
”Han var helt klar i sin tro”
Tænk at møde en mand af denne kaliber. Sådan havde jeg det, da jeg pludselig sad ansigt til ansigt med Nelson Mandela hos MS i 1992. Han havde så stærk en udstråling.
Vejen frem til det møde startede faktisk oprindeligt helt tilbage i 2.g, hvor jeg læste om MS i en folder. I 1980 tog jeg så af sted på arbejdslejr i Tyskland og i 1981 igen, denne gang til Ghana, min første erfaring med ”Afrika”. Det var spændende at rejse med MS, for det var jo ikke bare ”Lars tager en tur til Ghana,” men meningsfulde opgaver og forpligtelser, man løste i fællesskab.
LARS UDSHOLT
- Født 20. januar 1963.
- MS: Medlem af styrelsen 85-96. Næstformand 91-96. Forstander på Training Centre for Development Cooperation i Tanzania, 1997-2002. Generalsekretær 2002-2006.
- Formand for sammenslutningen af danske NGO'er Globalt Fokus 2014-2016.
- Bor i dag i Ghana med sin kone Tove Degnbol.
Jeg begyndte at studere globalisering og internationale politiske bevægelser på universitetet i 1982. Jeg lavede studenterrådsarbejde, men det var en tand for akademisk, så jeg brugte i stedet mere tid hos MS. En uhøjtidelig organisation, som ikke kun har slogans, men er praktisk anlagt.
1990'erne var en rigtig spændende tid, hvor Berlinmuren var faldet, mens der blæste nye vinde i mange civilsamfund i syd. Gamle partistyrer faldt, og der var en åbning, hvor NGO'er som MS blev inviteret med til udviklingen af spinkle demokratier. Jeg husker miljøbevægelsen Greenbelt i Kenya. De kæmpede mod et repressivt regime præget af voldsom korruption. De satte liv og lemmer på spil for at forsvare skovene. Der tænkte jeg: Det er det, vi skal. Vi skal virkelig huske at tage udgangspunkt i folks egen dagsorden og støtte deres kamp.
Hvilket jo også var, hvad MS søgte at gøre med Mandela og hans parti ANC. Partiet var repræsenteret på dansk grund med et kontor hos MS, som støttede kampen mod apartheid i et samarbejde med bl.a. fagbevægelsen. I 1992 kom han så til Danmark, og han ville forbi MS for at sige tak for støtten til NGO-miljøet i Skandinavien. Både formand og generalsekretær var ude at rejse, så det endte med at blive mig som næstformand, der officielt tog imod.
Så pludselig sad jeg der som 29-årig til bords med Mandela. Ved siden af mig sad en mand, der havde siddet i fængsel, så længe jeg havde levet. Da tænkte jeg: Tænk, hvor har jeg levet et beskyttet liv. Han var en ældre herre på det tidspunkt, men det gik ikke ud over hans talegaver, i hvert fald. Han holdt en tale, som var helt stringent, præcis og meget løfterig. Han var helt klar i sin tro på, at Sydafrika kunne overkomme apartheid. Dét møde inspirerede mig meget i resten af min tid som MS'er – over de 5 år som forstander på Training Centre for Development Cooperation i Tanzania og tilbage igen som generalsekretær i 00'erne.
Læs også

En gård fuld af minder

”Jeg kunne godt lide fredsarbejde og tanken om at hjælpe”
