Magasinet Indflydelse nr. 3/2007

Politikere i øjenhøjde – Pumwani melder tilbage

Man kan faktisk stille spørgsmål til politikere – og endda forvente svar. Det erfarede beboere i Nairobis slum under et lokalt valgmøde, støttet af midler fra sidste års landsindsamling.

Tekst og foto: Morten Bonde Pedersen

Kenyas landsdækkende tv-station KTN bragte midt i september et indslag om et af de mange lokale valgmøder op til det kommende valg i december. Arrangementet foregik i den blikbeklædte hal, som gør det ud for forsamlingshus i Pumwani-slummen i Kenyas hovedstad, Nairobi. Fem kandidater, der stiller op i den lokale kreds, var blevet inviteret af MS-Kenyas partnerorganisation St. John’s Community Centre.

Når et valgmøde med beskedne 150 tilhørere kunne finde vej til landsdækkende tv, skyldes det, at politikere og almindelige mennesker mødtes på en måde, som var ny og ukendt for de fleste kenyanere. Sådan blev arrangementet i hvert fald præsenteret i tv-nyhederne, hvor journalisten beskrev det som det første valgmøde i Kenya, hvor politikere blev tvunget til at mødes med folk i øjenhøjde for at diskutere emner, som almindelige mennesker synes er vigtige.

Typisk foregår politiske møder i Kenya sådan, at politikere møder op, fremsætter en række løfter til vælgerne og tager af sted igen. Men i Pumwani var rollefordelingen anderledes. Forud var gået ugers forberedelse, hvor 200 repræsentanter fra lokalsamfundet var blevet bedt om at fortælle de problemer, som de fandt mest relevant at præsentere for politikerne, og hvilke løsninger de selv ville foreslå. Her blev det fremhævet, at der kun er ét toilet for hver 1700 mennesker i slummen, at en tredjedel er hiv-positive, og at offentlige arealer bliver givet til private, der bestikker de lokale myndigheder.

De mange input blev samlet i syv overordnede punkter, som under valgmødet blev præsenteret på en skærm, inden politikerne fik lov til at svare, hvad de ville gøre. På den måde blev det slumbeboerne selv, og ikke politikerne, der satte dagordenen. Og det kunne mærkes på deltagernes engagement, fortæller Christina Bonde Pedersen, der er udviklingsmedarbejder for MS-Kenya hos St. John’s Community Centre. Hun har været rådgiver for arrangementet, der blev afholdt for penge fra landsindsamlingen i december sidste år.

Diskussionerne flammede op allerede under opvarmningen. For at slå tonen an havde St. John’s hyret en lokal teatergruppe til at give den som politikere. En spillede den ærlige og velmenende, mens en anden tog rollen som den korrupte med de mange tomme løfter. Under skuespillet blev folk revet så meget med, at de rejste sig og råbte ad skurken, forlangte resultater og bad om at få klar besked.

Den kritiske tone fortsatte, da de rigtige politikere kom på podiet: ”Har nogen af jer overhovedet været i slummen og set vores problemer?”. ”Hvordan vil du sikre, at politiet ikke chikanerer folk?”. ”Hvilke problemer og muligheder ser I i jeres valgkreds?”. ”Vil I overhovedet vise jer her igen, hvis I ikke bliver valgt, eller ser vi jer først til næste valgkamp?”, lød nogle af spørgsmålene.

”Det er usædvanligt at se folk fra slummen i den grad være kritiske og forlange konkrete svar fra deres politikere,” fortæller Christina Bonde Pedersen. ”Jeg er ikke i tvivl om, at folk udmærket ved, hvorfor forholdene er så vanskelige, og hvad der skal til for at løse problemerne. Hvis bare de får lejlighed til at møde politikerne ansigt til ansigt, kommer argumenterne hurtigt. Problemet er bare, at de har erfaring for, at det ikke rigtig nytter at stille krav. Den typiske reaktion, som folk fra slummen bliver mødt med fra deres politikere, er enten trusler eller tilbud om hurtig bestikkelse med et lille beløb. Men her var rammerne sat for en helt anden type møde mellem folk og ledere. Politikerne blev nødt til at svare konkret i stedet for bare at komme med politiske erklæringer og en masse generelle løfter.”

