Når regnen ikke kommer…

Lalahe og Sima er 16 år, masaaier og bosiddende i det nordlige Tanzania. De tilhører ikke længere gruppen af drenge, men er rykket et skridt op i rangordenen. Nu er de krigere med ansvar for familiens kvæg, og de er derfor dybt afhængige af ændringer i miljøet.

Lalahe: “Jeg går i skole og lærer om miljøet. Det er vigtigt at forstå naturen og hvorfor miljøændringerne sker. Mit bedste miljøråd er at plante træer. Man kunne lave en planteskole her og dyrke og passe på træerne indtil de er store nok til at sættes ud i naturen.”

16-årige Lalahe ser ud over landskabet uden at fortrække en mine. Han støtter sig til en stok. Lidt bag ham sidder jævnaldrende Sima. De er begge klædt i ternede stykker stof. På fødderne har de sandaler lavet af bildæk. Lalahe har en lang kniv i bæltet, og på den ene kind har han et cirkelformet ar.

En vej skærer sig igennem landskabet. I det fjerne kan man lige skimte nogle små hytter, og et par hundrede meter væk står en flok køer og drikker vand fra en lille dam mens en dreng ser på. Ellers er landskabet tømt for mennesker og tegn på menneskeliv. Så langt øjet rækker, er der rød jord, hård klippe, lave buske og nogle underligt skravlede træer.

Sima og Lalahe er maasaier. De bor i hver deres landsby uden for Arusha, en af de største byer i det nordlige Tanzania. De er begge moran, det betyder at de tilhører en aldersgruppe der ikke længere bliver betragtet som drenge, men som krigere.

Unge krigere

Maasaier lever som pastoralister. Det vil sige at de lever af landbrug og opdræt af husdyr, bl.a. kvæg. Simas far har 300 køer, 400 geder og fem æsler. Som de fleste maasai-drenge på hans alder arbejder Sima hver dag med at passe kvæget og vandrer med køerne fra græsningsareal til græsningsareal og fra vandhul til vandhul.

Det plejede Lalahe også at gøre, men nu går han i 6. klasse i landsbyens skole. Han er kommet sent i skole, derfor er han ikke så langt med skolen endnu. Lalahes far har kun seks køer og ti geder, og dem passer Lalahes brødre. Lalahe holder meget af at gå i skole, hver gang han taler om skolen, lyser hans øjne op, og han er stolt af de få ord han kender på engelsk.

Før i tiden var de fleste maasaier nomader der rejste rundt med deres kvægflokke for at finde de bedste græsningsarealer. Men flere og flere maasaier vælger at supplere dyrehold med jordbrug, og derfor er de mere bundet til et fast sted. Det gælder også for Simas og Lalahes familier. Begge deres forældre dyrker majs. Lalahes forældre dyrker også hvede.

Sima: “Vi planter træer. Træer er godt for miljøet. Alle slags træer. Vi planter dem og sørger for at de får lov at vokse ved at holde køerne væk, så de ikke spiser dem. Jeg ved ikke hvor mange træer vi har plantet, men det er mange. Rigtig mange.”

I er begge vant til at gå ude i naturen, og regntid og tørke har stor indflydelse på jeres liv. Har I mærket nogle ændringer i klimaet?

Sima trækker på skuldrene: “Regnen kommer og går, varmen kommer og går. Når regnen svigter, og græsset forsvinder, må vi finde et nyt sted at sætte køerne på græs. Sidste år døde nogle af køerne af Rift Valley-feber (en sygdom blandt køer i Afrika / red.), året før døde nogle af dem af mangel på vand. Sådan er det bare. År efter år. Der er ingen ændringer i klimaet.”

“Det passer ikke,” siger Lalahe. “Der er sket store ændringer. Der er langt mindre vand nu. Der er færre græsningsarealer, og der er færre træer. Det regner ikke så meget som før, så i dammene og vandhullerne er der ikke nær så meget vand.”

Lalahe peger over på den lille dam nogle få hundrede meter bag os hvor køerne nu er på vej væk. “Prøv at se hvor højt kanterne på dammen går op, og se hvor lav vandstanden er nu. Der plejede at være langt mere vand her. Nogle gange kommer regntiden slet ikke. Der er også flere og flere der begynder at opdyrke jorden, og så er der mindre græs til kvæget, og det bliver sværere og sværere at drive kvæget fra et areal til et andet fordi der er kommet så meget landbrugsjord.”

“I vores familie prøvede vi at dyrke majs i år,” fortæller Sima. “Men planterne døde af mangel på vand. Regnen kom ikke.”

“Lige præcis,” siger Lalahe. “Vores majs døde også. Og det bliver sværere og sværere at finde græs til køerne. Det er kun jord.”

I siger begge at der er langt færre træer nu. Hvad er der sket med træerne?

Lalahe: “Folk fælder dem og bruger dem som brænde eller laver trækul af dem og sælger dem på markedet. Når regnen ikke kommer, så slår høsten fejl, og køerne dør. Så må folk finde andre måder at overleve på. Så fælder de træerne.”

Lalahe ser ud over et landskab præget af buske og helt unge træer: “Men det er ikke godt. Det er dumt!”

Hvad kan man gøre ved det?
Sima: “I vores familie planter vi træer og beskytter dem så kvæget ikke spiser dem inden de vokser sig store. Vi prøver at tænke på fremtidens miljø.”

Lalahe: “Man kunne lave en planteskole hvor træerne fik lov til at vokse op inden de blev plantet ud. Som det er nu, skal vi hele tiden passe på at kvæget ikke spiser de små træer.

Hvorfor er det så vigtigt med træer?

Sima tænker længe: “Træer giver skygge. Man kan sidde under dem i ly for solen. Det gælder også for kvæget. Køerne kan bedst li’ at stå under et træ. Træer giver et bedre miljø – og et bedre klima.”