Bragt i Politiken den 8. august 2005

International strafferetssag kan ødelægge fredsmuligheder i Uganda

I Uganda fortsætter en brutal konflikt på 19. år, men eksperter og meningsdannere er højlydt uenige om, hvad der er den bedste vej til fred. Skal den berygtede oprørsleder Joseph Kony retsforfølges af den internationale straffedomstol ICC - eller er traditionelle renselsesritualer til heling af sårene en bedre idé?

Af Mai Rasmussen, MS-Uganda

16. august 2005

»Skyd ham«.
»Send ham på galeanstalt«.
»Lad ham gå«.

Der er mange holdninger til Joseph Kony, leder af oprørshæren Lord's Resistance Army, LRA (Herrens Modstandshær), der på 19. år spreder død og ødelæggelse i Ugandas nordlige distrikter.

Han mener, at Uganda bør styres i henhold til De Ti Bud. Målet skal nås med alle midler.

Den ugandiske hær bekæmper oprørerne mand til mand og fra armerede køretøjer og kamphelikoptere. Regeringens mægler forsøger at bringe parterne sammen til fredsforhandlinger, dog lige nu uden megen held.

Amnesti
Samtidig giver myndighederne amnesti til de oprørere, som frivilligt lægger våbnene og forlader bushen. LRA's baser ligger især i det sydlige Sudan tæt på grænsen til Uganda.

Men der er stor usikkerhed om, hvorvidt den rigtige vej frem er at retsforfølge den mand, som har bortførelser, voldtægter, lemlæstelser og tusindvis af liv på samvittigheden.

På den ugandiske regerings initiativ har Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) indledt en undersøgelse mod Joseph Kony.

Det har fået religiøse og traditionelle ledere til sammen med lokale og internationale organisationer at protestere: Hård justits truer muligheden for en fredelig løsning på konflikten - og i øvrigt er der slet ikke brug for formel straf, lyder det.

Domstolen bliver kaldt 'international retfærdigheds-fundamentalisme'. Det er især amnestiens positive effekt, der hævdes at blive sat ud af spil af en mulig international retssag. Kritikerne mener, at det er usandsynligt, at de øverste ledere af LRA vil bytte våbnene med amnesti, hvis de på et senere tidspunkt risikerer at blive retsforfulgt i Haag.

»International retsforfølgelse bliver opfattet som en måde at hævne de døde på, mens amnesti betragtes som et forsøg på at beskytte de levende«, hedder det i en rapport fra Refugee Law Project fra Makerere Universitet i hovedstaden Kampala.

Overdreven frygt
Den engelske forsker og ugandaekspert Dr. Tim Allen fra London School of Economics skriver i rapporten 'War and Justice in Northern Uganda' (Krig og Retfærdighed i Norduganda), at frygten er stærkt overdrevet.

Allen anerkender den teoretiske risiko for, at retsforfølgelse kan få oprørerne til at tøve med at overgive sig. Men samtidig har han kigget i statistikkerne, som viser, at intet foreløbig peger i den retning. 

Nærmest tværtimod. Siden Den Internationale Straffedomstol begyndte sine undersøgelser i Uganda, har antallet af overgivelser været støt stigende. Også flere prominente oprørsledere har lagt våbnene.

Inspiration fra USA
Modstanden mod international retsforfølgelse kan, skriver Allen, være inspireret af amerikanerne. USA er som bekendt en stærk modstander af Den Internationale Straffedomstol. Samtidig er USA en af Ugandas største donorer, og støtter både fredsforhandlingerne og den militære indsats mod oprørerne.

»Ønsket om varig stabilitet vejer tungere end kravet om moderne retfærdighed«, lyder det fra Refugee Law Project.

Tim Allen er uenig: »Folk i det nordlige Uganda har brug for de samme konventionelle retssystemer som alle andre, der lever i moderne stater«, skriver han, og underbygger synspunktet med udsagn fra 'almindelige' nordugandere, som i vid udstrækning synes at støtte ideen om international retsforfølgelse.

Uoverensstemmelsen mellem kritikernes og lokalbefolkningens synspunkter får Allen til - groft sagt - at betegne en god portion af de mere eller mindre officielle udmeldinger som formodninger grænsende til uvidenhed.

Den engelske forsker trækker i den forbindelse på sin mangeårige Uganda-erfaring. Allen taler det lokale sprog, luo, og er forfatter til en række prominente udgivelser om acholifolket, som både Joseph Kony og flertallet af de berørte ugandere tilhører.

Forsoning
Stærkest er han i sin kritik af det andet argument mod international retsforfølgelse: I Uganda har der fra især traditionelle og religiøse ledere bredt sig noget nær konsensus om, at acholifolket har exceptionelt gode traditionelle renselses- og forsoningsmetoder.

Allen minder om den stærke katolske indflydelse i området, og stiller det oplagte spørgsmål, om præsternes ord om kristen tilgivelse kunne være årsag til den udbredte tro på, at acholifolket er dygtigere end alle mulige andre til at forsone sig med hinanden.

Begrebsforvirringen kan også, påpeger han, have sin årsag i, at på luo betyder et og samme ord, timokeca, både forsoning, tilgivelse og amnesti.

Anklaget erkender
Det traditionelle ritual, som oftest nævnes, er mato oput (bitter juice). Den anklagede erkender sine forbrydelser og kompenserer den forurettede. Derefter drikker de begge den bitre juice, som har givet navn til ritualet.

Allen påpeger, at det intet har at gøre med hverken forsoning eller tilgivelse. Det er så at sige den lokale udgave af 'hård justits', som også vestlige retssystemer - og Den Internationale Straffedomstol - i vid udstrækning baserer sig på.

Flere af de interviewede forklarer da også, at de traditionelle metoder nærmere handler om at lægge låg på grusomhederne end om at tilgive dem:

»Hvordan ville du kunne leve med en person, som sagde, at han havde gjort sådan nogle ting?«, spørger en mand i en lejr for internt fordrevne.

'Sådan nogle ting' kunne være at tvinge en dreng til at slå sin bror ihjel, at skære læber eller ører af kvinder eller at bortføre og voldtage unge piger.

»Vi betragter ham bare som en normal person«, fortsætter manden.
Samtidig viser Tim Allens research, at der blandt norduganderne er udbredt skepsis mod overhovedet at tage traditionelle ritualer i brug.

Overtro
Der er tale om mennesker, som er overbeviste om både gode og dårlige ånders eksistens. Overtro er et begreb, som langt hen ad vejen må tages alvorligt i forbindelsen med konflikten i Norduganda.

Joseph Kony siges at være besat. Han så at sige arvede sit oprør fra en anden besat ugander, Alice Lakwena, hvis hær gik under navnet Holy Spirit Movement (Helligåndsbevægelsen).

Tim Allen viderebringer i sin rapport især ældre norduganderes advarsler mod at bruge åndeuddrivelse for at opnå forsoning. Det er en risikabel affære, som nemt kan gøre livet endnu besværligere.
Gør man det på et og samme sted - hvilket i dette tilfælde vil sige i distriktshovedstaden Gulu - vil ondskabsfuldhederne samle sig der.