Nepal går nye veje
Med maoisternes sejr ved valget i Nepal er der lagt op til banebrydende forandringer i det lille bjergrige, skriver MS-Nepals Anne Mette Nordfalk i Kristeligt Dagblad.
Af Anne Mette Nordfalk, informationsmedarbejder MS-Nepal23. april 2008
Det endelige resultat af valget den 10. april ventes klar i Nepal i dag. Der er tale om en overraskende sejr til landets tidligere maoistiske oprørere. Dermed er der lagt op til banebrydende forandringer i det lille asiatiske bjergrige.
Indtil for to uger siden frygtede mange, at maoisterne ville få så få stemmer ved valget til den grundlovsgivende forsamling, at det ville rokke ved den fredsproces, der begyndte for to år siden, da Nepals 10 år lange borgerkrig sluttede.
Nu viser valgresultaterne, at maoisterne i stedet har vundet næsten 40 procent af sæderne i den grundlovsgivende forsamling, der også skal fungere som midlertidig parlament de næste to til tre år. Til gengæld må de traditionelle magthavere, det socialdemokratiske Nepali Congress og de moderate kommunister UML nøjes med cirka 18 procent hver.
Dermed tyder alt på, at maoisterne kommer til at lede en koalitionsregering og med positive udmeldinger om støtte og samarbejde fra Nepals nærmeste handelspartner, Indien, samt USA, er vejen banet for et interessant nyt kapitel i Nepals historie.
Der er flere grunde til maoisternes store sejr. Mange nepalesere har angiveligt pragmatisk ræsonneret, at et kryds ved maoisterne ville tvinge dem til at standse deres tidligere voldelige adfærd. Samtidig ville maoisterne blive tvunget til at levere de landområder tilbage, som de har inddraget under borgerkrigen; de maoistisk inspirerede fagforeninger ville blive mere samarbejdsvillige, og alt i alt vil det generelle investeringsklima i Nepal blive mere stabilt med maoisterne ved bordet. Kort sagt: Maoisterne har stået for volden, derfor er de nøglen til varig fred og udvikling i Nepal.
Hertil kommer, at nogle vælgere sandsynligvis har følt sig truet til at stemme på partiet.
En sidste og afgørende faktor er sandsynligvis, at mange nepalesere er dødtrætte af de gamle partier, som siden parlamentarismens indførelse i starten af 1990'erne mest er blevet kendt for politisk mudderkasting og for at sørge for deres egne.
"Jeg stemte på de gamle partier ved sidste valg, men de har intet gjort for os. Nu vil jeg prøve noget nyt", forklarer Khagisara Sunwar, enlig mor til tre, og udtrykker med de ord, hvad mange nepalesere tænker.
Og Nepal har desperat brug for noget nyt. Landet er blandt verdens fattigste, arbejdsløsheden er skyhøj og produktiviteten, særligt på landet, meget lav. Hertil kommer en voldsom energikrise skabt af dårlig ledelse og subsidierede priser, som har givet kilometerlange køer efter brændstof og 44 timers ugentlig strømafbrydelse i hovedstaden Kathmandu.
Det store spørgsmål i dag er, om maoisterne kan levere varen. Under borgerkrigen var maoisternes erklærede mål at give kvinderne, de laveste kaster og de etniske minoriteter del i magten. Derudover skulle monarkiet afskaffes og erstattes af en republik.
Disse løfter bliver nu indfriet. Monarkiet bliver ophævet, når den grundlovsgivende forsamling om tre uger træder sammen, og blandt de valgte er der flere kvinder og repræsentanter fra marginaliserede grupper end nogensinde før i Nepals historie.
Den næste store udfordring bliver økonomien. Mange spørger, hvor maoistiske Nepals maoister egentlig er. Foreløbig er udmeldingerne meget moderate.
"Vores økonomiske dagsorden går på at forbedre effektiviteten i landbruget og skabe arbejdspladser gennem turisme og vandkraft samt at udvikle serviceindustrien via uddannelse og IT", siger maoisternes chefideolog, Baburam Bhattarai, i et interview med ugeavisen Nepali Times - og lover desuden et stabilt investeringsklima og en sikring af ejendomsretten.