
Fotograf med livet som indsats: "Jeg forsøgte at stoppe blødningen, men han døde på stedet"
Af: Kasper Gram
I mere end 50 år har fotografer dokumenteret de tragiske konsekvenser af Israels besættelse af Vestbredden. Men hvad er de personlige konsekvenser for mennesket bag kameraet, der med livet som indsats konfronteres af besættelsens brutale virkelighed som en del af sit arbejde?
Vi har talt med den palæstinensiske aktivist og fotojournalist Muhannad Darabee under hans besøg i Danmark, hvor han udstillede sine fotografier fra Vestbredden hos Mellemfolkeligt Samvirke.
”De fleste vænner sig til arbejdet og bliver ikke bange. Mens det hele sker fungerer man perfekt, som en maskine. Når det er overstået og alt ånder fred melder panikanfaldene sig.”
Skriv under! Anerkend Palæstina
For Muhannad og mange andre palæstinensere er den israelske besættelse ikke blot en fysisk kendsgerning, der kan ses i form af militære checkpoints, bosættelser og tungt bevæbnede soldater. Det er også en psykologisk kendsgerning, der gør angst, depression og søvnløshed til en konstant følgesvend. Ifølge FN befinder palæstinenserne sig i en akut mental sundhedskrise.
I interviewet forklarer Muhannad hvorfor han bliver ved med at gå helt tæt på konflikten trods de store personlige traumer og de mange venner han har set blive dræbt af besættelsesmagten.
Hør Muhannads historie i dette afsnit af Mellemfolkeligt Samvirkes podcast, Udposten.
Læs også

Efter Gaza-massakren: Sådan sikrer vi at Israels krænkelser får konsekvenser
