Zimbabwe Uncensored - Kunst og medier i kamp for demokrati
Oplev politisk teater, kritiske journalister, kulturfolk og kunstnere fra Zimbabwe i København, Århus og Aalborg til september.
11. september 2007
|
Medierne og kunstneriske ytringsformer er i Zimbabwe vigtige instrumenter overfor præsidentens manipulation, propaganda og indoktrinering. Derfor har Center for Kultur og Udvikling i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, Zimbabwe-komiteen og International Media Support inviteret en markant politisk teatertrup til at optræde i Danmark. Op til deres optræden debatteres ytringsfrihedens vilkår i zimbabwisk kunst og medier af følgende oplægsholdere:
Oplægsholdere
Andrew Moyse, leder af Media Monitoring Project Zimbabwe vil beskrive den aktuelle situation i Zimbabwe og mediernes rolle i forhold til det kommende præsidentvalg i 2008.
Redaktør Vicent Kahiya fra Zimbabwe Independent vil give mere konkrete eksempler på pressens vilkår i Zimbabwe, og hvorledes den påvirker zimbabwiske og internationale læsere.
Musikeren Paul Brickhill er leder af kulturcentret Book Café i Harare med over 500 live optrædener af zimbabwiske kunstnere om året, hvormed der er blevet skabt et livsgrundlag for et stort antal kunstnere. Han vil give et indblik i de kulturelle og kunstneriske udfoldelser i Zimbabwe, og hvilke strategier der anvendes overfor regimets censur.
Den anerkendte zimbabwiske poet Chirikure Chirikure vil akkompagneret af sin mbira fremføre sine skarpe politisk kritiske digte, og beskrive poetens politiske rolle.
Teatertruppen
Rooftop er en internationalt anerkendt teatergruppe i Zimbabwe, der gennem provokerende kunstneriske eksperimenter tilskynder en fælles mobilisering mod regeringen, som de anser for at svække landet kulturelle og kunstneriske vækst.
I stykket ’Super Patriots and Morons’ portrætteres tyranen satirisk, idet hans selvbedrag brutalt undertrykker borgerne. Stykket ’Pregnant with Emotion’ har en mere poetisk og spirituel karakter, idet den anerkendte lyrik af Chirikure Chirikure, som selv deltager i stykket, symboliserer landets smerte.
Tid og sted
København K
Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24.
Fredag den 21. september
13.00 – 17.15, oplægsholdere
17.15 - 19.30, teaterforestillinger
Detaljeret program
Århus C
KaserneScenen, Langelandsgade 139.
Lørdag den 22. september
13.00 – 17.15, oplægsholdere
17.15 - 19.30, teaterforestillinger
Detaljeret program
Aalborg
Jako-Bole Teatret, Danmarksgade.
19 Søndag den 23. september
13.00 – 17.15, oplægsholdere
17.15 - 19.30, teaterforestillinger
Detaljeret program
Arrangementerne foregår på engelsk, er åbne for alle og gratis.
Arrangørerne forbeholder sig ret til ændringer i programmet.
send til en ven
print