Jordskredsvalg tegner sig i Nepal

Grundlovsvalget i Nepal sidste torsdag, der i det store og hele forløb fredeligt, viser indtil videre en markant og overraskende føring til den tidlige maoistiske gurilla.

Unge maoister fejrer en foreløbig sejr i Kathmandus gader

Unge maoister med partiflag i hænderne og hammer og segl malet i ansigtet fejrer i disse dage en foreløbig valgsejr, som bliver mere og mere markant jo flere stemmer, der bliver talt op. Indtil nu foreligger der resultater fra 130 kredse, heraf har maoisterne vundet 68, mens valgets øvrige hovedaktører premiereministerens Nepali Kongres og det moderate kommunistparti UML, der var spået den store sejr i torsdagens valg er oppe på hhv. 20 og 21 pladser. Der er i alt 601 pladser i den grundlovsgivende forsamling, som dels skal skrive Nepals nye grundlov dels skal fungere som overgangsregering de næste ca. 2 år.

Der vil gå flere uger før alle stemmer er talt op og desuden har valgkommissionen fredag erklæret, at valget skal gå om ved 60 ud de i alt 20880 valgcentre og ikke som først antaget 33. Valgkommissionen har indikeret, at flere kan følge efter, efterhånden som klagerne indløber fra de fjernere stationer ude i landet.

Men indtil videre altså et overvældende valg for maoisterne. Om det er godt eller skidt for Nepal, er der blandede meninger om. ”Jeg mener, det er folkets dom over de gamle partier, folk vil have forandringer”, siger Tv-vært Devendra Dhungana fra Nepal Television. Andre anfører, at maoisterne ikke nødvendigvis vil skabe forandringer til det bedre.

”Det løber koldt ned ad ryggen på mig ved tanken om et maoistisk flertal i parlamentet”, siger en ung anonym skribent på den populære intellektuelle webblog ”unitedweblog”, og det er der helt sikkert mange, som er enige med ham i. I de to år der er gået siden borgerkrigen sluttede, er der gang på gang rapporteret om vold, trusler og kidnapninger af modstandere og pressefolk fra maoistisk side.

Nepals grundlovsvalg, der løb af stablen torsdag forløb i det store hele fredeligt og ses generelt som en succes af både nationale og internationale iagttagere. Perioden op til valget har været præget af politisk vold og eksempler på trusler og intimidering af vælgerne og også her har maoisterne fået flest anmærkninger. Under selve valget gik det bedre, omend valget ikke har været at sammenligne med et valg i Danmark. Der er indløbet rapporter om vold fra mange steder i landet, men de er spredte. En kandidat og 6 partimedlemmmer er blevet myrdet dagen før valget og mens 1 kandidat mistede livet på selve valgdagen.

Lige nu er et af de store spørgsmål, hvor mange der frivilligt har stemt på maoisterne og hvor mange som har følt sig presset til det. Der er bl.a. rapporter om vælgere, der har fået at vide, at maoisterne med særligt udstyr kunne overvåge, hvor de satte deres krydset. Der er nok ikke meget tvivl om, at nogle har stemt på maoisterne af frygt for repressalier, men samtidig må det foreløbige valgresultat også siges at være folkets dom over de gamle partier. Et eksempel er at maoisterne ikke kun klaret sig godt ude blandt de fattige i de fjerneste egne af landet, de har også haft succes i Kathmandu, hvor de ellers var spået et særligt dårligt valg.

Fortsætter maoisternes fremgang, bliver det interessant at se, om partiet er bedre til at leve op til de parlamentariske spilleregler, som valgets vindere end de hidtil har været. Nogle iagttagere anfører, at maoisterne netop har brug for at få regeringsansvar for at komme ud af rollen som klassens sorte får, mens andre frygter at maoisterne i bund og grund er for voldelige til at kunne stå i spidsen for opbyggelsen af et demokratisk Nepal og at maoistisk-kommunistisk grundideologi ikke går godt i spænd med et liberalt demokratis.

Maoisternes leder Prachandra har allerede forsikret, at det mandat folket har givet hans parti, skal bruges til at samarbejde og til at konsolidere freden og demokratiet. Under alle omstændigheder ser det ud som om maoisterne får chancen for gøre alvor af deres løfter om at gøre en forskel for Nepals store fattige flertal.