Om os | Jobs | Kontakt
dansk Norsk
                                     

Volontør i Tanzania

Signe Juel Rasmussen er 20 år og har valgt at arbejde tre måneder som volontør i Tanzania. Her bor hun privat hos en tanzaniansk familie og arbejder på et center for gadedrenge på 13-19 år.  

Signe har valgt at rejse gennem Mellemfolkeligt Samvirke for at komme ind under huden på et land, som de fleste turister ellers kun oplever på overfladen. Samtidig fremhæver hun den kulturelle udveksling og øgede forståelse der sker, når forskellige mennesker arbejder og lever sammen i længere tid. ”Vi har selvfølgelig undervist drengene i engelsk, men jeg tror, de har lært lige så meget af den sociale interaktion mellem mennesker. At man godt kan være sammen, selv om man har forskellig baggrund.”


Global Contact som er Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram sendte sidste år ca. 800 unge og voksne volontører ud til hele verden. Har du lyst til at udfordre dig selv og din egen måde at anskue verden på? Så tjek www.globalcontact.dk ud og begiv dig ud på en rejse med holdning.

Send til en ven   Print siden  
Tanzania
Se også