Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

Kvindelig duo i spidsen for Mellemfolkeligt Samvirke

Mellemfolkeligt Samvirkes generalforsamling valgte i weekenden for første gang både en kvindelig formand og en kvindelig næstformand. Samtidig vedtog generalforsamlingen at undersøge en eventuel tilslutning til det internationale "Action Aid" nærmere i løbet af det kommende år.

Mellemfolkeligt Samvirkes nye formand, Trine Pertou Mach.
Mellemfolkeligt Samvirkes nye formand, Trine Pertou Mach.
09. september 2007

Cand. scient. pol. Trine Pertou Mach (37 år) er efter weekendens generalforsamling Mellemfolkeligt Samvirkes nye formand. Trine Pertou Mach afløser den afgående formand gennem knap fire år, Søren Hougaard (52 år),  der forlader bestyrelsen på grund af udstationering til Afrika for Dansk Røde Kors.

Trine Pertou Mach har igennem en årrække beskæftiget sig med international politik, udviklingsspørgsmål og EU. Hun har tidligere haft ansættelse hos EU Kommissionen, Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp.

Mellemfolkeligt Samvirkes kommende næstformand bliver cand. comm. Berit Asmussen (42 år), der også i den forløbne styrelsesperiode har besiddet samme post.

"Det kommende år bliver spændende og udfordrende. Mellemfolkeligt Samvirke er i en god udvikling. Global Contact - vores rejseprogram for unge - ekspanderer, og vi har lige afsluttet en succesrig Fair Trade festival i København. Den slags initiativer kommer vi til at se flere af fra Mellemfolkeligt Samvirke. I den kommende periode skal vi også arbejde på de indre linjer arbejde for, at der fortsat er plads til masser af initiativer for frivillige og aktivister i hele landet, og så skal vi undersøge muligheden for et samarbejde med Action Aid nærmere. På de ydre linjer skal vi blandt andet arbejde for, at Danmark igen kommer op på 1 "ren" bistandsprocent," siger formand for Mellemfolkeligt Samvirke, Trine Pertou Mach.

Generalforsamlingen vedtog at bruge det næste år på at undersøge tilslutning til det internationale "Action Aid" netværk med henblik på at træffe beslutning herom på næste generalforsamling. Men generalforsamlingen understregede også en række minimumskrav med hensyn til navn, logo, identitet og karakter som medlemsorganisation, muligheden for fortsat at arbejde med det mellemfolkelige aspekt, der ligger i udsendelse af udviklingsarbejdere og frivillige - samt fastholdelse af foreningens fokus på demokrati og indflydelse til verdens fattigste.

 

Den nyvalgte bestyrelse, fra venstre: Lars Iskjær, Jens Erik Ohrt, Trine Pertou Mach, Nils Brøgger Jakobsen, Lars Engberg-Pedersen, Steen Folke, Nis Vilhelm Benn, Frans Mikael Jansen, Berit Asmussen og Dines Justesen. Børge Nommensen og Tim Whyte var ikke til stede, da billedet blev taget. Fotos: Peter Bischoff.
Den nyvalgte bestyrelse, fra venstre: Lars Iskjær, Jens Erik Ohrt, Trine Pertou Mach, Nils Brøgger Jakobsen, Lars Engberg-Pedersen, Steen Folke, Nis Vilhelm Benn, Frans Mikael Jansen, Berit Asmussen og Dines Justesen. Børge Nommensen og Tim Whyte var ikke til stede, da billedet blev taget. Fotos: Peter Bischoff.

Den nyvalgte bestyrelse

Blandt de personlige medlemmer blev Trine Pertou Mach valgt som nyt medlem af Mellemfolkeligt Samvirkes bestyrelse. Steen Folke, Berit Asmussen, Nils Brøgger Jakobsen og Dines Justesen blev genvalgt. Blandt de kollektive medlemmer blev Jens Erik Ohrt (LO) nyvalgt og Børge Nommensen (DGI) genvalgt. I forvejen sidder Tim Whyte, Lars Engberg-Pedersen, Nis Vilhelm Benn (DUF) og Lars Iskjær (medarbejderepræsentant) i bestyrelsen.

Generalforsamlingen blev afholdt på Askov Højskole.
Generalforsamlingen blev afholdt på Askov Højskole.
To deltagere - Eunice og Finn Tonnesen fra Vestjylland.
To deltagere - Eunice og Finn Tonnesen fra Vestjylland.
Der stemmes.
Der stemmes.
Mødets dirigenter Mette Bloch og Knud Vilby sammen med Frans Mikael Jansen, Søren Hougaard, Berit Asmussen og Nils Brøgger Jakobsen.
Mødets dirigenter Mette Bloch og Knud Vilby sammen med Frans Mikael Jansen, Søren Hougaard, Berit Asmussen og Nils Brøgger Jakobsen.