Godt resultat til Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling
|
Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling til Nepals fattigste indbragte ca. 2,6 mio. kr. – et resultat der er tilfredshed med.
Det samlede resultat af landsindsamlingen til Nepals fattigste den 9. december blev ca. 2,6 mio. kr., hvilket svarer til sidste års resultat. Og i Mellemfolkeligt Samvirke er der tilfredshed med resultatet:
”Det er anden gang, vi holder landsindsamling, og igen er vi blevet båret godt igennem af en hær af frivillige. Nogle kalder os for sjov ”den hemmelige indsamling”, fordi vi stort set ikke bruger penge på markedsføring og annoncering. I stedet arbejder alle vores frivillige hårdt. De bruger deres netværk og laver masser af mindre lokale indsamlinger rundt omkring i landet. Jeg vil gerne sige stort tak til alle de frivillige og til alle de mennesker, der tog godt i mod vores indsamlere”, siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
Der deltog ca. 2000 indsamlere – her ses situationer fra Københavns Nordvestkvarter, Krudttønden på Østerbro, Rigshospitalets Kollegie og Fjerde Maj Kollegiet – og fra et Lucia-optog på Strøget kort før indsamlingen. Se galleriet her.
Mellemfolkeligt Samvirkes kunne desværre ikke dække hele landet med indsamlere. Fik du ikke besøg, kan du stadig nå at støtte indsamlingen ved at bruge girokortet på bagsiden, ved at støtte på vores hjemmeside www.ms.dk eller ved at sende en sms med teksten MS100 til 1919 (100 kr.)
Du kan stadig nå at støtte Nepals fattigste
Den 9. december samlede Mellemfolkeligt Samvirke ind til Nepals fattigste. Du kan stadig nå at give et bidrag - klik her.
Pengene går til
Pengene går til at forbedre tilværelsen for Nepal fattige og marginaliserede grupper ved at skaffe dem større indflydelse på deres eget liv. Det sker bl.a. gennem en stor folkeoplysningskampagne, hvor Mellemfolkeligt Samvirke sammen med lokale partnerorganisationer skaber bevidsthed om folks rettigheder og opfordrer dem til selv at stille krav om konkrete forbedringer inden for sundhed og skolegang og om en mere retfærdig fordeling af samfundets goder.
Træk dit bidrag fra!
Bidrag til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde kan trækkes fra på selvangivelsen, hvis det overstiger 500 kr. årligt. Giver man 1.000 kr., kan de 500 kr. således trækkes fra. Der kan i 2007 højst trækkes 13.600 kr. fra (ved bidrag på 14.100 kr.).



