Ny valgdato i Nepal: Vil det lykkes tredje gang?

Nepals overgangsregering har annonceret valg til den grundlovsgivende forsamling den 10. april. Det er tredje gang indenfor 10 måneder, at regeringen fastsætter valg til den grundlovsgivende forsamling. Bliver valget gennemført, vil det betyde afskaffelsen af Nepals 240 år gamle monarki.

Af Anne Mette Nordfalk, informationsmedarbejder

15. januar 2008

Før årsskiftet blev det i danske medier annonceret, at Nepals konge nu endelig afsættes. I Nepal er billedet mere nuanceret. Republikkens fødsel er stadig afhængig af, at valget til den grundlovsgivende forsamling finder sted, og trods lyspunkter er der stadig store forhindringer for valget. 

På den ene side er maoisterne vendt tilbage til regeringen, og det ser nu endelig ud til, at partiet støtter op om valget. ”Det er kun kongen og andre regressive kræfter, der har fordel af en forhaling af valgdatoen”, indrømmede maoisternes leder Prachandra ved et pressemøde i december - et møde hvor han ligeledes erkendte, at den kommunistiske ungdomslige YCLs voldelige fremfærd er uacceptabel, en udtalelse, der ligger meget langt fra maoisternes sædvanlige dogmatiske retorik. Kunda Dixit, chefredaktør for ugeavisen Nepali Times vurderer, at det blandt andet er Indien, der har trukket i trådene bag kulissen og endelig fået maoistiske hardlinere til at rette ind og støtte valget.  

Ligeledes må den aldrende premierminister Koirala have indset, at hans kongresparti taber anseelse for hver dag, den ikke formår at give befolkningen det valg, der står øverst på deres ønskeseddel.  

På den anden side står hele problematikken omkring indflydelse til Nepals sydlige lavland, og den kan meget vel blive afgørende for, om der bliver valg eller ej. I 2007 har uroligheder lammet denne del af landet med jævne mellemrum, og pt. står det klart, at særligt den østlige del er så ustabil, at et valg ville være umuligt at gennemføre for nuværende.

Gennem hele 2007 har antallet af mere eller mindre militante politiske grupper i lavlandet været konstant stigende. Grupper, der kræver deres del af den politiske magt, med større eller mindre legitimitet i befolkningen, men som alle eksisterer, fordi overgangsregeringen ikke har været i stand til at udfylde magttomrummet i regionen endsige inddrage moderate politiske stemmer i deres rækker.  

Nogle etniske grupper har rent politiske motiver andre er angiveligt skalkeskjul for kriminelle aktiviteter, hjulpet på vej af de åbne grænser til Indien. Mange har fra borgerkrigens tid lært, at vold og drab kan svække modstandere. ”Der skal bare et par strategiske politiske mord til at sætte hele området ud i et større etnisk blodbad”, skriver avisen Nepali Times, hvilket efterårets uroligheder i lavlandsdistriktet Kapilvastu i det sydvestlige lavland, hvor omkring 50 mennesker blev dræbt, og mere end 1000 huse brændt af på få dage, er et skræmmende eksempel på.  

Nye udnævnelser i overgangsregeringen
Samtidig lader det til, at overgangsregeringen endelig har indset, at problematikken omkring lavlandets store befolkningsgruppe madhesierne skal løses. Madhesierne udgør opmod halvdelen af Nepals befolkning. Premierminister Koirala har netop valgt at udvidde regeringen med seks nye ministre, herunder tre madhesier. Om det på nuværende tidspunkt er nok til at tilfredsstille de radikale grupper, som gennem et år har forlangt øget indflydelse og som symbol herpå forlanger, at indenrigsministerposten går til en madhesi, er dog tvivlsomt. 

Samtidig med ovennævnte udnævnelser valgte den 80 årige premiereminister også at indsætte sin datter Sujata Koirala som minister. Denne udnævnelse er ikke blot en promovering af Koirala-familien, men også en indirekte støtte til partiets royalistiske fløj. Sujata Koirala har flere gange offentligt støttet kongehuset, og derfor kritiseres premiereministeren nu fra flere sider sider for ikke at støtte op om processen mod en republik. 

Royalisterne kan ende med at blive valgets anden store forhindring. For få dage siden afholdt disse for første gang siden kongen afgav sine beføjelser en demonstration i Kathmandu med det budskab, at den nuværende regering ikke har beføjelser til at initiere en republik. 

Om Nepal vil gå fremad mod demokrati og udvikling i 2008, afhænger af regeringens evne til at forhandle med disse grupper og partiernes evne til at stå sammen om valget. ”Folk er ikke dumme, selv de mange der ikke kan læse og skrive ved hvem der er de gode og hvem der er de onde, bare giv dem en chance for at vælge selv”, siger chefredaktør Kunda Dixit.