Sådan er pengene fra landsindsamlingen blevet brugt

Demokrati i hverdagen
Omkring 100 unge er blevet ansporet til at diskutere demokrati i hverdagen. Under navnet ”Coffee Bar” mødes de i regi af St. John’s for at diskutere emner som uddannelse, kærester, politik og privatøkonomi. Hidtil er det blevet arrangeret fra gang til gang af forskellige på skift, men med støtte fra landsindsamlingen er de blevet udfordret til at diskutere emner som, hvordan man sikrer sig, at alle i gruppen bliver hørt, hvordan beslutninger kan træffes hurtigt og effektivt, uden at folk føler sig tilsidesat, og hvordan man sikrer, at de enkelte medlemmers økonomiske bidrag bliver brugt fornuftigt. Alt det blev de præsenteret for på et ugelangt kursus, hvor et af punkterne handlede om dansk græsrodsdemokrati med introduktion til elevråd, sportsklubber og politiske ungdomsforeninger, som vi kender det hjemme. Efter kurset blev de så begejstrede for ideen om at organisere sig demokratisk, at de omdannede Coffee Bar til en forening med vedtægter, generalforsamlinger og en demokratisk valgt bestyrelse.

Børns rettigheder
Børns rettigheder i Pumwani handler om det helt basale såsom retten til ikke at blive slået eller voldtaget, retten til at gå i skole og retten til ikke at skulle arbejde. Den slags krænkelser af børns vilkår er hverdag for tusinder af mindreårige i slummen. Derfor har St. John’s med penge fra landsindsamlingen ansat en medarbejder til at arbejde med børns rettigheder. Der er nu oprettet en ”Child Rights’ Club” i en af skolerne i slummen. Meningen er, at de større børn her skal diskutere børns vilkår. Næste skridt er at inddrage forældre og lærere i arbejdet.

Barfodsjurister
En vigtig del af St. John’s arbejde er de såkaldte ”barfodsjurister”, hvor en gruppe unge frivillige hjælper beboerne i slummen, hvis de bliver udsat for krænkelser fra politiet. Et meget værdifuldt, men også risikabelt arbejde, fordi barfodsjuristerne nemt selv bliver ofre for politiets hævn, hvis de klager over voldelige betjente. Derfor er der med penge fra landsindsamlingen blevet hyret en kendt advokat som kan støtte barfodsjuristerne, hvis de f.eks. arresteres uden grund eller anklages for forbrydelser de ikke har begået. Ofte behøver advokaten blot at møde op på stationen, så bliver betjentene så usikre, at de lukker aktivisterne ud af cellen. Der er også brugt penge til at uddanne 35 nye barfodsjurister og til at efteruddanne nogle af de gamle. Nye barfodsjurister bliver nu sendt på kurser en uge om måneden i et halvt år.

Afløb og skraldegrupper
De hygiejniske forhold i slummen er uhyrlige. Overalt leger børn ved åbne afløb, som flyder med køkkenaffald og menneskelige efterladenskaber. Denne forurening udgør en stor smitterisiko i slummen, og der er derfor bevilget penge til nye afløb. Men anlæg af nye afløb har vist sig vanskeligere end forudset, fordi blikskurene står så tæt, at man ikke kan komme til med maskiner. Derfor skal alle betonelementer bæres ind med håndkraft. Tilmed har regntiden i år trukket ud, så de lokale frivillige har måttet slæbe sig gennem mudderet med de tunge betonelementer.

Men det er ikke nok blot at anlægge nye afløb. Det er vigtigt, at folk i slummen organiserer sig og selv forbedrer de fysiske forhold og selv sørger for, at de bliver vedligeholdt. Derfor er der oprettet affaldsgrupper især bestående af unge, som skaber sig en indkomst ved at rense afløbene og vedligeholde de få toiletter, som folk i slummen deles om. Grupperne har fået kurser i god organisering og om miljø – og det har tydeligt kunne mærkes. Når grupperne tidligere fik penge fra organisationer til at udvide forretningen, var de tidlgere tilbøjelige til at stikke dem i egen lomme. Nu henvender de sig til St. John’s for at få råd om, hvordan pengene bedst investeres.