Jestina Mukoko

Der er ingen tvivl om, at Jestina Mukoko sidder på en udsat post. Som direktør for den eneste instans, der for alvor forsøger at systematisk rapportere om politisk motiveret vold, er hun en meget åbenlys skydeskive, når ubehagelig information om myndighedernes opførsel slipper ud.

Alder: 41 år

Profession: Direktør for Zimbabwe Peace Project (ZPP), en organisation som monitorerer politisk motiverede voldshandlinger.

Civil status: Enke, en søn på 17.

Der er ingen tvivl om, at Jestina Mukoko sidder på en udsat post. Som direktør for den eneste instans, der for alvor forsøger at systematisk rapportere om politisk motiveret vold, er hun en meget åbenlys skydeskive, når ubehagelig information om myndighedernes opførsel slipper ud. I slutningen af januar bad Jestinas 17-årige søn hende om at tage på ferie, en lang ferie uden for Zimbabwe. Og hun skulle ikke vende tilbage, før præsidentvalget var overstået i slutningen af marts. Det var første gang, Jestina for alvor overvejede, om hendes arbejde kan få for store personlige konsekvenser. Både for hende selv og de 350 monitorer, som arbejder for ZPP rundt om i landet.

Men det er svært at holde op, når man står midt i noget, man tror på, noget som er nødvendigt.

Hvordan arbejder du konkret for at støtte andre kvinder i deres arbejde for indflydelse?

At monitorere og rapportere vold er en måde at skabe fred. Og kvinder har brug for fred mere end nogen andre. De er dobbelt sårbare på den måde, at de er nemme at ramme. De skal holde familien sammen, sørge for, at børnene får mad. De opgiver deres ret til indflydelse for at få det hele til at køre.

Vi arbejder også meget konkret med at støtte kvindelige monitorer. De kvinder, som går ind i det her, gør det, fordi de har lyst. De fleste af dem er relativt unge og har ikke nogen familie. Når de så står for at skulle giftes, kommer problemerne. Så må de ikke for manden, så tør de ikke pga. af hans familie. På den ene side er det undertrykkende, på den anden side er det også reelt nok. De sætter jo sig selv og deres nærmeste i en eller anden form for fare. Og de ved, at skulle der ske noget, er der ingen, der tager sig af dem som kvinder.

Hvad giver det dig personligt at arbejde på den måde?

Det giver mig tilfredsstillelse, at jeg tager min del af kampen. At jeg ikke er bange, og at jeg står frem. I sidste ende er det det, det handler om, at man er med.

Hvad er din største sejr som kvinde, der kæmper for indflydelse?

Jeg synes, at jeg har gjort vores monitoreringssystem meget mere synligt. Mens jeg har været i spidsen, er ZPP gået fra at være meget medie-sky pga. sikkerhedssituationen til at fortælle åbent om det, vi ser. Hvorfor skal man holde øje med noget, hvis ingen får det at vide. Hvis en kvinde er blevet voldtaget, fordi hun ikke tilhører det rigtige parti, eller fordi hendes mand ikke gør det, så fortæller vi om det. Og hvis vi kender navnet på ham, der gjorde det, så er det også med i rapporten. Det er slut med at holde mund.

Hvad er den største udfordring i kampen for kvinders indflydelse i Zimbabwe?

At kvinder bliver nødt til at være så fokuserede på familiens overlevelse. Det er en stor udfordring. Det gør dem så forfærdeligt sårbare og gør det svært at tage chancer. For helt ærligt så tager man en chance, når man kæmper for noget i vores land.

Hvad håber du for kvinder i Zimbabwe i fremtiden?

Jeg håber først og fremmest på et samfund, hvor alle mennesker, kvinder og mænd, respekterer hinandens synspunkter og rettigheder. Hvor folk, der udtrykker sine holdninger på nye måder, bliver hørt. Det er der ikke plads til i dag.