Den dag demokratiet sejrede

Selvom det var den gambiske præsident Yahya Jammeh, der besluttede sig for at udskrive demokratiske valg, havde han ingen intentioner om at forlade præsidentposten, da det først stod klart, at han havde tabt. I mere end en måned protesterede den gambiske befolkning mod Jammeh og kæmpede for at få ham til at anerkende valgresultatet. Unge mennesker fra hele landet spillede en nøglerolle i protesterne. Det samme gjorde Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAids ungdomsnetværk, Activista. Landekoordinator hos Activista, Muhammed Lamin Saidykhan, fortæller:

“Activista er en af de mest dynamiske ungdomsorganisationer i Gambia. Vi startede med en kampagne imod, at Jammeh blev siddende på magten og kæmpede for at skabe politisk forandring i landet. Ved at bruge de strukturer, vi allerede havde landet over, kunne vi organisere og aktivere unge fra hele Gambia.”

Protesterne fandt både sted på gaderne og på de sociale medier under hashtagget #GambiaHasDecided.

Saidykhan selv stod for organiseringen af de unge, der deltog i protesterne og hjalp dem til at tro på, at deres protester virkelig ville kunne få en betydning. At de hver

især og sammen kunne gøre en forskel. Protesterne udspillede sig ikke kun med traditionelle metoder som at ringe til ministre og bede dem om at acceptere valgresultatet, men også gennem WhatsApp (en app, hvor man kan kommunikere til andre brugere) og Facebook. Brugen af sociale medier var en stor hjælp for aktivisterne, når de skulle organisere deres protester.

Kongen som troede, han ikke kunne tabe

I mere end 22 år blev Gambia styret af Yahya Jammeh, som kom til magten ved et militærkup i 1994. I 2016 besluttede Jammeh sig for at afholde et demokratisk valg i den faste overbevisning, at han som landets leder ville vinde. Til sin egen store overraskelse tabte han. Muhammed Lamin Saidykhan forklarer:

“Jammeh ville vise verden, at Gambia under hans ledelse var demokratisk. Men han underminerede hele systemet. Han troede, at han var kongen, og at han ejede landet. Så han introducerede optælling af stemmerne direkte på valgstedet, så han kunne vide, hvem der havde stemt på ham i de forskellige dele af landet. Det blev vores mulighed for at få ham ud.”

Fordi stemmerne blev talt op på valgstederne, kendte valgkommissionen de løbende resultater. Internettet og internationale telefonsamtaler var blokeret på valgdagen ifølge BBC. Alligevel blev valgresultatet spredt i takt med, at stemmerne blev talt op. Det skete via sociale medier og ved hjælp af satellitforbindelser. Mens de holdt vejret, fulgte mange gambiere den uafhængige valgkommission og lagde selv resultaterne sammen i takt med, at de blev kendt. Endelig stod det klart: Adama Barrow havde vundet valget med 45 procent. Hvis Jammeh ikke havde introduceret optællingen på de enkelte valgsteder, havde han kunnet lyve om resultatet og ville sandsynligvis stadig være præsident. Nu var løgnen en umulighed. Saidykhan fortæller:

“Du (Jammeh, red.) var den, der underskrev loven om optælling på det enkelte valgsted, og nu er stemmerne blevet talt op, og du er nødt til at acceptere det.”

Hvad vil vi ha’? Retfærdighed!

Selvom Jammeh i første omgang accepterede resultatet, ombestemte han sig en uge senere og afviste det. I over en måned foregik der forhandlinger med forskellige deltagere, blandt andet med ledelsen af ECOWAS (en sammenslutning af vestafrikanske lande), men de slog alle fejl. Jammeh opgav til sidst, da han fik besked om, at soldater fra flere vestafrikanske lande ledet af Senegal havde krydset grænsen med det ene formål at arrestere ham. Den tidligere præsident overgav endelig magten til valgets vinder, Adama Barrow.

Protesterne og presset fra den gambiske ungdom havde stor betydning for, at situationen ikke eskalerede med store mængder af vold og blodsudgydelse til følge, selvom Jammeh klyngede sig til magten. Nu fortsætter protesterne med krav om, at alle tidligere regeringsfolk skal forlade deres poster og blive holdt ansvarlige for de forbrydelser, de anklages for at have begået – blandt andet tortur og tilfældige anholdelser. Protesterne finder sted under slogans som ”Hvad vil vi ha’? Retfærdighed!” og ”Ingen amnesti til Jammeh”. Ungdomsnetværket Activista tager del i protesterne og fortsætter sin kamp for at skabe et demokratisk og retfærdigt Gambia. Saydikhan forklarer:

“Vi vil have, at mennesker kan ringe til ministrene og spørge dem om alt det, de ikke selv ved noget om. Vi håber, at der kan komme gennemsigtighed, og så håber vi, at landet kun lige er begyndt sin demokratiske udvikling.”

Kampen for demokrati er først lige begyndt. Og Activista fortsætter sit arbejde for et Gambia med et stærkt demokrati.

Hvis du vil følge med i situationen i Gambia, kan du læse med på hashtagget #GambiaHasDecided.

Du kan følge Activista Gambia på deres Facebook-side.