Aftale skal sikre fred i Kenya

Efter pres fra bl.a. EU og USA lykkedes det at få dannet en koalitionsregering i Kenya. En af MS-Kenyas partnerorganisationer opfordrer til at sikre lokal opfølgning på aftalen.

Efter seks ugers hårde forhandlinger lykkedes det torsdag den 28. februar at få en politisk aftale i stand, som skal sikre fred og fremgang i Kenya. Ifølge aftalen skal regeringspartiet PNU og oppositionskoalitionen ODM deles om magten.

Hver fløj får halvdelen af ministerposterne i den ny regering, som skal dannes. Desuden skal der oprettes en post som premierminister. Den går til ODM, der er langt det største parti i parlamentet. Mwai Kibaki, der blev hasteindsat efter det tvivlsomme præsidentvalg den 27. december, forbliver præsident.

Fordrevne overnatter i hestestalde i Jamhuri Park i Nairobi. Der er nu håb om, at de fordrevne kan vende hjem, foto: Morten Bonde Pedersen.

Gennembruddet i forhandlingerne kom netop, som alt så sortest ud.  Tirsdag den 26. februar så forhandlingerne om en vej ud af Kenyas værste krise nogensinde ud til at være kollapset. Chefforhandleren, FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan, suspenderede dialogen mellem de to delegationer, som de stridende parter havde udpeget til at sidde ved forhandlingsbordet. En tydeligt frustreret Kofi Annan måtte erkende, at forhandlingerne var fastlåste og appellerede derfor direkte til præsident Kibaki og oppositionsleder Raila Odinga om at træde til.

I løbet af to døgn lykkedes det at få de to politiske ledere til at enes om en aftale. Det hurtige resultat skyldes ikke mindst et stigende pres fra det internationale samfund. Et pres som rettede sig mere og mere mod præsident Kibaki og hans PNU-parti, der direkte blev opfordret til at dele magten.

Jubel hos oppositionen

Danmark har sammen med resten af EU bidraget til at lægge pres på parterne ved at true med at indstille bistanden til Kenyas regering. USA har også deltaget i debatten ved at tale om anvendelse af militær magt og om at indføre personlige sanktioner mod udvalgte politikere, som blokerede forhandlingerne.

Nyheden om den politiske aftale blev den 28. februar modtaget med jubel i de byer og bydele, hvor oppositionen står stærkt. I Kenyas centrale provins, hvor præsident Kibaki har sine tilhængere, forholdt folk sig i ro og undgik at gribe til vold.

Omvendt var det frygtet, at en ny og voldsommere konflikt ville bryde ud, hvis forhandlingerne var faldet på gulvet. I de uger, politikerne har siddet ved forhandlingsbordet, har bander af unge mænd fra forskellige etniske grupper rustet sig til kamp. Kofi Annan advarede så sent som i onsdags om, at situationen i Kenya var ”faretruende”.

Stemningen var derfor lettet, da det i går blev meddelt, at landets ledere havde fundet en fredelig løsning på konflikten.

Civilsamfundets reaktion

Fra Kenyas civilsamfund blev udviklingen hilst velkommen. Den mest markante stemme fra civilsamfundet har under hele valgkrisen lydt fra organisationen Kenya National Human Rights Commission. Organisationen leder, Maina Kia, har ført an I kritikken af Kenyas valgkommission, der antages at være skyld i det kaos, som prægede stemmeoptællingen. Maina Kia har også langet skarpt ud mod politikere, der mistænkes for at stå bag den etniske vold, som fulgte i kølvandet på valget.

Efter aftalen kom i stand i går udtalte han:

"Aftalen er det fremskridt, Kenya har brug for. Vi havde dog håbet, at aftalen ville indebære, at der skulle etableres en midlertidig regering indtil der kunne holdes nyvalg Vi havde også håbet, at Kenyas forfatning ville blive ændret.”

Andre observatører udtrykte skepsis for, om aftalen vil blive ført ud i livet efter hensigten. Blandt dem er fredsorganisationen PeaceNet, en af MS-Kenyas partnere. Her siger direktøren, Francis Ngilu:

“Vi opfordrer politikerne til øjeblikkeligt at blive enige om en implementeringsplan og succeskriterier for, hvordan aftalen skal føres ud i livet. Desuden opfordrer vi partnerne til at følge op på aftalen ved at holde møder på lokalt niveau for  at forklare, hvad aftalen går ud på.”