Magasinet Indflydelse nr. 3/2007

Man kan ikke være venner med alle, så har man ingen venner til sidst

Sådan siger Mellemfolkeligt Samvirkes nye forkvinde Trine Pertou Mach, som blev valgt på foreningens generalforsamling den 9. september.

Tekst og foto: Peter Bischoff

Trine Pertou Mach er 37 år og cand.scient.pol. Hun er kendt som SF’er og en ivrig debattør af international politik, især Mellemøsten og EU. Hun har tidligere været ansat i bl.a. EU-kommissionen, Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke og er nu valgt som foreningens første kvindelige formand.

Hvad fik dig til at stille op til posten?

”Jeg blev opfordret til det og sagde ja, fordi organisationen er inde i en rigtig spændende udvikling, som jeg gerne vil være en del af.”

Hvad kan du tilføre organisationen?

”Jeg har beskæftiget mig med international udvikling i hele min karriere og kan være med til at sætte vores politiske dagsorden med den baggrund og de kontakter, jeg har.”

Hvordan vil du håndtere din baggrund som markant SF’er?

”Min baggrund er meget mere end SF – hele debatten om international udvikling og Danmarks globale ansvar, og det er ikke langt fra den rolle, som Mellemfolkeligt Samvirke har spillet i mange år. Det handler ikke om partipolitik, men om udviklingspolitik, om vores ansvar som land, og hvad vi kan gøre anderledes i vores hverdag. Det er et tillidshverv at være formand for en stor bistandsorganisation. Jeg udtaler mig som Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde og vil selvfølgelig sikre mig, at jeg har et mandat fra bestyrelsen.”

Hvad er foreningens niche og udfordringer?

”Vores niche er at være en vidensorganisation, der kan påvirke den politiske debat markant. Udfordringerne ligger i at konsolidere og udvide vores medlemsbase og gruppen af aktive, så folk identificerer sig med os. Det er også en stor udfordring at styrke vores økonomi og finde nye muligheder for fundraising.

Indadtil er det en udfordring at konsolidere vores demokratifokus og afklare, hvad der sker, hvis vi bliver en del af Action Aid. Hvordan skal vi fungere som partnerorganisation og som folkelig organisation i Danmark, hvis vi er en del af noget større? De næste år vil handle om at finde balancen mellem at være en del af et internationalt organisatorisk system og at bevare vores bedste sider. Men jeg er fuldstændig enig i at undersøge en sådan tilslutning – det er en sund og rigtig beslutning.”

Hvilke perspektiver ser du i Action Aid?

”Action Aid er en blandt flere muligheder, som vi nu har valgt at undersøge. Jeg tror på, at vi skal koble os op på noget større internationalt, men om det skal være Action Aid, synes jeg er ret åbent. Det kommer helt an på betingelserne. Vi har fastlagt nogle klare kriterier for undersøgelsen. Kan vi stadig arbejde som en organisation i Danmark? Kan vi arbejde med partnere? Hvad med MS’ identitet? Kan vi i Action Aid bevare alle de gode ting, som folk identificerer os med?

Men der er ubetinget gevinster ved at være en del af et større netværk – i form af vidensdeling og langt mere dokumentation, som kan bruges i det politiske arbejde. At vi som international organisation kan have langt større tyngde og gennemlagskraft. Det er super-spændende, at organisationerne i syd står stærkt og fylder mere i Action Aid, så man faktisk har et globalt civilsamfundsnetværk, som kan påvirke de globale politiske beslutninger. Det er en del af vores tankegang at give stemme til folk i stedet for at tale på vegne af folk.”

Er det vigtigere end at bevare vore landekontorer?

”Det kan næppe sættes op på den måde. Det er en svær diskussion, om landekontorerne er den pris, vi skal betale herfor – jeg har svært ved at se en konklusion lige nu. Der kan være mange grunde til at tænke nyt og omstrukturere vores system i syd, uanset om vi bliver en del af Action Aid eller ej. Det væsentlige er, at processen bliver så åben som mulig. Der er ikke noget svar på forhånd. Vi har stadig mulighed for at sige: Det var alligevel ikke dén vej. Men det er vigtigt at holde fast i, at alle er enige om, at vi skal tænke mere internationalt.”

Hvad med Global Contact og den stigende globale interesse?

”Jo mere vi kan få unge til at engagere sig i globalt solidaritets- og udviklingsarbejde, jo bedre. Men det er også vigtigt, at de engagerer sig i vores aktiviteter og kampagner, når de kommer tilbage, så vi ikke mister dem som en del af vores basis i Danmark. Det er der ikke nemme svar på, for verden og de unge har ændret sig, De holder ikke fast ved en organisation i 25 år.

Hvis vi kan være et forum for unge, som vil lave solidaritetsarbejde, er vi med til at skabe endnu større interesse. Til fair fælled festivalen kom der flere aktivister, end der var arbejde til, fordi de kunne se et formål med at være der. Fordi det var en fed kobling af fattigdom, udvikling og personlig livsstil. Hvordan lever jeg selv? Her er der rigtig meget at hente. Det vigtigt at koble sig til, hvad der sker i byernes ungdomsmiljøer – det er her, den nye generation af globalt tænkende skabes.”

Hvordan ser du på de professionelle kampagner over for de traditionelle medlemsgrupper?

”Jeg tror altid, at der vil være den konflikt i organisationer med mange engagerede. Men jeg tror også, det er meget sundt, så længe det ene ikke er bedre end det andet. Styrken ligger i, at man kan begge dele, og for mig handler det om at styrke begge led, men også at være bevidst om, at der er truffet et klart valg om at arbejde som kampagneorganisation, og det skal der simpelthen være mulighed for. Den beslutning er helt rigtig. Men det er jo ikke et sekretariat alene, der kører landskampagner – det er også engagerede folk lokalt.

Og der er jo plads til lokale aktiviteter. Jeg tror ikke på, at nogen tænker: Hvorfor kan vi ikke få lov til at lave noget? Der er langt flere mennesker, der savner, at der sker noget, og så er det bare at gribe muligheden, når den er der. Fair fælled er et godt eksempel. Der var klar fokus på København som Fairtrade By, men ambitionen er at få andre til at gribe bolden – ideen åbner for fantasifulde ting andre steder.”

”Vi skal både være den seriøse vidensorganisation og den skæve, lidt provokerende organisation”

Hvordan skal MS profilere sig?

”Vi skal både være den seriøse vidensorganisation og den skæve, lidt provokerende organisation. Den ene del af vort image er, at man ikke kan komme udenom Mellemfolkeligt Samvirke, fordi vi ved, hvad vi taler om og gør det veldokumenteret. Vi skal stille krav til dansk udviklingspolitik – f.eks. skal bistanden igen op på 1 pct. af BNI – diskutere regeringens Afrika-strategi og blande os i den politik, som internationale institutioner som EU, WTO og FN fører.

Men samtidig vil jeg gerne have et lidt frækkere Mellemfolkeligt Samvirke, der skubber til København om at blive Fairtrade By og tør gøre nogle flere overraskende og skæve ting. Vi skal udnytte, at vi med Global Contact er i stand til at knytte mange unge aktivister til os. Og så må vi også godt være frækkere i den politiske debat og vise flaget lidt hårdere. Vi skal tænke mere udadvendt og mobiliserende, og som verden ser ud, er vi også nødt til at turde tage de lidt kontroversielle og upopulære politiske standpunkter ind imellem. For man kan ikke være venner med alle, så har man ingen venner til sidst,” slutter Trine Pertou Mach, der venter sit første barn til december.