Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

MS-Uganda partner deltager i konference om tværkulturelle udfordringer

MS-Ugandas partnerorganisation "Anti-corruption Theatrical Movement" deltager i konference i Odense den 7. maj om tværkulturelle udfordringer i organisationer.

22. april 2008

Mellemfolkeligt Samvirke har i mange år støttet den ugandiske teaterbevægelse "Anti-corruption Theatrical Movement" (IATM) med at bruge forumteater i kampen mod korruption. Nu deltager teatergruppen i en konference den 7. maj om tværkulturelle udfordringer i organisationer, arrangeret af Dacapo Teatret.

IATM begyndte i 1997 at arbejde med teater som undervisnings- og oplysningsværktøj. Der var tale om et internationalt samarbejde i flere lande, og Mellemfolkeligt Samvirke støtter derudover en række andre grupper, der arbejder med forumteater – bl.a. i Mozambique og Nepal.

I Uganda har støtten til IATM bl.a. bestået i, at skuespiller Lena Bjørn fra Dacapo Teatret i flere perioder har været udsendt som korttidsudviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke.

Nu går trafikken den anden vej: I maj er det repræsentanter for IATM, der kommer til Danmark for at arbejde sammen med Dacapo Teatret.  Et af arrangementerne er en konference, der stiller fokus på de udfordringer, som danske virksomheder står overfor, når arbejdsstyrken er tværkulturelt sammensat. Konferencen afholdes den 7. maj i Odense.

Læs mere her

Læs mere

Om teatergruppen IATM

Lena Bjørns rejsebreve