Ramt på personligheden

Nul profitoptimering. Masser af faglige og personlige udfordring. Civiløkonom Henrik Skafte er ansat som administrator for Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda

Af Mai Rasmussen

12. november 2003

Internettet går i sort, når det regner. Samtaler skratter sig vej gennem telefonen. Og langhornet kvæg går forbi på gaden udenfor kontoret.

Hverdagslivet i Uganda ligner ikke det danske ret meget. Lige sådan er det med jobbet for Mellemfolkeligt Samvirke i det frodige land på Ækvator.

"I Danmark er der distance mellem lederen og den ansatte. Lederen bliver sjældent blandet ind i private problemer. Her får man hele baduljen", siger Henrik Skafte, der er forsikringsuddannet og HD i organisation. Den 1. marts i år tiltrådte han stillingen som administrator for Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda og er regnskabsansvarlig for budgettet på 9,9 millioner kroner årligt, for de lokale ansatte og for de 20 udstationerede danskere.

I løbet af sine første seks måneder som administrator har han stået overfor nye, personlige udfordringer, som da en af kontorets vagtmænd døde. Dødsfaldet betød naturligt nok en eftermiddag brugt på begravelsen. Derefter fulgte udredning af Mellemfolkeligt Samvirkes forpligtigelser i forhold til de efterladte. Og ikke mindst den svære samtale med familien om at tage HIV test og planlægge fremtidig behandling, hvis de børn, der nu var blevet faderløse, ikke skulle blive forældreløse i løbet af de nærmeste par år.

"Du kommer meget tættere på mennesker. Det er hårdere. Man skal vænne sig til det. Man kan vælge at blive hård som sten, blød som smør, eller at finde det sted, hvor man kan leve med sine beslutninger", siger han.

De overvejelser blev sat på en prøve, da en ansat med flere års anciennitet blev fyret, fordi at han blev væk fra sit job i flere omgange. Henrik Skafte holdt afskedigelsesydelserne tilbage, indtil en aftale med den fyredes kone var i stand, og hun kom på kontoret for at hente pengene. Alt sammen på grund af uro for, at den fyrede ville drikke pengene op.

"En fyring er heller ikke let i Danmark. Men man ved, at den fyrede og familien stadig vil have et sted at bo. Her er det med i overvejelserne, at en fyring kan betyde, at en hel familie på syv ryger på gaden i bogstaveligste forstand. Man risikerer at skubbe en familie ud i reel fattigdom", siger Henrik Skafte.

Som ansvarlig for de udstationerede danskere ligger hans opgaver også i feltet mellem det rent faglige og det helt personlige. For eksempel huse, biler og andre praktiske spørgsmål.

"Og jeg ved altså stadig ikke ret meget om husbygning eller om solfangere eller vandopsamlingsanlæg", griner han.

"Ligesom det rent regnskabstekniske er de opgaver ’bare’ intellektuelle øvelser. Det interessante er de spørgsmål, som ligger i brudfladen mellem privatliv og karriere".

Mellemfolkeligt Samvirkes udsendte bor gerne langt fra hovedstæderne i de lande, hvor organisationen arbejder. Langt fra vand- og elforsyning, timevis fra hospitaler af international standard, og nogle steder uden mobiltelefondækning. Administratorens opgaver består blandt andet i at finde løsninger på hverdagens praktiske spørgsmål, så både den udsendte og den budgetansvarlige er tilfredse.

"Din flytning, dit hus og din familie bliver en del af din kontrakt, og udfordringen består i, hvordan man forener job og oplevelser", siger han.

Henrik Skafte kom til Mellemfolkeligt Samvirke efter bl.a. 13 år i forsikringsbranchen og to et halvt års udstationering på Isle of Man for Nordeas pensionsafdeling.

"På det tidspunkt kunne jeg vælge at blive i Danmark og arbejde videre med forsikring, eller jeg kunne bygge videre på min udlandserfaring. Og så var det altså noget mere spændende at tage til Uganda", siger han.

Han begyndte sit arbejde for Mellemfolkeligt Samvirke på et tidspunkt, hvor organisationen møder nye krav og udfordringer i takt med at den danske udviklingspolitik ændrer sig. Den nuværende regering har gennemført løbende nedskæringer på området, flere er undervejs, og der bliver stillet krav om strammere økonomiske procedurer og at organisationen i højere grad end tidligere beviser værd.

