Vollsmose set med andre øjne

Foto: Global Contact.

Én af sommerens danske workcamps var af en ganske særlig karakter. Tine Gottschau fik idéen, og sammen med tre andre danskere fungerede hun som frivillig leder. Stedet var en berygtet forstad til Odense og overskriften ”Verdensbilleder fra Vollsmose”.

Allerede inden jeg når at tænde diktafonen, begynder 22-årige Tine Gottschau at fortælle energisk om formålet med at lave workcamps – nemlig at skabe et positivt møde mellem mennesker på tværs af lande og kulturer. En lokal vært definerer en fælles arbejdsopgave til de internationale deltagere, mens frivillige ledere udfylder de praktiske og sociale opgaver. Workcampen i Vollsmose skilte sig ud på flere måder: ”Vollsmose var anderledes ved, at vi selv havde fået ideen og selv var ansvarlige for at føre den ud i livet. Der var ikke nogen lokal vært – det var bare os, der satte rammerne”, fortæller Tine.

Desuden havde workcampen et konkret udadvendt fokus: De seks internationale deltagere fra Frankrig, Holland, Jordan, Tyskland og USA skulle skrive artikler om deres umiddelbare indtryk af Vollsmose for at udfordre og nuancere danskernes billede af kvarteret. ”De internationale frivillige kom udefra uden vores fordomme, så deres personlige indtryk skulle bruges til at give nogle anderledes billeder”, forklarer Tine.

Fra idé til virkelighed
Tine har tidligere deltaget i Mellemfolkeligt Samvirkes ledertræningsseminar og ledt en workcamp på Island. I år var hun med i en gruppe, der udviklede idéer til sommerens danske workcamps. Og det var her, ideen til Verdensbilleder fra Vollsmose opstod. ”Projektet var lidt vildt – det gik fra at være idé til virkelighed. Det var en spændende proces og et fedt initiativ, at der blev dannet en frivillig ledergruppe. Der er et stort potentiale for at lave spændende workcamps i Danmark, hvis der bare er nogen, der sætter sig sammen og brainstormer – og tager kampen op.”

Tine Gottschau til venstre med beboere og workcamp-deltagere, foto: Global Contact.

Det har været en lærerig kamp med mange udfordringer og bolde i luften for Tine og de tre andre ledere. ”Det var super hårdt arbejde, men det var også fedt at se det blive til virkelighed. Og så var det jo en samarbejdsudfordring på alle niveauer. Dét syntes jeg var rigtigt spændende. Når jeg snakker om det, får jeg helt lyst til at gøre det snart igen,” siger Tine. Hun fik stor erfaring med pressekontakt, gruppedynamik og kommunikation på tværs af sprog og holdninger. Og så har hun lært i praksis, at hvis man får en idé og gerne vil udføre den, så kan det lade sig gøre. Man skal bare gøre det. ”Det har man jo hørt folk sige. Men det dér med rent faktisk at gøre det – dét synes jeg har været ret fedt,” griner hun.

Lokal nysgerrighed
Ud over at skrive artikler engagerede deltagerne sig i debatter med lokale og lavede aktiviteter med børn i området. ”Personligt gav projektet mig en del overvejelser over, hvad det kræver at komme udefra og lave et projekt. Om det er OK, og hvordan man gør det på en god måde”, fortæller Tine. Workcampen fik god kontakt med de lokale, der mødte deltagerne med stor gæstfrihed og nysgerrighed. ”De var meget interesserede i, hvad vi havde gang i. Unge og gamle kom forbi vores hus og kiggede ind, fordi der var liv og aktivitet, man kunne deltage i. Og flere af deltagerne blev inviteret hjem på middag.” Alle oplevelser gav stof til deltagernes artikler – og det var anderledes end andre workcamps, hvor arbejde og fritid er mere adskilt.

Kunne de overhovedet skrive?
Tine er imponeret over og tilfreds med deltagernes artikler. ”Vi vidste jo ikke noget om dem – om de overhovedet kunne skrive – men det kunne de.” Artiklerne blev bragt i Fyens Stifttidende og skabte en heftig debat på avisens hjemmeside. ”Jeg er virkelig glad for, at det lykkedes. Deltagerne var selvstændige og gik ambitiøst til værks, selv om nogle af dem ikke havde skrevet før. Vi blandede os ikke i, hvad de skrev om. Derfor var vi sindssygt spændte på resultatet”, fortæller en glad Tine.

Udpluk fra deltagernes artikler

Foto: Yilmaz Polat.

Hannah Küehnle, Tyskland
”I dette øjeblik ser jeg ingen forskel mellem hende og mig. Vi er bare to unge piger, som hygger os og har det sjovt, mens musklerne er på arbejde. Vi forlader træningscentret for at spise i det etniske Basar Fyn, hvor mange fra Vollsmose arbejder. Hele hendes krop og alt hendes hår er nu igen dækket til. Det er svært at se hende som den samme person som i fitness-centret.”

Hester Borm, Holland
”Allerede før jeg kom til Vollsmose, havde jeg hørt mange rygter om området. Jeg blev chokeret, da jeg endelig kom hertil! Skulle det her forestille en ghetto? Alt hvad jeg kunne se var børn, der legede sammen under de grønne træer – børn fra de 76 nationaliteter, der er repræsenteret i Vollsmose. Ikke bare børnene, men hele nabolaget snakkede med hinanden.”

Leona Watkins, USA
”Selve akten at spille volleyball virker almindelig nok. Men når jeg kigger rundt, bliver jeg forundret over, hvad jeg ser. På mit hold er der en smuk, ung kvinde fra Irak klædt i et langt, sort tørklæde. Med mine vestlige øjne fremstår hun meget tilbageholdende, og hendes aggressive spil overrasker mig. Hun præsterer nogle fantastiske redninger ved at sparke til bolden. Det har jeg ikke set en muslimsk pige gøre før, og det får mig til at indse, hvor ens vi i bund og grund er, selv om vi ser radikalt forskellige ud.”

Evelien Edelbroek, Holland
”Femten minutter senere fandt jeg mig selv siddende på gulvet til en ægte arabisk frokost. De var alle sammen oprigtigt gæstfrie og gavmilde, og det gjorde indtryk. Her var det jeg den fremmede. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle opføre mig, eller hvad jeg skulle sige. Er der et specielt hierarki i familien? Hvordan hilser man? Er der uskrevne regler? Jeg kunne tydeligt mærke deres venlighed, men jeg befandt mig stadig i en ukendt situation. Jeg forstod heller ikke alt, hvad der blev sagt.”

Marie Perrin, Frankrig
”Jeg talte med en af digterne fra Vollsmose, en muslimsk pige. Hun var kritisk over for mange ting, men hun ville aldrig betvivle islam. Dette er modstridende for mig. Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at vi alle kan komme til at forstå hinanden og overvinde vores forskelligheder. Jeg tror på, at både muslimer, kristne, ateister, sorte og hvide kan åbne en tværkulturel debat for sammen at finde frem til fælles værdier og normer.”

Se artiklerne i fuld længde på: http://www.globalviewsfromvollsmose.urbanblog.dk

Foto: Global Contact.