Fordrevne kvinder taler om fred

100 fordrevne kvinder mødtes for at give deres mening til kende om krisen i Kenya.

Af Benjamin Sidori og Morten Bonde Pedersen

23. januar 2008

MS-Kenyas partnerorganisation PeaceNet samlede i sidste uge omkring 100 kvinder, der var blevet fordrevet fra deres hjem i Nairobis slumkvarterer. Kvinderne, der boede i en lejr i Jamhuri Park i udkanten af hovedstaden, var inviteret til at fortælle, hvad de to ord ”fred” og ”retfærdighed” betyder for dem.

Fredag den 25. januar vil PeaceNet offentliggøre svarene ved et arrangement, hvor pressen er inviteret.

Ideen med hele arrangementet er at give kvinderne en mulighed for at blive hørt. Når man tager i betragtning, at godt halvdelen af Kenyas befolkning er kvinder, er det altafgørende at involvere dem i at skabe en varig fred i landet. Derfor er der et stort behov for, at deres stemmer også bliver hørt i debatten, forklarer PeaceNet.

Kvinder fra flere stammer
Ved arrangementet deltog kvinder fra de to rivaliserende befolkningsgrupper i Kenya. Medlemmer af de to grupper valgte dog at sidde hver for sig. På den ene side kikuyuerne, der tilhører præsident Kibakis stamme, sammen med kambaer, der politisk har allieret sig med kikuyuerne. På den anden side sad medlemmer af oppositionsleder Raila Odingas stamme, Luo, sammen med medlemmer af stammen Luhya, der overvejende støtter oppositionen.

I den sidstnævnte gruppe fortalte kvinderne hvordan de havde måttet løbe for deres liv i dagene efter, at valgresultatet forelå den 30. december. Et resultat, som det internationale samfund stiller store spørgsmålstegn ved, og som har udløst uro og vold i mange dele af Kenya.

“Vi afgav vores stemme, fordi det er vores demokratiske ret at gøre det, og fordi vi ønsker forandringer i samfundet. Men hvis det her er, hvad der kommer ud af det, så vil jeg ikke stemme næste gang,” sagde en af kvinderne.

Mistede alt
Flere af de fremmødte havde deres egne små butikker i slummen og mistede alt i brande, som var blevet påsat under urolighederne.

”Vi havde nogle ejendele, men nu bor vi alle sammen her som flygtninge i vores eget land. Nogle af os er her, mens vores mænd er ude på gaderne og slås, og vi ved ikke om de er sårede eller døde,” sagde en anden.

Efter at have snakket en times tid sluttede det officielle arrangement, og snakken blev mere uformel. På det tidspunkt valgte en af kvinderne fra kikuyu-gruppen at flytte til den anden side. Hun hedder Jane Njoki og fortalte, at hun med sit initiativ ville vise, at alle kvinderne er kenyanere, uanset hvilken stamme de tilhører.

“Vi har i årevis boet sammen som én stamme, så hvorfor skulle vi begynde at slås nu,” sagde hun.

Efter mødet blev det besluttet at samle kvinderne igen. Deltagerne sagde samstemmende, at de nu havde fået så meget luft for deres vrede og frustration, at de ville være villige til at sætte sig sammen og tale om deres problemer. I mellemtiden har den kenyanske regering dog besluttet, at lejren i Jamhuri Park skal nedlægges, og at de, som bor der, skal udstyres med madrationer og sendes hjem.

I stedet vil PeaceNet fredag den 25. januar offentliggøre, hvad kvinderne sagde under arrangementet. Her på siden vil vi forsøge at følge nogle af de kvinder, som var med under dette møde.