Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Magasinet Indflydelse nr. 3/2007

Bazaar-spalten

Redaktion: Peter Bischoff

Fair medlemstilbud
Køb lækre hættetrøjer og t-shirts online på www.msbutik.dk  
Tøjet er fair trade certificeret og økologisk produceret.
Særligt medlemstilbud:
Hættetrøjer, normalpris 500 kr., nu 400 kr.
Fås i mørkerød og grå.
T-shirts, normalpris 250 kr., nu 200 kr.
Fås i sort, grå og kaffefarvet.

Unge liv i Syd
Det er titlen på en ny antologi om de 86 pct. af verdens unge, der bor på udviklingskontinenterne Afrika, Asien og Latinamerika. Medierne beskriver dem ofte som ofre for fattigdom, udemokratiske regimer og hiv/aids eller som aktører, der selv griber til våben. Antologien tager fat i denne dobbelthed og viser, at de aktivt former deres eget liv og skaber social forandring. Bogen, der redigeret af Karen Valentin og Catrine Christiansen, søger at bygge bro mellem akademisk og praktisk baseret viden og er udtryk for den nye udviklingspolitiske opmærksomhed om unge som dagsordensættende målgruppe.
Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 227 s., 269 kr.

A people war
Kunda Dixit, der er redaktør af den seriøse engelsksprogede ugeavis Nepali Times, har med undertitlen ”Images of the Nepal conflict 1996-2006” redigeret en gribende fotobog om landets borgerkrig, der for nylig blev afsluttet med et håb om fredelig demokratisk udvikling. Bogens 180 billeder er taget af 75 fotografer og udvalgt blandt 2561 tilsendte billeder. De tegner et portræt af et land i smerte, men også af overlevelse og håb. Tag til Nepal og køb den eller få butikken Tranquebar til at tage den hjem.
Publication Nepa-Laya, 216 s., ca. 250 kr.

Bananrepublik – et kritisk portræt af Mellemamerika
Ny rigt illustreret grundbog med interviews og reportager om regionen. I bogen, der er skrevet af Arne Simonsen og Christina Guldbrandt, møder man racister, krigsforbrydere, mayapræster, medicinmænd, filminstruktører, rockstjerner, rigmænd og toppolitikere i seks lande – og der sættes kritisk fokus på Danmarks rolle i regionen gennem handel, u-landsbistand og turisme.
www.siesta-forlaget.dk, 224 s., 228 kr.

Indflydelse nr. 3/2007
<a href="sw84507.asp" target=_top>Retur til oversigten</a>