"Libanon har brug for unge som os"
I’tidal Reslane står på taget af en bygning i Libanons næststørste by Tripoli. Omkring hende er omkring 50 blå plastiktønder med små lufthuller placeret på den grå beton. De udgør en vigtig del af den unge kvindes fremtidsplaner.
Tønderne vil snart blive fyldt med organisk affald fra det lokale marked. Affaldet vil kompostere og ud af tønderne vil I’tidal Reslane og hendes makker udvinde flydende organisk gødning, som de vil sælge til landmænd i området.
Det bliver forhåbentlig en god forretning. Men også en vigtig vitaminindsprøjtning til en hårdt plaget del af Tripoli.
”Det er vigtigt med entreprenører i Tripoli. For at få byen videre fra de voldelige sammenstød, der dukkede op ud af ingenting, uden at nogen kendte årsagen. Gennem vores entreprenørskab vil Tripoli have unge mennesker, der kan hjælpe med at gå fremtiden i møde,” siger I’tidal Reslane.
De høje huse omkring hende er et vidnesbyrd om den usikkerhed og det had, der har præget den fattige bydel i årevis. Der er skudhuller i facaderne, beton der krakelerer og vinduer uden glas. Siden den libanesiske borgerkrig, der sluttede for 25 år siden, har der været sekteriske sammenstød i bydelene Bab El-Tebbaneh og Jabal Mohsen mellem sunnimuslimer og alawitter.
I dag er kampene hørt op, men bydelene er præget af fattigdom. Op mod halvdelen af indbyggerne er arbejdsløse, og det skaber grobund for ekstremisme.
I’tidal Reslane ligner selv antitesen til den udvikling, som hun står der blandt blå plastiktønder i smart tøj og med flagrende sort hår og forklarer om sit projekt i sikre engelske vendinger. Hun gik i gymnasiet i nabolaget og kunne ofte høre skyderierne i området, mens hun sad på skolebænken. I dag studerer hun biologi på universitetet i Tripoli.
Taget hun står på ligger på toppen af en bygning, der huser organisationen Ruwwad Al-Tanmeya, en af Mellemfolkeligt Samvirkes partnerorganisationer. Her deltog hun i efteråret i et entreprenørskabskursus, som Mellemfolkeligt Samvirke står bag.
Målet med kurset var at udvikle projekter, der er økonomisk bæredygtige og samtidig gavner lokalsamfundet. De krav opfylder kompost-projektet, forklarer I’tidal Reslane.
”Vi er med til at skabe arbejde til unge og samtidig gavner vi miljøet, ved at samle affald og producere gødning, der ikke forurener.”
Indtil videre er fire unge på lønningslisten, som skal hjælpe med at samle organisk affald fra markedet. På sigt kan det blive til mange flere mennesker. I’tidal Reslane har arrangeret et møde med en repræsentant fra regeringen, så snart hun har de første prøver af den organiske gødning klar. Forhåbentlig kan det møde føre til, at produktionen af gødning kommer op i stor skala.
Den unge iværksætter har også mødtes med folk fra kommunen, som vil hjælpe med at samle landmænd i området for at skabe opmærksomhed og sprede viden om den organiske gødning.
I’tidal Reslanes plan er at sælge den organiske gødning til en pris, der kan konkurrere med det kemiske alternativ. Som det er i dag, koster et ton organisk gødning omkring 1.200 dollars, mens et ton kemisk gødning koster under det halve, forklarer hun.
Forhåbentlig vil den forretningsmodel skabe en så solid indtjening, at salget af organisk gødning vil kunne fortsætte uden hende. I’tidal Reslane har nemlig søgt om at fortsætte sine studier i USA.
Men hun har ikke tænkt sig at blive på den anden side af Atlanten.
”Jeg drømmer ikke om at forlade mit land. Jeg bliver uddannet for at kunne hjælpe mit land. Jeg rejser for at tilegne mig nye færdigheder, som kan bruges her i Libanon. Libanon har brug for unge som os.”
Læs også
