Efter Gaza-massakren: Sådan sikrer vi at Israels krænkelser får konsekvenser
Noget af det værste ved den nuværende situation – selvfølgelig bortset fra tragedien i sig selv med over 100 tabte menneskeliv og tusindvis af sårede – er den udbredte følelse af magtesløshed i offentligheden.
Israel er faktisk et godt eksempel på, at magtesløsheden er blevet en reel og selvforstærkende politisk faktor i sig selv.
Israelske regeringers teflon-overflade, når det kommer til at slippe for konsekvens af sine handlinger, bliver nemlig paradoksalt nok opretholdt af den udbredte opfattelse af magtesløshed: Opfattelsen af, at det internationale samfund ikke evner at komme ind på livet af Israel og for alvor ændre på Israels adfærd .
Dén analyse fejler som sådan ikke noget. Den er ikke grebet ud af den blå luft. Men opfattelsen om israelsk straffrihed er en illusion, som vi kan gøre op med.
I juni 2000 underskrev den daværende israelske regering en omfattende og særdeles lukrativ frihandelsaftale med EU-blokken på dengang femten lande. Herunder Danmark selvfølgelig.
På aftalens første side står der sort på hvidt, at “principperne i FN-charteret, navnlig om respekten for menneskerettigheder og demokrati, udgør selve grundlaget for aftalen”. Danmark og EU kan bruge denne frihandelsaftale til at stille krav til Israel om overholdelse af menneskrettigheder.
Anerkend Palæstina som stat! Skriv under.
Danmark bør gøre som Sverige og 136 andre lande og anerkende Palæstina som stat.
Israel solgte varer til sine europæiske partnerlande i 2017 for en samlet værdi af 111 milliarder kroner, viser tal fra EU-kommissionen. Det gør EU til Israels vigtigste handelsmarked og tegner sig for omkring en tredjedel af Israels samlede samhandel.
Der findes rent faktisk eksempler på, at EU-myndigheder har indført politiske særkrav over for israelske myndigheder.
Det skal eksempelvis i dag fremgå tydeligt på emballagen på visse israelske eksportvarer, hvis de er produceret på besat palæstinensisk land – det vil sige fremstillet i ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden.
Det demonstrerer tydeligt, at det ikke er umuligt at gennemføre håndgribelige tiltag fra europæisk side i handelsrelationerne med israelske myndigheder baseret på menneskeretslige hensyn.
EU ser bosættelserne som ulovlige og i strid med den humanitære folkeret og gennemfører derfor et klart om end beskedent tiltag overfor israelske myndigheder. Overtrædelser af folkeretten bliver fulgt op med konkret konsekvens.
Hvorfor skulle den aktuelle massakre på over 100 palæstinensere og nedskydning af over 2.700 andre civile ved højlys dag ikke få konsekvenser for et Israel, der end ikke vil høre tale om en uvildig, international undersøgelse af massakren?
Der er som sådan ikke tvivl om, hvorvidt Israels adfærd er i strid med FN-charterets bestemmelser om basale menneskerettigheder – i den aktuelle tragedie fra Gaza som minimum retten til fri forsamling og ytring.
Listen over Israels brud på internationale konventioner og FN-resolutioner er et alenlangt. Hvis den politiske vilje i Europa flugter ordlyden om demokrati og menneskerettigheder i EU’s egen frihandelsaftale med Israel, så kan EU-kommissionen vælge at bringe Israel for frihandelsorganisationen WTO med en sag om misligholdelse af en underskrevet aftale. Der findes klare og lysende knapper at trykke på for verdenssamfundet. Resten er et spørgsmål om politisk vilje.
Magtesløsheden er en illusion.
Læs også