"Organisationen har i mange år ikke prøvet at spare. Den har nok været sparsommelig, men den har ikke skullet lede efter steder at spare. Jeg tror, det på mange måder er sundt at skulle spare, for det tvinger organisationen til at tænke sig om. Og jeg har det nok lettere i denne situation end flertallet af mine kolleger, fordi jeg har en kommerciel baggrund", siger Henrik Skafte.

Den baggrund har dog også krævet justering af den kommercielle begrebsverden.

"Som civiløkonom er det svært at forstå en organisation, som ikke profitoptimerer. Mellemfolkeligt Samvirke laver udvikling, og det er i fokus. Budgetkontrol og regnskabsføring følger med, men er ikke i centrum. Man kan glemme alt om indtjening, den er alligevel bestemt via finansloven. I stedet må man fokusere på omkostningerne for på den måde at få så meget udvikling for pengene som muligt", siger han.

Mellemfolkeligt Samvirke har sine rødder i efterkrigstidens freds- og forsoningsarbejde. I 1950’erne kom udviklingsarbejdet i den tredje verden til, og de danske udsendte kaldt ’u-landsfrivillige’. Det endelige mål for organisationen er ’retfærdig fordeling af verdens ressourcer’, og i udviklingsarbejdet sker det under to hovedoverskrifter: Udryddelse af fattigdom og interkulturelt samarbejde.

Henrik Skafte finder organisationens idealistiske tilsnit interessant, især fordi der er skred i idealismen. Ikke mindst blandt de udsendte, som nu bliver kaldt ’udviklingsarbejdere’. Mellemfolkeligt Samvirke har konstant lige omkring 160 udsendte i Afrika, Mellemamerika og Nepal, og Henrik Skafte ser en tendens til, at de ikke længere rejser ud for at ’redde de fattige’, men for at få en personlig oplevelse. Og med det udgangspunkt følger nye krav.

"Udviklingsarbejderne bor ofte virkelig langt ude på landet, men de vil alligevel gerne have elektricitet, og de vil ikke nøjes med at vaske sig i koldt vand i en spand. Men bankkontoen og karriereplanen kommer stadig ikke først. Folk gør det for den kulturelle udfordring og oplevelse", siger han.

Og det gør han på mange måder også selv.

"Jeg kan stadig blive helt forpustet af at tænke på, at jeg er i Afrika", griner han.

For ham og familien betyder livet i Uganda blandt andet, at de har mere ’ren’ fritid sammen. Henrik Skafte arbejder 40-50 timer om ugen, til gengæld har han fri, når han har fri. Gartneren og hushjælpen klarer de praktiske opgaver.

"Det er kanon luksus", siger han.

Døtrene, Emilie på fire og toårige Davina, går i børnehave, og samler hver dag nye engelske gloser op.

Familiens langsigtede planer afhænger i høj grad af Henrik Skaftes kone, Athena. Hun er klinikassistent, men har ikke arbejde i Uganda. Hun overvejer at tage hul på en ny uddannelse eventuelt indenfor børneernæring.

"Hvis Athena læser tropisk ernæring, er der rimeligt dårlige udsigter for hende i Danmark. Det vil betyde, at vi bliver i den internationale branche begge to. Vi er i gang med at lægge en ny femårsplan, men foreløbig er vi her. Vi har lige taget hul på noget nyt, og vi ved stadig ikke, hvordan det vil forandre os", siger Henrik Skafte.

Gode råd før du rejser ud

Overvej din karriere:
Vil en fremtidig arbejdsgiver værdsætte dine udlandskompetencer? Er svaret nej, må du gøre op, om du vil rejse alligevel: Som del af en strategi for karriereændring, eller for at få oplevelsen med.

Jag uroen på flugt:
Søg informationer mange steder, så du får et fuldt billede af forholdene i det land, du søger job i. Tag fx kontakt til tidligere udstationerede i samme stilling eller i samme by. Eller besøg landet på en ferie, før du skriver under på kontrakten.

Tænk på familien:
Undersøg mulighederne for job, uddannelse eller fjernuddannelse på forhånd. Kig også på, om der findes en international skole eller andre tilbud til jeres børn.

Lad en revisor klare regnskaberne:
Skattelovgivningen er kompliceret, især hvis du har formue, eller hvis du under udstationering har indtægt eller anden tilknytning til Danmark, fx et sommerhus.