Uganda: Korruption stopper udviklingen

PORTRÆTTER. MS-Uganda har i de næste fire år øremærket 30 pct. af sine ressourcer til korruptionsbekæmpelse. Læs her, hvordan ugandiske Fred Musisi Munagomba og den danske udviklingsarbejder Marina Buch Kristensen arbejder for et korruptionsfrit samfund.

Skuespillere mod korruption i aktion, foto: Kate Girwan.

Fred Musisis, foto: Mie Hersted.

Fred Musisi Munagomba,
direktør for forumteatergruppen International Anti-Corruption Theatre

”Jeg bekæmper korruption gennem forumteater. Det er en teaterform, hvor udgangspunktet er almindelige menneskers dagligliv, og som gør det mulig at debattere det, der sker på scenen med publikum. Vi henvender os mest til fattige mennesker, og vi optræder dér, hvor folk er: på pladser, på markeder, i lejre for internt fordrevne flygtninge. Vi har også prøvet store scener, men pga. afstanden til publikum bliver dialogen med folk, som er det vigtigste i forumteater, aldrig helt vellykket.”

Oversætter dagligdag til teater
”Jeg har skrevet korruptionsdramaer i hen ved 10 år, og min erfaring er, at virkeligheden altid overgår fantasien. Så min rolle er egentlig simpel, jeg oversætter bare virkeligheden til teater, men sørger for, at der altid er åbne spørgsmål gemt i mine stykker, som provokerer folk til at reflektere, debattere, forstå årsag og virkning, og når det er bedst selv træde i karakter og handle for at stoppe korruptionen. Mine stykker handler ikke om de store korruptionsskandaler på ministerplan, men om dén dagligdagskorruption, som folk kan nikke genkendende til – f.eks. når en skoleinspektør stikker skolepengene i egne lommer eller en sygeplejerske forgriber sig på hospitalets medicin eller udstyr. Det er sørgeligt, men sandt: inspiration er der nok af.”

Korruption er en parasit
”I Uganda er korruptionen som en parasit i vores system, og jeg bekæmper korruptionen, fordi den er udemokratisk, unfair og udviklingsfjendtlig. Man skal være blind for ikke at kunne se, at konsekvensen af korruptionen er, at en minoritet får alt, mens majoriteten hutler sig igennem, og at samfundsudviklingen derfor går i tomgang. I yderste konsekvens kan korruption og svindel ende med politisk ustabilitet og borgerkrig, som vi for øjeblikket oplever det hos vores naboer i Kenya.”

Lærere fik løn
”En af de bedste oplevelser i min ”karriere” som korruptionsbekæmper var i 2003 i Iganga, som er en lille by i det østlige Uganda. Blandt publikum var der en halv snes skolelærere, som ikke havde fået løn i seks måneder, og som af uvisse årsager var blevet slettet på distriktets lønningsliste. Gennem vores stykke fik de selvtillid og konkret information om, hvordan de kunne klage til IGG, Inspector General of Government (Ugandas ombudsmand). Efter tre måneder fik lærerne løn og kom tilbage på lønningslisten.”

Marina Buch Kristensen, foto: Vibeke Quaade.

Marina Buch Kristensen,
rådgiver for Anti-Corruption Coalition Uganda (ACCU)

”Jeg bekæmper korruption som rådgiver for den nationale paraplyorganisation Anti-Corruption Coalition Uganda (ACCU). Jeg hjælper dem med deres strategiske planlægning, og hvordan man når sine mål på langt og kort sigt. ACCU arbejder for et retfærdigt og korruptionsfrit samfund og i betragtning af, at Uganda er et af de mest korrupte lande i verden, er det er et meget langsigtet mål. Derfor arbejder vi også med kortsigtede mål: Hvert år går vi sammen med grupper i hele landet for at bekæmpe korruptionen i en specifik sektor. Sidste år stod uddannelsessektoren for skud. I år gælder det sundhedssektoren og den enorme svindel med offentlig medicin, som foregår der.”

Donor-dagsorden ikke menigmands
”ACCU har 51 medlemsorganisationer i hele landet, og selv om jeg mest er på hovedkontoret i Kampala, er jeg også en del ude hos medlemmerne. Min vigtigste funktion at sætte processer i gang, som får folk til selv at tænke og handle. 41 pct. af Ugandas nationalbudget finansieres af donorer som Danmark, Holland, Storbritannien og USA. Derfor har de har rigtig meget at sige – og måske nogen gange i for høj grad ud fra deres egen dagsorden.”

”De vil gerne se håndgribelige resultater, f.eks. at stjålne penge bliver tilbagebetalt, eller at lægen, som har stjålet medicin, bliver fyret. Den dagsorden er ikke altid den samme som almindelige menneskers. Når medicinen forsvinder ud af det offentlige sundhedssystem, går det oftest ud over kvinder og børn – og de har absolut ikke nogen interesse i, at lægen bliver fyret. For så er der ikke nogen til at behandle dem. Alle ved, at det er hundesvært at rekruttere læger på de yderste poster ude på landet. Derfor vil kvinden langt ude på landet hellere have, at lægen får en højere løn, end at han drønes ud. For med mindre han er en særlig grisk type, vil en højere løn betyde, at han ikke behøver at stjæle medicin for selv at overleve. Dén slags mekanismer er det min opgave at få de lokale anti-korruptionsgrupper og ACCU til at inddrage i deres strategiske planlægning og aktiviteter, så det kommer de fattigste til gode.”

Veludviklet retfærdighedssans
”Mine venner driller mig med, at jeg har en veludviklet retfærdighedssans. Jeg bliver vred, hvis nogen bliver snydt. I mine øjne er korruption snyd, som først og fremmest rammer de fattige og magtesløse. Korruption har en enorm social slagside, oftest med kvinder og børn som ofre. Og samfundet som helhed vinder heller ikke på korruptionen, for hvem gider f.eks. investere et sted, hvor der er stor risiko for, at man mister det hele igen. I Uganda stopper korruption udviklingen.”

2008-kampagne tyder på succes
”Jeg har været rådgiver hos ACCU i knap to år, og alt tyder på, at dette års kampagne for at stoppe medicinsvindlen bliver en succes. Tidligere har der været en tendens til, at de var lidt for højpandede og ukonkrete. I år er vi helt ude hos patienterne på sundhedsklinikkerne. Vi står ikke og råber fra et hotel-podie i hovedstaden med en minister ved siden af. Vi har fået meget stor mediedækning både ude på landet og i de nationale medier. Præsident Museveni har hørt os og bakkede i sin nytårstale op om indsatsen mod medicinsvindel. Resultaterne begynder også at vise sig. Der har været razziaer på flere privatklinikker, som ulovlig har solgt gratis, offentlig medicin.”

Marina Buch Kristensen sammen med sine kollegaer under en anti-korruptions-kampagne, foto: Vibeke Quaade.