Mod et fælles mål

I Silgadhi, Doti i det vestligste Nepal er tre MS partnere gået sammen om at styrke de fattiges indflydelse på den politiske proces. En informationskampagne, forumteater og en række radioprogrammer, alt sammen på det lokale sprog doteli, gav lokale kvinder nye redskaber til at gøre brug af deres demokratiske rettigheder.

Introduktion til forumteater foran Shaileshwori Temple i Silgadhi

I efteråret 2006 kulminerede en alvorlig kaste-relateret konflikt i Silgadhi i distriktet Doti, da dalitter (kasteløse) prøvede at få adgang til det berømt hinditempel Shaileshwori. Denne episode, som er beskrevet andet steds på dette site, har efterladt mange følelsesmæssige rifter i lokalsamfundet, og selv om sårene efterhånden er helet, fornemmes arene stadig tydeligt. 

Civilsamfundet er dog nu for alvor begyndt at gøre en bevidst indsats for at udbedre skaderne af forgangne kontroverser, og specielt MS Nepals tre partnerorganisationer BSS, EDC og SSD har indledt et tæt samarbejde på tværs af ideologiske skel.  

Ideen til projektet opstod kort efter, Nepals midlertidige regering i juni udskrev valg. Det blev nemlig hurtigt klart, at kun en brøkdel af den af regeringen og diverse organisationer lovede information om det kommende valg faktisk nåede frem til lokalbefolkningen i Doti og nabodistrikterne. Projektets mål var at informere lokale borgere om valgets store vigtighed for livet i lokalsamfundet og om de helt konkrete valgprocedurer.

Projektet endte med at spænde over en informationskampagne, uddannelse af en forum teatergruppe med efterfølgende fremførelser i lokalsamfundet og en række af radioudsendelser, der på forskellig vis udnyttede de tre ansvarlige organisationers specifikke kompetencer.

En deltager kommer med forslag i et forumteaterstykke

Brug af lokal sprog blev en stor succes     
I sig selv er der ikke noget unikt ved valget af disse indfaldsvinkler, selv om de nok ikke har været anvendt i Doti i det omfang før, men mere interessant og udslagsgivende end valget af metoder var i sidste ende valget at sprog. Som en fællesnævner for de respektive aktiviteter blev de nemlig afviklet stort set udelukkende på det lokale sprog, doteli.

Mange folk i Doti og de tilstødende distrikter taler og forstår kun lidt af hovedsproget nepali. Derfor var beslutningen om at anvende det lokale sprog af enorm betydning for projektets succes. Det betød at deltagerne, som alle var kvinder, primært fra gruppen Dalit (som er blandt Nepals fattigste), var i stand til at forstå mere og dermed deltage på mere lige vilkår. Men også at deltagerne følte sig inkluderet og respekteret på en måde, de ikke tidligere havde oplevet, hvad enten de var deltagere i orienteringsworkshopperne, publikum til og deltagere i forum teaterstykkerne eller lyttere til radioprogrammerne. Set i bakspejlet kan man derfor undre sig over, at doteli ikke tidligere har været anvendt i lignende projekter.

Programdeltagere in action

Entusiastiske tilbagemeldinger og nye initiativer

Tilbagemeldingerne fra deltagere og lokale organisationer har da også været meget entusiastiske, og forespørgslen på flere aktiviteter af samme art har været uovertruffen. Og rent faktisk er der allerede udsprunget flere uafhængige initiativer fra dette projekt i lokalområdet.  

For eksempel har en kvindeorganisation for daliter i byen Dipayal efter at have deltaget i én af de i alt 77 halvdags orienteringsworkshops valgt at fortsætte informations-kampagnen på egen hånd ved at gå dør-til-dør i deres lokalmiljø. Og i distriktet Achham er Woman Development Office nu begyndt at lave deres egne radioprogrammer på lokalsproget.  

I mellemtiden er valget til den grundlovsgivende forsamling blevet udskudt til april, og efter to udsættelser kan man blive i tvivl om, hvorvidt valget rent faktisk vil blive gennemført. Men ligegyldigt hvad fremtiden måtte bringe har dette projekt været en alsidig øvelse i samarbejde og inklusion, som har været til stor gavn både for lokalsamfundet og for de involverede NGOer. Og som det er tilfældet mange steder i Nepal i disse tider, synes oplevelser og erfaringer af denne art at være yderst nødvendige, hvis det demokrati, som forhåbentligt ligger forude, ikke kun skal blive statens, men også et folkets demokrati.