Rania - en palæstinensisk lejrdeltager
Den 18-årige palæstinenser Rania Kadamani deltog i arbejdslejren på Samsø.
Af Peter Bischoff08. oktober 1991
RANIA KADAMANI var en af de udenlandske deltagere på årets arbejdslejre. Hun er 18 år og palæstinenser fra Jerusalem. Sammen med en anden palæstinenser deltog hun i lejren på Samsø, der bl.a. gik ud på at bygge en BMX-racerbane på en skole, lave bænke og arbejde i skovene.
Det var Ranias første udenlandsrejse, og hun fandt naturligvis Danmark meget forskelligt fra Jerusalem:
- Her er meget roligt. Mit land er besat, og vi har ikke frihed til at gøre, hvad vi vil. Ofte banker soldater os op kl. 1 om natten og braser ind for at søge efter folk. Og vi kan ikke protestere.
- En veninde i skolen, som jeg lige har afsluttet, havde en bror, som sammen med andre unge søgte at beskytte en af vore helligdomme, som israelerne ville bygge om. 20 blev dræbt, bl.a. min venindes bror på 17 år. Jeg har også en 14-årig fætter, som har været arresteret, beskyldt for at have brændt en bil af.
- Og skolen var ofte kun åben 10 dage i træk, så blev den lukket i lange perioder under påskud om stenkast. De undersøgte vore tasker og kunne arrestere os for bare at tegne palæstinensiske flag på bøgerne - også os piger, som bare blev hevet ved håret ind i bilen.
- Man kan godt kalde det besatte Palæstina et apartheid-samfund, for der er ikke lige rettigheder mellem israelere og palæstinensere. Vi er to adskilte grupper. Vi er bange for at tale med hinanden, og volden skaber et stort had. Der er israelere, der ønsker fred, og som demonstrerer, men de er få og kan ikke gøre meget.
- Jeg føler, jeg må deltage i intifadaen, men den er svækket, fordi folk dør hver dag, uden at der sker noget. Nu ser man ikke ret mange drenge på gaden mere - de er arresterede.
Rania fortæller, at mange i Danmark blev overraskede over, at hun var palæstinenser og ikke israeler, men langt de fleste var meget interesserede i at høre hendes version om forholdene. En anden udenlandsk lejrdeltager af jødisk afstamning havde i starten forudfattede meninger, men kunne efter en fire-timers snak med Rania til sidst skille den nye situation fra jødeforfølgelserne i Tyskland - og havde meget at diskutere med sin far, når han vendte hjem.
Rania fremhæver også besøget hos en lokal familie sammen med en litauisk lejrdeltager. Også dén familie blev meget overrasket over, hvad jeg fortalte om forholdene, slutter Rania.