Nepals fredsproces er truet

Splittelse mellem maoisterne og den øvrige regering har ført til endnu en udskydelse af valget i Nepal. Årsagen er formentlig maoisternes frygt for vælgernes dom, skriver Anne Mette Nordfalk, informationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal.

Nepals stærke maoistiske bevægelse har altid argumenteret for demokratiske valg, her under en stor demonstration i hovedstaden Katmandu i fjor. Nn synes maoisterne imidlertid nervøse for vælgernes dom. Foto: Nynne Haugaard Pedersen.

Efter 12 års borgerkrig har nepaleserne det seneste års tid haft freden inden for rækkevidde. Men den positive udvikling, som af internationale iagttagere er blev døbt verdens hurtigste fredsproces, er nu sat under kraftigt pres. Maoisterne trådte for en måned ud af den overgangsregering, som de har været en del af de seneste seks måneder, og annoncerede, at partiet ikke vil vende tilbage, medmindre regeringens øvrige syv partier accepterer en demokratisering af valgsystemet og udråber Nepal til republik inden valget til den grundlovgivende forsamling.
Siden har regeringspartierne og maoisterne været i intense forhandlinger, men da premierminister Girija Prasad Koirala fortsat nægter at efterkomme maoisternes krav, og da alle er klar over, at et valg uden maoisterne ikke giver mening, er det nedslående resultat, at valget udskydes.
I den seneste måned har der været mange spekulationer om maoisternes motiver for at boykotte det valg, der har været deres erklærede mål gennem hele borgerkrigen.
»Vor kamp for at erklære en republik fra parlamentet er mislykkedes, nu må vi gøre det fra gaderne, sammen med folket,« udtalte maoisternes ideologiske leder, dr. Baburam Bhattarai, til pressen, da partiet forlod regeringen.
Indtil for en måned siden var alle partier inklusive maoisterne enige om, at republikken skulle erklæres af den grundlovgivende forsamling, når denne træder sammen første gang efter valget. Så maoisternes nye standpunkt ses af mange som en undskyldning, mens den egentlige grund er angst for at modtage vælgernes dom.

Maoisterne har skuffet
Et af maoisternes store problemer siden fredsslutningen sidste efterår har været transformationen fra protestbevægelse til politisk parti. Mange anerkender, at det især er maoisterne, som har sat de fattige og marginaliseredes sag på dagsordenen, men partiet har ikke været i stand til at bruge denne goodwill til at befæste sin popularitet. I stedet er maoisterne fortsat med tidligere tiders vold og intimidering af politiske modstandere og andre, der kommer i vejen for dem, heriblandt dagspressen. Og det har vagt skuffelse og modvilje i store dele af befolkningen.
Ifølge meningsmålingerne stod maoisterne til at få mellem 10 og 15 procent af stemmerne ved grundlovsvalget, hvilket ikke er nok til at opretholde deres nuværende position, hvor en fjerdedel af parlamentets sæder er besat af maoister. Så maoisterne har god grund til at frygte vælgerne. Spørgsmålet er nu, om en udsættelse af valget ikke blot vil formindske maoisternes popularitet yderligere.
En anden årsag til maoisternes seneste modvilje mod grundlovsvalget er sandsynligvis interne stridigheder. F.eks. sidder omkring 15.000 maoistiske soldater i øjeblikket i FN-overvågede lejre og venter på, at der træffes beslutninger om deres fremtid, og de har efter sigende svært ved at se, hvordan ledelsens beslutning om at gå ind i mainstream-politik har gavnet dem. Dette har angiveligt givet mere radikale dele af partiet vind i sejlene og været med til at presse ledelsen ud i den seneste tids drastiske udmeldinger.
»En af de alvorligste farer for fredsprocessen er, at det maoistiske parti opløses i små, fanatiske fraktioner. De må for enhver pris forblive samlet,« advarer Kunda Dixit, chefredaktør for ugeavisen Nepali Times.
Også i dette perspektiv giver den seneste udvikling grund til bekymring, for vil en udsættelse af valget ikke netop lægge yderligere pres på maoisternes parlamentariske fløj og øge faren for splittelse?

Lavlandet i oprør
Situationen i Nepals lavland er endnu et område, hvor fredsprocessens skrøbelighed er blevet tydeliggjort i den seneste måneds tid. Lavlandets største befolkningsgruppe, de såkaldte madhesier, der udgør op mod halvdelen af Nepals befolkning, har det seneste halve år gennem strejker, vold og demonstrationer protesteret over social marginalisering og manglende politisk indflydelse; en taktik, som de angiveligt har lært af maoisterne.
I de seneste måneder har der været intense forhandlinger mellem regeringen og lavlandets hovedorganisationer, og mange har været optimistiske og spået øget indflydelse til de marginaliserede grupper. Men da ukendte gerningsmænd for nyligt skød og dræbte en lokal anti-maoistisk leder, brød etniske spændinger ud i lys lue, og op mod 50 mennesker blev dræbt, mens over 5000 måtte flygte fra deres hjem.
Lavlandet er igen roligt, selv om mange distrikter er lammet af politisk betonede strejker. En regeringsledet undersøgelse er iværksat, men urolighederne har sat deres uudslettelige præg på forholdet mellem de lokale etniske grupper.
»Vort arbejde med at skabe forbedringer for muslimske skolebørn har lidt uoprettelig skade, jeg er ikke sikker på, at vi nogensinde kommer til at arbejde derude igen«, erklærer en opskræmt repræsentant for en af områdets mange lokale NGO'er.

Lyspunkter trods alt
Urolighederne sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved, om regeringen er i stand til at sikre frie og retfærdige valg i regionen. Chefredaktør Kunda Dixits anbefaling til politikerne er at gøre, hvad de kan, for at indlemme lavlandets politiske stemmer i deres rækker og give dem reel indflydelse.
»På den måde kan moderate kræfter udfylde det magttomrum, der lige nu giver fanatikere og kriminelle frit spil,« siger han.
En udsættelse af valget giver på sin vis politikerne en chance for at forbedre deres indsats i området. Men sker det ikke, er der fare for, at et senere valg bliver endnu mere umuligt end det, der nu er aflyst.
Selv om det ser sort ud lige nu, skal man ikke glemme, at Nepal alt i alt er kommet langt siden den ubarmhjertige borgerkrig og kongens elendige regering af landet, skriver Nepali Times og opremser en række lyspunkter, heriblandt tegn på, at partierne har lært større ansvarlighed, at der nu vil blive mere plads til fredelige formuleringer af lavlandets problemer, og at situationen som helhed ikke er ude af kontrol.