Lille landsby med stor betydning

Beslutningen om at rydde Susiya er siden blevet udskudt efter en massiv international protest. Såvel amerikanerne som EU’s udenrigsministre har advaret Israel imod rydningen med den begrundelse, at to-statsløsningen – den officielle løsningsmodel til konflikten – allerede hænger i en tynd tråd pga. de mange bosættelser, der deler Vestbredden i flere kantoner.

Men landsbyen Susiya er stadig i fare for at blive ryddet, selvom beslutningen indtil videre er blevet udskudt. Bulldozerne står faretruende klar til at gå i gang med at rydde stedet mod ordre fra de israelske myndigheder.

Læs også: Landedirektør i ActionAid Palæstina, Moira O'Leary, fortæller om sit besøg i Susyia

En sigende historie
Historien om Susiya er et mini-eksempel på et langt større billede. Siden 1967 er mere end 500.000 israelske bosættere flyttet ind på besat palæstinensisk territorium med hjælp og bistand fra de israelske myndigheder, og i processen har man systematisk tvangsforflyttet tusinder af de oprindelige indbyggere fra landet – de palæstinensiske arabere. Alene i 2015 er knap 300 boliger og bygninger blevet demoleret, oplyser FN. Det er højeste antal i tre år.

Den palæstinensiske landsby Khirbet Susiya har eksisteret i det sydlige Hebron siden det 19. århundrede. I 1983 blev en israelsk bosættelse, også kaldet Susiya, etableret i nærheden af landsbyen, og den er siden blevet erklæret for en del af Israel. De israelske myndigheder har siden 1967 anvendt denne rydningspraksis med henblik på at tvinge de palæstinensiske beboere ud af området. I 1986 blev Susiyas indbyggere fordrevet fra deres oprindelige landsby, som i dag er et arkæologisk udgravningssted, der drives af bosætterne. Ligesom i de øvrige israelske bosættelser på besat palæstinensisk grund, er palæstinenserne forment en hvilken som helst adgang.

I 2001 gik den israelske hær i gang med at rydde området rundt om Susiya. Den israelske højesteret beordrede – dengang som nu – hæren til at stoppe rydningen. Men det havde ingen virkning, og kort efter blev beboerne tvunget til at opføre midlertidige telte og skure for at kunne blive boende. I dag bor der 340 indbyggere i Susiya, heriblandt 120 børn.

Gennem en ihærdig aktivistisk indsats har beboerne rejst store mængder af penge, hyret bygningseksperter og indsendt detaljerede skitseplaner til de israelske myndigheder for at opnå byggetilladelse. Planerne er hidtil blevet afvist af den israelske civile administration, en militær afdeling med myndigheden over Område C på Vestbredden. Alle beboernes forsøg gennem årene på at opnå byggetilladelser er blevet afvist.

Grov overtrædelse af loven
De israelske myndigheder har aldrig rejst sikkerhedsmæssige hensyn bag rydningen af området. Nedrivning af landsbyen er en del af et større initiativ til at skubbe palæstinenserne ud af Område C og ind i det såkaldte Område A og B. Mindre end én procent af Område C – som i sig selv udgør 61 procent af hele Vestbredden – er beboet af palæstinensere med godkendte byggetilladelser. Færre end 6 procent af alle ansøgninger om byggetilladelser er blevet godkendt i perioden 2000-2012, mens de israelske bosættere gennemgående får deres bosættelser godkendt af de israelske myndigheder. I dag dækker bosættelserne ca. 26 procent af arealet.

Hvis Israel gennemfører rydningen af Susiya, er det en alvorlig misligholdelse af landets forpligtelser som besættelsesmagt under den fjerde Genève-konvention. Den fjerde Genève-konvention forbyder nemlig besættelsesmagten at overføre egen civilbefolkning til det besatte område. Reelt vil der blive tale om krigsforbrydelser.

Skrevet af: Poya Pakzad