Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

Demokrati i hverdagen – Filmkonkurrence

Den 18. oktober blev vinderne af vores kortfilmkonkurrence ”Demokrati i hverdagen” udnævnt.

08. november 2007

De heldige vindere blev Annette Jensen, Kirstine Holm Schultz, Maria Munk Jensen og Sara Michelle Skovborg Mortensen alle kommunikationsstuderende fra RUC. De 4 piger har lavet en film om bloggerkulturen i Uganda.

Grunden til at Ugandan Bloggers Happy Hour blev valgt som vinder, er ikke dens tekniske kvalitet, men fordi historien er fantastisk. Vi ser et helt andet billede af Afrika end det sædvanlige barn med fluer og snot i hele ansigtet. Vi fornemmer klart, at de unge bloggere ikke er repræsentanter for det brede flertal af befolkningen i Uganda. Men det er utrolig vigtigt at se, at Uganda og andre lande i Afrika også rummer sådanne veluddannede og tænksomme unge, der kan bære kontinentet videre. Og det er herligt at se en film om Afrika, der er optaget og klippet med humor – den humor, som også er en vigtig del af Afrika på trods af alle besværlighederne. Filmen formår at få en til at grine og tænke på samme tid.

Se vinder filmen: Ugandan Bloggers Happy Hour

2. præmien gik til Mama FM, der er produceret af Camilla Stampe og Laura Marie Sørensen fra Syddansk Universitet, mens 3. præmien blev tildelt Lasse Karner og Martin Thimes for filmen "Et valg for Nepal" begge studerende fra Danmarks journalisthøjskole.

For at se de 3 vinder film tryk her.

Du har mulighed for at bestille alle 10 film som var med i konkurrencen. For yderligere informationer kontakt Maria Pagel Christensen på 7731 0075 / mpc@ms.dk

Læs mere om filmkonkurrencen her.