Korruption vælter Tanzanias regering

Den tanzanianske premierminister måtte gå af, og præsidenten fyrede regeringen og indsatte en ny premierminister. Der er materiale til et nyt kapitel i landets historie, og alle venter spændt på næste skridt.

Af Pernille Bærendtsen, informationsarbejder, MS-Tanzania

10. februar 2008

Et gammelt swahili-ordsprog siger, at ”alt som har en begyndelse, må have en slutning” – kila lenye mwanzo halikosi kuwa na mwisho. Tanzanianerne har i løbet af den første uge i februar oplevet, at en række markante korruptionsskandaler, som har syntes uden ende, måske er ved at nå en slutning. Der har været tiltag til opgør undervejs, men alligevel kom det i den grad bag på alle, hvordan Tanzanias præsident Jakaya Kikwete greb til handling.

Før jul skyllede en bølge af korruptionsskandaler på højeste niveau gennem Tanzania, og regeringen var kommet under pres. Dels fra en befolkning, der begyndte at undre sig højlydt. Fra medier, der kom popularitetsmålinger på forsiden og stillede skarpt på korrupte politikere. Fra en gruppe vedholdende oppositionspolitikere, der stillede kritiske spørgsmål i parlamentet. Samt fra den samlede gruppe på 14 donorer, som sidste år gav 670 mio. US dollars i budgetstøtte til Tanzania, og som tøvede med udbetalingerne for 2008.

Den tanzanianske nationalbanks regnskaber blev gennemgået af revisionsfirmaet Ernest & Young, og den 9. januar udsendte Tanzanias præsident Jakaya Kikwete en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at banken havde foretaget uregelmæssige udbetalinger af 113 mio. US dollars til 22 firmaer, hvoraf en del slet ikke eksisterede. Kikwete nedsatte herefter en kommission med det formål at undersøge firmaerne og forholdene de næste seks måneder. Parlamentet, donorerne, medierne og befolkningen undrede sig nu over, hvorfor Ernest & Young undersøgelsen ikke var tilstrækkelig til at retsforfølge de ansvarlige, som der jo allerede var sat navne på. Da resultaterne blev offentliggjort, blev lederen af nationalbanken, Daudi Ballali, godt nok fyret, men det var uklart, hvor manden befandt sig, og om han vil blive retsforfulgt.

Tanzanias parlament sagde stop!
I den forgangne uge skabte en af de store korruptionssager, Richmond-sagen, igen avisoverskrifter – sagen om strømforsyningen, der blev bestilt og betalt, men som aldrig blev leveret, og som er medvirkende til, at Tanzania ikke kan forsyne landet med tilstrækkelig strøm. Søndag den 2. februar skulle parlamentsmedlemmerne give deres bud på et nyt lovforslag vedrørende petroleum og elektricitet, men i stedet for at følge energi-ministerens anvisninger sagde medlemmerne stop. For første gang i Tanzanias historie modsagde parlamentet regeringen! Parlamentets talsmand var egentlig på vej til USA, men parlamentets medlemmer krævede, at han blev hjemme i Tanzania, så Richmond-sagen ikke blev udsat længere.

Og så kom der for alvor skred i sagerne.

Den forhenværende premierminister, Edward Lowassa, som havde været involveret i tegningen af kontrakten med Richmond-firmaet, sagde op. Tanzanianerne sad klistrede til TV og radio for at følge Lowassas tale i parlamentet i Dodoma. Ganske kort tid herefter opløste præsidenten kabinettet, hvilket med andre ord vil sige, at han fyrede alle sine ministre. Det hører absolut til sjældenhederne i Afrika, at en sag som Richmond-sagen ligefrem afsætter regeringer. Og når de tanzanianske aviser kalder det en sejr for demokratiet og øjner en ny æra for Tanzania, hænger det naturligvis sammen med, at man på dette kontinent vænner sig til korrupte politikere og holder op med at tro på, at man kan forvente andet.

Men hvad så nu?
Men Kikwete har handlet, og han har overrasket alle. Han har nu indsat en ny premierminister, Mizengo Pinda, der beskrives som en beskeden mand. Han har været politiker de sidste syv år og har lang erfaring som embedsmand fra flere regeringer. Og så blev han godkendt med 98,9 pct. af stemmerne fra parlamentsmedlemmerne, som modtog ham med begejstring. Ironisk nok bringer flere aviser også billeder af ministrene, der forlader parlamentet i Dodoma. Netop energiministeren, Nazir Karamagi, ses afbilledet i højt humør og med et storskrydende smil. Han har til medierne sammenlignet sin afgang med Jesu korsfæstelse, fordi han mener, at også han er blevet dømt på trods af uskyld. Og det er selvfølgelig interessant, fordi Karamagi har prøvet at negligere en anden skandale, nemlig Buzwagi-minekontrakten, som han selv forhandlede i al hemmelighed på et hotel i London. De afskedigede ministre på vej ud af parlamentet kritiserede arrogant de nye toner. Til The Citizen sagde Karamagi bla., ”at parlamentsmedlemmernes håndtering af Richmond-sagen vidnede om manglende erfaring, og at det jo ikke kan tage en regering tre år at diskutere og opnå godkendelse fra parlamentsmedlemmerne, hvis man også skal tage beslutninger”.

Det er derfor heller ikke så mærkeligt, når avisernes skribenter opfordrer Kikwete til at samle et rent kabinet, altså at vælge ministre med integritet, og som ikke har været involveret i korruptionssager. Der tales også om, at det er sandsynligt, at han vil inkludere ministre fra oppositionspartierne. Aviserne opfordrer Kikwete til at minimere sit antal af ministre. Tanzania har siden sidste valg i 2005 haft 60 ministre plus hele skaren af vice-ministre og politiske medarbejdere. Avisen The African konkretiserer, at ”60 ministre jo kræver 60 ministerbiler”, og spørger retorisk: ”Er Tanzania ikke for fattigt til det?”

Nye toner
Den nye premierminister opfordrede i sin tiltrædelsestale tanzanianerne til glemme fortiden og bidrage til at starte et nyt kapitel i Tanzanias historie. En skribent i The Citizen bemærker, ”at denne uges begivenheder kan være begyndelsen på en politisk kultur, hvor der er plads til at ledere kan indrømme fejltagelser og træde af”. En ikke uvæsentlig pointe på et kontinent, hvor korrupte ledere kan blive hængende i årtier og køre hele lande i sænk. De tanzanianske politikere som viste mod, og som udtrykte deres afstandtagen overfor korruption, bliver også fremhævet for deres vedholdenhed.

Tanzania har altså materiale til et nyt kapitel, nu venter tanzanianerne blot spændt på Kikwetes næste skridt. Helt ned til avisstanden på gaden, hvor folk flokkes om at læse med. Og det er også det tanzanianske folk, der rettes det endelige skulderklap til i The Citizen, hvor avisen angiver tanzanianernes stigende bevidsthed og interesse for hvem, der regerer landet, som årsag til, at ting blev sat i skred i den forgangne uge.