Nigerianske børn kan få nye familier - derfor hjælper vi også de voksne
Det er derfor uhyre vigtigt at være en støtte for de voksne, som skal hjælpe børnene. Det er der brug for i samfund, hvor trusler, vold og undertrykkelse er blevet en helt naturlig del af dagligdagen og den måde, man oplever livet på. Det sætter nemlig spor i hele samfundet.
Men hvordan? Det har antropolog og forsker ved Københavns Universitet, Lotte Buch Segal, en række kvalificerede bud på. Omdrejningspunktet for hendes forskning er hvordan længerevarende situationer med vold og krig påvirker samfund og familierelationer.
Hvordan påvirker det mennesker at leve med vold og terror inde på livet i lang tid?
Der er mange steder i verden, hvor vold og risiko for terror på ingen måde er ualmindeligt. Når trusler, risiko for vold og undertrykkelse bliver noget, der hører hverdagen til, sætter det spor, både for individet og for familierelationer, samt for hele samfundet. Det kan for eksempel være i form af manglende tillid mellem mennesker. I et samfund som det danske har mange mennesker en grundlæggende fornemmelse af, at staten er god. Men hvis man har levet i Irak under Saddam Hussein eller i Syrien under Assad, hvor regimerne planter stikkere og spioner blandt folk, kan man jo i bund og grund ikke stole på nogen, selv ikke dem man er tættest på. Og i et samfund hvor man historisk set er loyal overfor og forpligtet på dem, der er er tæt på, kan man nemt forestille sig, hvor ødelæggende det er for sociale relationer.
I Nigeria viser det sig, at folk, der har været taget til fange af Boko Haram ofte har svært ved at vende tilbage til de samfund, de kom fra. Genkender du det?
Ja. Der er forsket meget i hvordan fx tidligere børnesoldater eller folk taget til fange af militser har svært ved at finde hjem igen i den rolle, de før havde. Det handler igen om det med mistænksomheden. Folk bliver ofte fængslet, fordi det pågældende regime har en idé om, at de ved noget. De kan give nogle oplysninger. Derfor torturerer man dem. Ofte er disse tilfangetagelser dog tilfældige med det ene formål at skabe rædsel. Når sådanne fanger bliver løsladt, klæber en mistanke til dem, fordi man ved ikke, hvem – eller overhovedet om – de har angivet andre.
Danmarks Indsamling
Sammen med hele Danmark samler de 12 største humanitære organisationer og DR ind til verdens hjemløse børn. Mellemfolkeligt Samvirke er med igen i år.
Årets indsamling sætter fokus på børn uden hjem i verdens fattigste lande. Hver organisation har valgt et konkret projekt, der hænger sammen med det overordnede tema.
Indsamlingen løber fra 1. januar med aktiviteter i hele landet og kulminerer med et tv-show på DR1 den 3. februar 2018 klokken 19.00.
Kan man vende tilbage til et almindeligt familieliv, når man har levet med vold og terror tæt inde på livet i mange år?
Vi antager jo ofte, at der er en skillelinje mellem det generelle samfund og det, der finder sted i hjemmet. Men i samfund med vold, tortur og undertrykkelse bliver den grænse opløst, fordi volden siver ind og bliver en del af den viden familiemedlemmer har om hinanden. Udover den slags ødelæggende viden, ved vi, at mennesker som oftest bliver både fysisk, mentalt og socialt medtagede af at have været udsat for tortur. Og disse former for eftervirkninger kan være svære at håndtere i en familie. Hvis en far har mareridt om natten og derfor sover hele dagen, kan han ikke bidrage økonomisk, fordi han ikke kan arbejde, han er ikke tilgængelig for sine børn som far og han bidrager ikke til husholdningen. Forskning fra organisationen Dignity viser også, at der er høje forekomster af traumerelateret vold i familier, hvor et eller flere medlemmer er blevet tortureret.
Læs også
Børn træder ud af Boko Harams skygge
