Børn får hiv i fødselsdagsgave

Adong Sylvias børn bliver snart forældreløse. For hendes mand ligger for døden - men den hiv-smittede mor forsøger nu at forlænge sit liv med medicin. Hun håber, at hendes yngste datter snyder manden med leen.

Af Sanne Nyland Christensen, Gulu, Uganda

24. september 2007

»Min datter hoster meget. Hun har ofte malaria og ondt i lungerne,« lyder det fra Adong Sylvia.
Hun er 27 år, hiv-smittet og bosat i det nordlige Uganda, hvor op mod hver tiende i dag frygtes at bære den dødbringende virus i blodet. Alligevel håber hun som så mange andre mødre, at lige præcist hendes fire børn er blevet født og ammet til et liv uden hiv.
»Min ældste dreng på otte år er blevet testet. Han er ikke smittet - og min lille datter på 18 måneder måneder er endnu for lille til, at lægerne med sikkerhed kan sige noget om hendes status,« forklarer Adong Sylvia og stopper sin spinkle datters gråd med en slurk varm te, inden hun sænker stemmen: »Jeg håber ikke, jeg har smittet hende.«

Ifølge lægen på den klinik, hvor Adong Sylvia jævnligt kommer for at få livsforlængende medicin og rådgivning, er der nu ingen tvivl om, at den lille pige med de glansløse krøller og matte øjne har fået sin mors hiv i fødselsdagsgave.

Men da der efter hans mening ikke er nogen grund til at tage sorgerne på forskud i et område, hvor der i forvejen er rigeligt med sorger, holder han sine observationer for sig selv og lader i stedet Adong Sylvia klynge sig til håbet og planerne for fremtiden.
»Jeg har fundet et sted, hvor mine børn kan bo, når jeg er død af aids. Og jeg forsøger at spare op, så de får lidt at leve for, men ofte kommer jeg til at bruge pengene på mad i stedet for.«

Ud over sine egne børn passer hun i det daglige på sin mand og de drenge og piger, han fik med sin første kone. Men som hun siger: »Det er hårdt. Der er ikke andre end mig til at klare arbejdet. For mine børn går i skole, så ofte de kan, og min mand er meget syg. For selvom han vidste,  at hans første kone havde smittet ham, holdt han det hemmeligt indtil hun døde - både for mig, omgivelserne og de læger, der måske kunne have hjulpet ham til et længere liv.«