Demokrati på prøve

NOTER. Kladdehæftet fyldes ud med tegninger, navne og udregninger. Hver familie har bidraget med 40 arbejdsdage.

I det nordlige Nicaragua ville kommunen bygge et forsamlingshus. Men borgerne ville hellere have rent drikkevand.

”Vi har én vandhane her i huset. Vandet kommer fra kilden deroppe på bjerget, men trykket er lavt, så det er ikke altid vi har vand i den. Og når der så er vand, så skal vi endelig sørge for at få det renset grundigt, for der er ikke noget filter. Det giver en masse sygdomme i familien, specielt blandt børnene.”

María Centeno rynker bekymret panden og kigger skiftevis på husets enlige vandhane og den grønklædte bjergtop, hvor kilden angiveligt udspringer. Men så lyser hendes ansigt op i et smil: ”Men nu er det snart slut med de bekymringer. Så snart de nye stikledninger er forbundet med vandledningerne, som mændene har gravet ned, kan vi sagtens drikke vandet. Så er der nemlig både tryk og filter, så det glæder jeg mig meget til.”

Borgernes initiativ

Der er en ganske særlig grund til, at María Centeno og medlemmerne af 62 andre familier i den lille landsby La Laguna i det nordlige Nicaragua snart kan glæde sig over rent drikkevand i hanerne. Oprindelig var det nemlig ikke vand, kommunen havde tænkt sig at bruge penge på. De 404 indbyggere havde allerede i nogle år været organiseret i et borgerråd, og så syntes kommunalbestyrelsen åbenbart, at La Laguna skulle have et forsamlingshus. Så ville demokratiet få bedre vilkår.

Men demokratiet fungerer fint under et mangotræ, mente de i La Laguna. Så godt faktisk, at der blev indkaldt til et stormøde, hvor man besluttede at bede kommunen om at droppe forsamlingshuset og i stedet bruge pengene på rent drikkevand.

I første omgang var kommunen skeptisk. Projektet lød dyrt, syntes de. Men så satte borgerne i La Laguna trumf på: hvis kommunen ville betale for materialerne, så ville borgerne selv grave kanalerne og lægge rørene ned. Det tilbud kunne kommunalbestyrelsen ikke sige nej til, og for to måneder siden begyndte de mandlige familiemedlemmer så at grave fem kilometer vandrør ned. Nu mangler kun stikledningerne ind til de 63 huse og de sidste detaljer på de filtre, som skal sørge for, at María Amparos børn ikke så let bliver syge.

FILTER. Før vandet opsamles i en tank på bjergskråningen, skal det forbi et nyt filter som grovrenser vandet.

Et vigtigt projekt

”Det er et vigtigt projekt for os. Meget vigtigt. Men vi også måttet kæmpe for det, og hvis ikke det var fordi vi havde stået sammen om det, så havde vi ikke opnået det vi har opnået,” vurderer María Amparo. Hver familie har lagt 40 arbejdsdage i projektet, som styres af en kommunal ekspert. Hele systemet bygges uden brug af pumper, så det er meget vigtigt, at vandledningen lægges ned på den rette måde, så trykket bliver så stort som muligt. Derfor samles vandet også allerede ved kildens udspring i en stor tank, som skal sikre et ensartet tryk. Teknologien i projektet er dermed tilpasset de meget enkle forhold i La Laguna.

Det kan borgerne bl.a. takke sig selv for, mener Berta Flores fra Mellemfolkeligt Samvirkes partnerorganisation FUNDEMUNI, som i ti år har arbejdet med organiseringen af borgerne i La Laguna. ”Meget har forandret sig i de ti år. I dag er borgerne i La Laguna mere aktive og deltager gerne i at formulere projekter. Og så er de frem for alt i stand til at skelne det praktiske fra det strategiske, altså mellem det kunne være rart at have, og det som faktisk kan gøre en forskel for deres landsby. I dag forstår de, at hvis de selv har mulighed for at vælge, så skal de se på, hvad der på længere sigt tjener dem bedst,” forklarer Berta Flores.

Kvinderne rykker mest

Hun vurderer, at både mændene og kvinderne har rykket sig – men også at kvinderne har rykket sig mest: ”Kvinderne er tilsyneladende bedre til at udnytte mulighederne, hvilket nok hænger sammen med, at de til daglig ikke har så mange. Så når chancen for indflydelse viser sig, så griber de den hurtigere end mændene.”

Borgerrådet i La Laguna er i dag også ledet af en kvinde, og det har betydet store forandringer. Fausto Zepeda er næstformand, og han husker tydeligt, hvordan det var for et par år siden: ”Dengang var det formanden, der bestemte og ingen anden. Vi blev simpelthen ikke spurgt. Men i dag er rådet demokratisk valgt, og alle deltager. Alle de syv medlemmer kan indkalde til et rådsmøde, og derefter plejer vi at holde et åbent borgermøde, hvor vi fremlægger planerne. Det var sådan vi gjorde, da vi besluttede os for at foreslå kommunen at bytte forsamlingshuset ud med rent drikkevand,” forklarer han.

Berta Flores bekræfter, at forandringerne er kommet indefra – fra borgerne selv. ”Vi har sådan set blot støttet det, der allerede var i La Laguna. Initiativet er kommet fra dem selv. Vi har oplyst dem om deres rettigheder og vejledt dem i organiseringen, og så har vi hjulpet dem til at indse, at man kan udrette meget, selv om man ikke har så mange ressourcer at gøre godt med. Man kan selvfølgelig godt sige, at det rene drikkevand alligevel en dag ville være kommet til La Laguna, men jeg er ikke i tvivl om, at når det sker allerede nu, så er det fordi indbyggerne tog opgaven på sig og kæmpede for det,” siger hun.

MODER. Maria Amparo i sit vandløse og røgfyldte køkken. Kaffen i området er god og dagens ration ristes hver dag i gryden.