktive MS’ere. Og her mener jeg, vi kan blive meget dygtigere.
Hånden på hjertet mener jeg ikke, at vi i dag kan prale af, at vi har en forening med et aktivt sprudlende medlemsliv rundt omkring i landet. Her har vi virkelig en opgave i de kommende år. De hundrede blomster skal blomstre i MS. I en forening med aktive græsrødder vil det nogle gange være sådan, at der ikke på alle områder er fuld harmoni mellem det, som foreningen demokratisk har besluttet skal være foreningens fokus, og det der foregår ude i de lokale MS foreninger. Til det vil jeg sige: det er der så ikke noget at gøre ved. Hellere have en forening med et sprudlende medlemsliv, som ikke altid er centralt disciplineret, end at have et MS A/S, hvor medlemmer er reduceret til blot at være bidragsydere.
Hvis foreningens nuværende demokratiske struktur er en hindring for at udvikle et aktivt medlemsliv, mener jeg, at vi skal ændre vores foreningsstruktur. Men jeg er nu blevet mere og mere overbevist, om at vi ikke kan ”strukturændre” os til et mere aktivt medlemsliv. Uanset hvilken struktur vi har, kræver det, at vi som medlemmer går aktivt ind og siger, at MS er vores forening, og det er os som medlemmer, der gør noget i Herning, på lærerseminariet i Odense og i den lokale Fare Trade gruppe, eller Nepal solidaritetsgruppe. Det er nu engang os, der skal forme foreningens fremtid.
Tak
Jeg har haft den store ære og fornøjelse at sidde i MS’ styrelse og bestyrelse i de seneste 7½ år, hvoraf jeg har været formand de seneste 3½ år. Enhver ting har sin tid, og – selv om det er vemodigt for mig – så er det nu tid for mig til, at jeg siger tak for denne gang.
Jeg har været stolt over, at I har villet have mig som jeres tillidsmand. Jeg har været med til at træffe mange beslutninger. Forhåbentligt har de fleste været rigtige beslutninger, men selvfølgelig har jeg og bestyrelsen også truffet beslutninger, som man måske efterfølgende kunne tænke sig at gøre om. Sådan er live vel.
Jeg er superglad for den stand, MS er i i dag. Det har været en utrolig svær tid, som MS har været igennem de senere år. Der har været tidspunkter, hvor flere af os har tænkt ”Mon det går?”. Det er egentligt underligt, at det altid er udefrakommende trusler, der tvinger gamle konforme organisationer til at gennemføre radikale ændringer. Nogle virksomheder og organisationer klarer ikke sådanne kriser og må derfor lukke ned. Vi var i stand til at komme igennem den smertefulde proces, og i dag står vi som et endnu stærkere MS, der er klar til at møde fremtidens udfordringer. Ja, nogle gange tænker jeg på, hvor galt det kunne være gået os, hvis regeringen ikke havde sat os stolen for døren og tvunget ”den gamle tante” til at forny sig. Men det er vel for meget her at sige tak til regeringen!
Jeg vil godt sige tak til et utroligt engageret og dygtigt personale. Dette gælder både det faste stampersonale og de mange ad-hoc medarbejdere og frivillige. Det er simpelthen super dejligt at mærke den energi og entusiasme, der er i Borgergade i dag. Kære venner: det hold kan vi godt være stolte af.
Jeg vil også sige tak til vores dygtige personale ude i vores programlande. Dem ser vi jo ikke lige hver dag, men det er dem, der i dagligdagen sørger for, at vores strategier bliver til praktisk virkelighed ude i det virkelige liv. Og det er de sandelig gode til, kan jeg godt sige jer. Så også dem kan vi være stolte af.
Jeg vil også godt sige tak til bestyrelsen for et rigtig godt bestyrelsesår. Der har været en god tone i bestyrelsen og et fælles ønske om at tage vores del af ansvaret. Jeg synes bestemt, vi kan være vores arbejde bekendt.
Fremtiden kræver et stærkt Mellemfolkeligt Samvirke
Kære MS’ere
Problemerne og udfordringerne i denne verden er for alvorlige til, at vi blot kan overlade dem til politikere og verdens magthavere. Der er brug for et stærkt Mellemfolkeligt Samvirke.
